Erindringspolitik i Spanien

More documents

Recommendations

Info

skabelse af en regional identitet af de regionale aktører blev kaldt for ”genopdagelse” af identiteten. 183 Det relevante for denne undersøgelse består i, at de regionale identiteter ofte er blevet konstrueret op imod den spanske nationalidentitet. Her er det specielt interessant at se på en narrativ figur, som Pérez Garzón kalder ”rollen som gammelt offer”. 184 Rivíere Gómez taler ligeledes om en ”offerhistorie i regionerne”. 185 Denne fokuserer gerne på den lidt ældre historie. På Kanarieøerne fokuseres der for eksempel på den spanske erobring af øerne, som udryddede den oprindelige kultur ved at indføre den spanske. 186 Undertrykkelse er ifølge Rivíere Gómez et typisk tema i regionalhistorierne. 187 Til dette hører en aktivering af regionale minder om spansk identitet, som noget man fik presset ned over hovedet på bekostning af andre identiteter. 188 Spændingsfeltet mellem den spanske nationalhistorie og de regionale historier er størst i de tre regioner Katalonien, Baskerlandet og Galicien, hvor der er en fremtrædende lokal nationalistisk bevægelse 189 , og mindst i de fem regioner Castilla la Mancha, Castilla y Leon, Madrid, Kantabrien og Rioja, der udgjorde det spanske kerneland Kastillien. 190 Generelt ser det ud til, at de regionale skolebøger mest fremhæver en modsætning til <strong>Spanien</strong>, hvad angår den tidlige historie, hvorimod man ikke stiller sig på samme måde kritisk over for borgerkrigen og frankismen. Der er dog undtagelser, som for eksempel at man i enkelte bøger i Galicien kan læse, at den galiciske nationalidé blev ødelagt af borgerkrigen og frankismen. 191 Undervisningsbekendtgørelser Forud for en undersøgelse af skolebøgerne er det relevant at se på, hvordan de undervisningsbekendtgørelser, de skal leve op til, er udformet. Bekendtgørelserne lægger således rammen for undervisningen. Dette afsnit baserer sig på den fællesnationale gymnasiebekendtgørelse og bekendtgørelserne fra 2003 fra Madrid, Katalonien og Baskerlandet. De er valgt ud fra, at Madrids kunne forventes at ligge tættest på den nationale spanske bekendtgørelse og 183 Rivíere Gómez 2000: 164 184 Pérez 2000: 225 185 ”específica victimización en la historiografía de las comunidades” 186 Rivíere 2000: 173 187 Rivíere 2000: 180 188 Pérez 2000 15 189 Rivíere 2000: 166 190 Rivíere 2000: 182 191 López 2000: 142 48
nationale historiefortælling, mens de to andre qua regionernes lokale nationalismer kan forventes at positionere sig længst væk fra den. Da jeg sammenlignede den nationale minimumsbekendtgørelse med Madrids bekendtgørelse, fandt jeg som ventet, at de var stort set identiske. Den nationale lægger op til en traditionel politisk historie omkring borgerkrigen og efterkrigstiden, og den lægger ikke specielt op til at tage kritiske elementer op. Madrids bekendtgørelse adskiller sig i realiteten kun fra den nationale ved, at den fordrer en gennemgang af krigens konsekvenser. Den nationale bekendtgørelse fra 2003 kan bruges til at uddrage en hel del om kontinuiteten i den krævede gennemgang af borgerkrigen. Emnet om borgerkrigen skal således indeholde: ”14. Borgerkrigen.- Det militære oprør. Den politiske udvikling i de to zoner. Internationaliseringen af konflikten”. 192 Når man sammenligner med det undervisningsprogram, der er i Fermín Gastaminzas gymnasiebog fra 1970 193 , og som med meget høj sandsynlighed har været en let udvidet version af den daværende nationale bekendtgørelse, fremgår det, at der ikke er sket nogle større ændringer. Den ene forskel består i, at ”det militære oprør” i den gamle kaldes for ”nationalbevægelsen”. Så den nye bekendtgørelse tillægger altså mindre legitimitet til selve oprøret end Francostyret selv, hvilket er meget naturligt. Det undsiges dog ikke direkte. Den anden forskel består i, at den gamle bekendtgørelse ikke har et selvstændigt punkt til den internationale vinkel på konflikten. Formålet med dette er givetvis, at skyde noget af skylden for krigen og dens konsekvenser over på en ekstern part, som Pérez-Díaz hævder, man har gjort. 194 Det centrale er dog, at den nationale historiebekendtgørelse omkring borgerkrigen og efterkrigstiden i meget høj grad ligner den frankistiske ditto, og at den ikke lægger op til kritik af perioden. Herudover er der ingen speciel grund til at beskæftige sig yderligere med den nationale bekendtgørelse, da Madrids bekendtgørelse ligner den så meget, at den linie, der her bliver anlagt, stort set også kan siges at være den fællesnationale linie. Den begrænsede ændring, der er sket over tid, i den nationale bekendtgørelse gør, at det ikke er relevant at gennemgå de mellemliggende bekendtgørelser. Således må de fleste af ændringerne i skolebøgerne skyldes en ændret skrivepraksis og regionale bekendtgørelser, da den nationale bekendtgørelse ikke lægger op til en forandring. Uforanderligheden i den nationale bekendtgørelse bekræfter i høj grad også antagelsen om, at borgerkrigen og efterkrigsundertrykkelsen er et område, det er for farligt at begive sig ind på rent politisk; at det stadig dækkes af transitionskompromiset om ikke at grave i fortiden. 192 BOC 2003: 26048 193 Gastaminza 1970: indlagt program 194 Pérez-Díaz 1993: 24 49
Page 1 and 2: Erindringspolitik i Spanien - Hvord
Page 3 and 4: Sammenligning af regionale gymnasie
Page 5 and 6: Republikken prægedes af et relativ
Page 7 and 8: Staten og dermed det politiske nive
Page 9 and 10: I specialets anden del vil jeg unde
Page 11 and 12: Anderson viser, at udviklingen af e
Page 13 and 14: institutionaliserede, og traditione
Page 15 and 16: på, i høj grad styrer, hvordan vi
Page 17 and 18: Teoretisk resume Den samlende fores
Page 19 and 20: Rammen for dannelsen af den kollekt
Page 21 and 22: I forhold til borgerkrigens betydni
Page 23 and 24: At det var muligt, at forholde sig
Page 25 and 26: Borgerkrigen formede i dette sæt d
Page 27 and 28: Julián Casanova kommer i sin artik
Page 29 and 30: at demokratiet som styreform ikke d
Page 31 and 32: i den spanske debat ved kun at brin
Page 33 and 34: under fremrykning. Ofte tog soldate
Page 35 and 36: forfølgelse af modstanderen, hvora
Page 37 and 38: Endelig var der arbejdslejre og arb
Page 39 and 40: Moreno konkluderer, at de forskelli
Page 41 and 42: Richards beskriver i hvorledes unde
Page 43 and 44: et korstog og glorificere Franco so
Page 45 and 46: Bøgerne havde alle omtrent den sam
Page 47: Regionale forskelle Som nævnt i in
Page 51 and 52: som hedder ”undertrykkelse, samar
Page 53 and 54: Der findes dog stadig også et nati
Page 55 and 56: Santillana, Vicens Vives og Ecir. 2
Page 57 and 58: historiebøger med stor sandsynligh
Page 59 and 60: Hvad angår strukturen på fortæll
Page 61 and 62: understrege, at det præsenterede u
Page 63 and 64: Ser vi på sættet 1980-88, er det
Page 65 and 66: En væsentlig detalje ved alle bøg
Page 67 and 68: Konsekvenser af borgerkrigenkrigen
Page 69 and 70: I sættet 1980-1988 bliver borgerkr
Page 71 and 72: Transitionen beskrives som regel so
Page 73 and 74: de ikke. I samme ombæring konstate
Page 75 and 76: ikke blev instrumentaliseret som po
Page 77 and 78: 1999-2004 Brud med tragediefortæll
Page 79 and 80: Resultatet blev vedtagelsen af en r
Page 81 and 82: Det politiske fokus blev i stedet l
Page 83 and 84: Diskussion 307 Er de spanske skoleb
Page 85 and 86: For at redde nationen var det derfo
Page 87 and 88: mellem de to elementer, der gør de
Page 89 and 90: Hvilken politisk funktion kunne en
Page 91 and 92: ved at glemme dem. ”Demokrati”
Page 93 and 94: Politisk behov for nyfortolkning af
Page 95 and 96: Speciale konklusion Det kan konklud
Page 97 and 98: Det politisk aktive element i forho
Page 99 and 100:
PP. Den anden begrænsning for, hvo
Page 101 and 102:
Litteratur Aguilar, Paloma og Humle
Page 103 and 104:
Juliá, Santos (2006): Victimas de
Page 105 and 106:
Preston, Paul (2005): Juan Carlos -
Page 107 and 108:
Gibaja Velázquez, J.C. (2004): Mad
Page 109 and 110:
05.12.1997 ”El Gobierno se compro
Page 111:
19.03.2005 ”Rajoy acusa al PSOE d
show all

Erindringspolitik i Spanien

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?