Erindringspolitik i Spanien

var en mere faktuel historie, som dog stadig havde en frankistisk
vinkel.
I disse nyere mere faghistoriske værker holdt man fast i
uundgåeligheden af borgerkrigen, men man holdt ikke fast i, at krigen
var en nødvendighed. Der var endvidere en generel anerkendelse af
skyld, som gjorde det muligt med en vis grad af imødekommelse
mellem nationalister og republikanere. 175
Skolebøgerne udviklede sig altså gennem Francotiden fra en
forherligelse af borgerkrigen og begrundelse for undertrykkelsen af
modparten til, at borgerkrigen blev beskrevet som en kedelig og
uundgåelig tragedie, som dog havde medført fredelige forhold og
fremgang i landet. Samtidig spores en tendens til at søge at forholde
sig forholdsvist neutralt til krigen, og en tendens til at
historiefortællingen blev mere faktaorienteret.
Skolebøger – strukturelle elementer
I dette delafsnit vil jeg afdække en række strukturelle forhold
omkring de spanske gymnasiehistoriebøger for at muliggøre en
vurdering og undersøgelse af dem.
Det drejer sig om bøgernes udformning, brug og
godkendelsesforhold, samt om at få afgrænset og begrundet et
meningsfuldt geografisk undersøgelsesområde og udvælge nogle
centrale forlags bøger.
Faget histories udformning
De to centrale undervisningslove som ligger til grund for
historieundervisningen i den periode jeg undersøger er LGE 176
skolereformen fra 1970 og LOGSE 177 skolereformen fra 1990. Ifølge
den første lov indgik borgerkrigsperioden i det fag i den tredje klasse i
gymnasiet, som blev kaldt ”Spanien og de spansktalende landes
historie”. Med undervisningsreformen i 1990 blev gymnasiet skåret
ned til en toårig uddannelse, og historiefaget hvori borgerkrigen indgik
omdøbt til Spaniens historie, som var et fag, der dækkede de seneste
200 år af Spaniens historie. Den borgerlige regering udvidede i 2001
dette fag til at omfatte hele den spanske historie. LOGSE
skolereformen medførte også, at regionerne fik ret til at definere en
del af pensum, hvilket også ændrede faget. 178 Det centrale i denne
forbindelse er imidlertid, at opbygningen af skolepensummet til de to
fag viser, at kravene, til hvordan borgerkrigen skulle behandles, ikke
påvirkedes direkte af, at faget skiftede navn og delvist indhold.
175 Aguilar 2002: 67-70
176 LGE står får Ley General de Enseñanza, der på danske kan oversættes med den
overordnede undervisningslov
177 LOGSE står for Ley de Ordenación General del Sistema Educativo, oversat:
overordnet lov om undervisningssystemets organisering.
178 Brev fra Patricio de la Blas 14.06.2006 – findes på bilagscd
46