Erindringspolitik i Spanien

More documents

Recommendations

Info

Det var karakteristisk for PSOE regeringen, at dette var dens absolut eneste officielle udtalelse om borgerkrigsperioden. 266 I tråd med dette beskriver også Bernecker i sin artikel om Spaniens demokratisering, hvordan erindringen om borgerkrigen i 1980erne primært fungerede som et afskrækkelsessymbol, når angsten for indre uroligheder blev for stor. 267 Rent erindringspolitisk betød det altså, at der ikke kom nogen politisk diskussion af fortiden. Det fik ifølge Bernecker som konsekvens, at erindringspolitikken kom til at dreje sig om at bevare status quo, idet alt andet ville kunne provokere uønskede diskussioner. Et tydelig resultat af denne officielle erindringspolitik var, at symbolerne fra Francotiden, som statuer, monumenter og vejnavne, kun forsvandt meget langsomt. 268 PSOE fortsatte ifølge Carsten Humlebæk interessant nok denne meget passive erindringspolitik i forhold til Francotiden helt frem til at de tabte valget til PP i 1996. 269 Årsager til socialisternes politik - Strukturelt opgør med fortiden Carsten Humlebæk lægger i sin forklaring meget vægt på, at tragediehistorien var udtryk for et forsøg på at skabe en sammenhængende nationalhistorie, som spanierne kunne samles om, og som muliggjorde, at Transitionen kunne blive så succesfuld. 270 Det, man fokuserede på, var frygten for en gentagelse af borgerkrigen. Derfor blev en demokratisk fremtid for Spanien og en dybdegående politisk og offentlig debat om diktaturet opfattet som modstridende mål på grund af frygten for en gentagelse af borgerkrigen. 271 Som en følge af det skabtes der på det politiske niveau ifølge Carsten Humlebæk et informelt tavshedskompromis, hvis kerneessens var, at de politiske partier afstod fra at bruge fortiden politisk 272 Det interessante er, at forskerne har svært ved at forklare, hvordan det kan være, at PSOE i løbet af alle sine 14 år som regeringsbærende parti blev ved med at føre den samme erindringspolitik. For starten af PSOEs regeringsperiode hvor demokratiet endnu ikke var så godt rodfæstet, kan overholdelsen af tavshedspagten, som Humlebæk påpeger, fint forklares med, at regeringen ønskede at konsolidere demokratiet. Da endelig demokratiet var sikret, kunne socialisterne være begyndt at ændre den politiske brug af fortiden, men det gjorde 266 Humlebæk 2005: 8 267 Bernecker 2004: 695 268 Bernecker 2004: 701 269 Humlebæk 2005: 10 270 Humlebæk 2005: 1 271 Humlebæk 2005 7 272 Humlebæk 2005 8 72
de ikke. I samme ombæring konstaterer han dog også, at der da heller ikke var pres fra andre sider for at gøre det. 273 Det undrer Carsten Humlebæk, at kompromiset om ikke at bruge fortiden politisk holdt så lang tid, idet fordelene ved denne aftale ikke var ligeligt fordelt mellem de politiske partier, da især mange fra PP havde en fortid indenfor Francostyret. Humlebæk pointerer således, at det ville have været meget naturligt, hvis PSOE havde søgt at kapitalisere den fordel. 274 Han giver dog selv svaret, da han forklarer, at PSOE brød kompromiset ved valget i 1993, fordi socialisterne her for første gang frygtede at tabe til PP. 275 Udfra det konkluderer jeg, at socialisterne altså ikke havde noget magtpolitisk motiv til at inddrage fortiden før 1993, eftersom de sad sikkert på magten. Da de endelig begyndte at bruge den, skyldes det til gengæld magtpolitiske overvejelser og ikke et ønske om retfærdighed. PSOE søgte således i deres valgkampagne at fokusere på PPs frankistiske fortid og insinuere, at demokratiet ville være truet, hvis PP vandt valget. Dette blev ikke fulgt op af forslag om at fordømme militæroprøret i 1936 eller diktaturet efter valget. 276 For mig viser det, at Transitionsdiskursen og tragedie-opfattelsen af borgerkrigen havde en meget stærk generel opbakning i Spanien i de første 20 år efter Francos død. Regeringsudtalelsen fra 1986 peger i den retning, og det samme gør det faktum, at der ikke var nogen, som pressede på for at få et opgør med fortiden. Selv valgkampen i 1993 giver det mest mening at betragte i forhold til transitionsdiskursen. Socialisterne forsøgte jo her netop at holde fast i deres rolle, som repræsentant for Transitionen og fornyelsen ved at påstå, at PP repræsenterede fortiden. Ser man på PSOEregeringens handlinger, så viser de også et stærkt fokus på at gennemføre Transitionens idealer om et nyt Spanien, der fokuserede på fremtiden, fremskridt og på at blive et almindeligt europæisk land. Man kan sige, at deres fokus var på at skabe en ny spansk identitet, som et moderne europæisk demokratisk land. Således fik de Spanien optaget i EF og Nato, og sikrede, at Spanien i 1992 både fik Olympiaden til Barcelona og verdensudstillingen til Sevilla. 277 Endelig arbejdede den videre på at sikre demokratiet gennem reformer af de institutioner, man havde arvet fra Francoregimet. 278 På denne baggrund mener jeg at kunne konkludere, at socialisterne i høj grad fik skabt en ny spansk nationalbevidsthed baseret på transitionsdiskursen. Som det dominerende parti i det nye Spanien, havde de heller ingen interesse i at stille sig til dommer over deres 273 Humlebæk 2005 8 274 Humlebæk 2005 8 275 Humlebæk 2005 10 276 Humlebæk 2005 10 277 Humlebæk 2005 10 278 Aguilar og Barahona de Brito 2001: 105-112 73
Page 1 and 2:
Erindringspolitik i Spanien - Hvord
Page 3 and 4:
Sammenligning af regionale gymnasie
Page 5 and 6:
Republikken prægedes af et relativ
Page 7 and 8:
Staten og dermed det politiske nive
Page 9 and 10:
I specialets anden del vil jeg unde
Page 11 and 12:
Anderson viser, at udviklingen af e
Page 13 and 14:
institutionaliserede, og traditione
Page 15 and 16:
på, i høj grad styrer, hvordan vi
Page 17 and 18:
Teoretisk resume Den samlende fores
Page 19 and 20:
Rammen for dannelsen af den kollekt
Page 21 and 22: I forhold til borgerkrigens betydni
Page 23 and 24: At det var muligt, at forholde sig
Page 25 and 26: Borgerkrigen formede i dette sæt d
Page 27 and 28: Julián Casanova kommer i sin artik
Page 29 and 30: at demokratiet som styreform ikke d
Page 31 and 32: i den spanske debat ved kun at brin
Page 33 and 34: under fremrykning. Ofte tog soldate
Page 35 and 36: forfølgelse af modstanderen, hvora
Page 37 and 38: Endelig var der arbejdslejre og arb
Page 39 and 40: Moreno konkluderer, at de forskelli
Page 41 and 42: Richards beskriver i hvorledes unde
Page 43 and 44: et korstog og glorificere Franco so
Page 45 and 46: Bøgerne havde alle omtrent den sam
Page 47 and 48: Regionale forskelle Som nævnt i in
Page 49 and 50: nationale historiefortælling, mens
Page 51 and 52: som hedder ”undertrykkelse, samar
Page 53 and 54: Der findes dog stadig også et nati
Page 55 and 56: Santillana, Vicens Vives og Ecir. 2
Page 57 and 58: historiebøger med stor sandsynligh
Page 59 and 60: Hvad angår strukturen på fortæll
Page 61 and 62: understrege, at det præsenterede u
Page 63 and 64: Ser vi på sættet 1980-88, er det
Page 65 and 66: En væsentlig detalje ved alle bøg
Page 67 and 68: Konsekvenser af borgerkrigenkrigen
Page 69 and 70: I sættet 1980-1988 bliver borgerkr
Page 71: Transitionen beskrives som regel so
Page 75 and 76: ikke blev instrumentaliseret som po
Page 77 and 78: 1999-2004 Brud med tragediefortæll
Page 79 and 80: Resultatet blev vedtagelsen af en r
Page 81 and 82: Det politiske fokus blev i stedet l
Page 83 and 84: Diskussion 307 Er de spanske skoleb
Page 85 and 86: For at redde nationen var det derfo
Page 87 and 88: mellem de to elementer, der gør de
Page 89 and 90: Hvilken politisk funktion kunne en
Page 91 and 92: ved at glemme dem. ”Demokrati”
Page 93 and 94: Politisk behov for nyfortolkning af
Page 95 and 96: Speciale konklusion Det kan konklud
Page 97 and 98: Det politisk aktive element i forho
Page 99 and 100: PP. Den anden begrænsning for, hvo
Page 101 and 102: Litteratur Aguilar, Paloma og Humle
Page 103 and 104: Juliá, Santos (2006): Victimas de
Page 105 and 106: Preston, Paul (2005): Juan Carlos -
Page 107 and 108: Gibaja Velázquez, J.C. (2004): Mad
Page 109 and 110: 05.12.1997 ”El Gobierno se compro
Page 111: 19.03.2005 ”Rajoy acusa al PSOE d
show all

Erindringspolitik i Spanien

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?