Erindringspolitik i Spanien

Ifølge en række forskere, herunder blandt andet Paloma Aguilar og
Walther Bernecker, kunne man blive enige om at forglemme fortiden,
fordi der i de sidste årtier af Franco regimet opstod en meget udbredt
tragediefortælling omkring borgerkrigen. Essensen i denne fortælling
var, at borgerkrigen praktisk taget var uundgåelig, og at de to sider i
konflikten begge var ansvarlige for de ødelæggelser og krænkelser, der
blev begået. Krigen var primært en tragedie, der skulle glemmes.
Det er at forvente, at et politisk kompromis om at forglemme
fortiden må have sat visse begrænsninger for, hvad man kunne skrive
om borgerkrigstiden i de spanske skolebøger, hvis skolebøgerne ikke
skulle betvivle det nationale kompromis. Min hypotese er derfor, at
man måtte fortsætte med en historiefortælling, som lå forholdsvist tæt
op ad den som var dominerende under Transitionen, herunder at
fortællingen endvidere har måttet gentage argumentet for
forglemmelsespolitikken, nemlig krigen som en tragediefortælling.
Angående det politiske niveau er min centrale hypotese, at
Transitionens centrale plads som fællesnationalt symbol, og den
forsoning som er en central del af symbolet, har gjort det besværligt at
tage fortiden op på politisk niveau uden at risikere at blive hængt ud
for at ødelægge netop denne forsoning.
Problemformulering
Mit formål med denne opgave er at studere udviklingen i den
spanske erindringspolitik, som den kommer til udtryk i de spanske
gymnasie-skolebøger.
Jeg vil undersøge, hvordan spanske skolebøger behandler Den
Spanske Borgerkrig og efterkrigstid med henblik på at undersøge, om
de er eksponenter for en tragedie-fortolkning af samme periode.
Herunder vil jeg undersøge, om skolebøgerne er udtryk for et politisk
ønske om at fastholde en bestemt version af historien, eller om de har
udviklet sig i takt med den større politiske åbenhed i Spanien.
Dette vil jeg koble sammen med en analyse af, hvilken politisk
funktion en given tragedieversion kunne have. Denne skulle gerne
kunne udsige noget om, hvilke faktorer der henholdsvis taler for en
fastholdelse tragedieversionen og hvilke, der motiverer en ændring.
Det faglige perspektiv, som jeg ser i denne opgave er, at den kan
afdække nogle af de mekanismer, der styrer hvordan den
fællesnationale historiefortælling bliver til og reproduceres. Dertil kan
den bidrage til at belyse, hvordan man i Spanien har forholdt sig til et
meget problematisk tema i landets historie.
Rent teoretisk vil jeg i specialet udfra Anette Warrings foredrag
”Historiske Jubilæer som Erindringspolitik” definere, hvad
erindringspolitik er. Hun definerer således erindringspolitik som en
magtkamp om, hvad der skal huskes og glemmes, der har det formål at
påvirke den måde mennesker opfatter verden på i en ønsket retning.
6