Erindringspolitik i Spanien

Brug af historiebøger
I forhold til skolebøgerne er det en overvejelse værd, om eleverne
overhovedet har fået gennemgået temaet omkring borgerkrigen. Jeg
har således talt med flere spaniere, som sagde at deres lærer havde
sprunget emnet over. Ligeledes beskriver Patricio de Blas skrevet til
mig, at mange lærere i hvert fald tidligere søgte at undgå emnet. 222
Disse udsagn viser, at den beretning omkring borgerkrigen, som
bøgerne giver, at emnet måske er for kontroversielt for mange
undervisere.
Denne usikkerhed om den konkrete brug er dog ikke centralt for
dette speciale, da bøgerne fortsat må formodes at repræsentere en
historie, som det er politisk acceptabelt at udbrede. Uanset om
bøgernes beskrivelserne af borgerkrigen faktisk er blevet anvendt, så
må de forventes at holde sig indenfor det politisk acceptable.
Konklusion
De spanske myndigheder bestemmer i forholdsvis detaljeret grad,
hvilke temaer der skal gennemgås i faget historie i det spanske
gymnasium. Borgerkrigen er således en del af gennemgangen af
Spaniens historie de sidste 200 år på gymnasiets andet år. En periode
for hvilken eleverne nærmest skal lære noget om hvert eneste år.
Kontrol af skolebøger er endvidere udpræget i Spanien, hvilket
både viser en tæt forbindelse mellem staten og
undervisningsmaterialet, samt sandsynligvis ansporer til en betydelig
grad af konservatisme i udfærdigelsen af skolebøgerne, da den eneste
klare angivelse af, hvad man kan skrive, er det der allerede er udgivet.
Da de spanske gymnasiehistoriebøger til andet år er udformet som
pakkeløsninger, der skal dække hele perioden fra omkring 1800 til i
dag, betyder det, at bøgernes disposition i meget høj grad følger
bekendtgørelsen, og sandsynligvis at indholdet holder sig relativt tæt
op ad, hvad der allerede er skrevet.
Det kan konkluderes ud fra en sammenligning af
bekendtgørelserne fra Madrid, Katalonien og Baskerlandet, at der kan
være en del forskel på, hvad der skal gennemgås i de forskellige
regioner. Baskerlandet og Katalonien er dog nok de to regioner, som
afviger mest i det nationale billede, da disse i høj grad undsiger sig den
spanske nationalidentitet. Madrids bekendtgørelse svarer til gengæld til
den nationale, der kun er forandret meget lidt siden Francotiden. Det
kan konkluderes, at bekendtgørelserne for Madrid ikke i nogen større
udstrækning har været en drivkraft for at ændre fortællingen om den
spanske borgerkrig og efterkrigstid.
Til sidst kan det konkluderes, at det strukturelle forhold at en
række nationale skolebogsforlag dominerer skolebogsmarkedet for
222 Brev fra Patricio de Blas dateret 14/06/2006- Findes på bilagscd
56