Erindringspolitik i Spanien
Erindringspolitik i Spanien
Erindringspolitik i Spanien
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
moderne <strong>Spanien</strong> ved at reformere den strukturelle og institutionelle<br />
struktur, man havde arvet fra Francostyret, og <strong>Spanien</strong> skulle<br />
integreres som et respekteret medlem af det internationale samfund<br />
ved at optages i EF og Nato.<br />
Hverken realpolitisk eller ideologisk set var der således nogen<br />
specielt god grund til at grave i fortiden. Dette udtryktes klart af<br />
Gonzalez appel til at lade fortiden ligge i 1986. Det skal bemærkes, at<br />
det næppe kun har været realpolitik, der gjorde at et opgør med<br />
fortiden ikke kom på dagsordenen. Der kan næppe herske tvivl om de<br />
fleste spaniere var lykkelige over, at man via transitionsaftalerne havde<br />
fået skabt politisk frihed og havde overkommet gamle konflikter.<br />
Ellers er det svært at forklare, at det manglende opgør med fortiden<br />
ikke kom på den politiske dagsorden før i anden del af 1990erne.<br />
PSOE enorme succes ved valgurnerne frem til de tabte valget i 1996<br />
viser tilbage til samme tolkning, idet de i høj grad repræsenterede<br />
transitionsdiskursen og den fremskridtsideologi, der var en del af den.<br />
Under PSOEs regeringer skete der også store forandringer i<br />
<strong>Spanien</strong>. Helt centralt i forhold til begivenhed og forandringer, der<br />
kunne bruges som symboler for det nye <strong>Spanien</strong>, var<br />
decentraliseringen af funktioner til de nydannede spanske regioner, der<br />
viste at der var plads til forskellighed i <strong>Spanien</strong> og gav spanierne nye<br />
enheder at identificere sig med, medlemskabet af EF og Nato, der<br />
styrkede den spanske identitet, som en del af det moderne vesten, og<br />
endeligt <strong>Spanien</strong>s afholdelse af OL og verdensudstillingen i 1992, der<br />
virkeligt var synlige symboler på, hvad det nye <strong>Spanien</strong> kunne. Hertil<br />
skal tillægges, at demokratiet også rodfæstedes og var en selvfølgelig<br />
del af det nye <strong>Spanien</strong> i slutningen af PSOEs regeringsperiode.<br />
Det nye <strong>Spanien</strong> var altså en realitet i starten af halvfemserne.<br />
Idealerne fra Transitionen om demokrati, fremskridt og forsoning var<br />
i vid omfang realiseret. Rent symbolsk havde det nye <strong>Spanien</strong> også fået<br />
flere elementer at trække på symbolsk set, end det havde i starten,<br />
hvor det der mest forenede spanierne var et ønske om at fjerne sig fra<br />
fortiden, og det centrale symbol derfor var, at det nye <strong>Spanien</strong><br />
repræsenterede forsoning. Det var det nye <strong>Spanien</strong>s skabelseshistorie<br />
og en af de centrale legitimationsfaktorer for det. Dette gjorde det<br />
også svært at ændre på delementerne i symbolet, da det for de fleste<br />
spaniere repræsenterede en kæmpe succes. På den anden side set så<br />
gjorde skabelsen af de mange nye symboler sandsynligvis, at det blev<br />
muligt til en hvis grad at fortolke udlægningen af Transitionen.<br />
92