Erindringspolitik i Spanien

ord ønskede folkene bag kuppet at bevare et gammeldags semifeudalt
samfund. 230
Karakteristisk for alle bøgerne i sættet 1996-2004 er, at de generelt
hænger sig meget i hvilke fejl regeringen begik ift. at bremse kuppet.
Herudover kan det konkluderes, at tragediefortællingen om
uundgåeligheden lever videre i mange af bøgerne. Væsentligt er dog, at
der nu kan ses en spredning og forskellighed i tolkningen af
begivenhederne. Således står den militære konspiration tydeligere frem
som den reelle årsag til borgerkrigen i flere af bøgerne, og kupviljen i
militæret gives direkte skylden i to af bøgerne. Historierne i de to sæt
1980-88 og 1996-2004 er dog overordnet set stadig bygget meget ens
op, men i det sidste sæt, er det dog tydeligt, at det nu er accepteret at
variere fortællingen en smule.
Krigens gang
Bøgerne fra begge sæt fokuserer meget på at beskrive selve krigens
strategiske udvikling. Denne sammen med beskrivelsen af den
internationale involvering i konflikten fremstår som et meget stabilt og
standardiseret element i bøgerne, som ikke rigtigt forandres over tid
hverken med hensyn til omfang eller indhold. Der er en række mindre
detaljer i denne beskrivelse, som det er værd at bemærke. Dette afsnit i
bøgerne bruges ofte til indirekte eller direkte til at kritisere
republikkens ledelse for 1) ikke at have været effektive nok til at
standse oprøret i opløbet, 2) for at reagere for langsomt da oprøret
brød ud og 3) for ikke at have været håndfaste og beslutsomme nok i
organiseringen af republikkens militære indsats. Dette bliver stillet
overfor en meget effektivt administreret frankistisk krigsmaskine. For
mig er det et tegn på, hvor stærk traditionen er i spansk
historiebogsskrivning, at denne fremstilling bare videreføres med små
ændringer. Den strategiske realitet i krigen var, at republikken tabte
terræn hele tiden, hvilket man ikke havde behøvet så meget plads for
at fortælle.
Terror under krigen
Et væsentligt punkt for dette speciales problemstilling er, hvordan
parterne behandlede deres modstandere bag fronten. Jeg vil derfor se
på, hvordan terroren mod civilbefolkningen bliver beskrevet, da dette
er et område, som passer meget dårligt ind i tragediefortællingen, der
forudsætter, at man var lige gode om det.
230 Férnandez Gárcia 2003: 292
62