Erindringspolitik i Spanien

Santillana har udgivet både en meget traditionel tragediefortælling
skrevet af Tusell, der endda har en meget positiv to siders beskrivelse
af Franco med i sin bog, og en meget kritisk bog som den skrevet af
Burdiel. Gennemgående ser det altså ud til, at forfatteren er væsentligt
mere afgørende end forlaget i forhold til at bestemme indholdet.
Analyse af erindringspolitikken
Min tese er, at den spanske transition satte rammen for et nyt
værdisæt i den spanske nationalidentitet, som fik en stor betydning via,
at Transitionen blev et centralt nationalt symbol for det nye Spanien.
Jeg har tidligere i opgaven gjort rede for nogle af symbolets centrale
delelementer udfra Laura Desfor Edles.
Transitionssymbolet blev så stærkt og fik så klar en karakter, fordi
transformationsprocessen tog så lang tid, og fordi aktørerne i meget
høj grad formåedes at enes om og fastholde nogle bestemte mål for
demokratiseringen. I forholdet til erindringspolitikken vil jeg påstå, at
de idealer, som Transitionen symboliserer, har været afgørende for,
hvad man har kunnet sige om perioden i de spanske
gymnasiehistoriebøger om borgerkrigen og efterkrigstiden.
De afgørende elementer er her: Transitionen som symbol på
forsoning og forening af de ”to Spanier” i et Spanien, der i første
omgang blev tolket som, at man skulle lægge fortiden bag sig samt et
ideologisk fokus på demokrati og fremskridt.
Jeg vil i det følgende søge at påvise, hvorledes transitionsdiskursen
fortsatte nærmest uændret gennem 1980erne og derved blokerede for,
at der kunne bringes nye elementer ind i den accepterede fortælling
om borgerkrigen.
Herefter vil jeg vise, hvorledes transitionsdiskursen fra midten af
1990erne søgtes omformuleret til, at forsoningen ikke skulle forstås
som forglemmelse. Dette har udfoldet sig som en diskursiv kamp
mellem det konservative Partido Popular på ene side og de fleste
andre partier i det spanske parlament på den anden, hvor førstnævnte
har ønsket at fastholde ideen om forsoning som forglemmelse, og de
andre har talt for forsoning med stillingtagen til fortiden. Jeg vil vise,
at transitionsdiskursen i høj grad har sat rammen for denne debat.
Hertil vil jeg søge at påvise strukturelle og politiske ændringer, der har
bevirket en ændring i den officielle stillingtagen til borgerkrigen og har
muliggjort en ændret fortælling i skolebøgerne.
1982-1996 kontinuitet
I dette afsnit vil jeg gennemgå, hvordan socialisterne i PSOE
forholdt sig til fortiden under deres regeringsperiode 1982-1996.
Herunder vil jeg vise, at de realpolitisk gjorde op med den frankistiske
fortid, men at dette foregik i tråd med transitionsidealet om at lægge
fortiden bag sig.
70