Erindringspolitik i Spanien

More documents

Recommendations

Info

Omfanget af forfølgelserne på de to sider af konflikten, kan ifølge nyere forskning opgøres til ca. 50.000 dødsofre for forfølgelser I republikken mod i hvert fald 100.000 dræbte som følge af frankistiske forfølgelser under og efter krigen. Nogle forskere skønner at så mange som 200.000 kan være blevet dræbt af frankisterne alene efter krigen. Det kan altså konkluderes, at den frankistiske terror både kvalitativt og kvantitativt var langt grovere end den republikanske. Endelig kan det konkluderes, at Francoregimets ideologi, som kan kaldes nationalkatolicisme, byggede på en ide om renselse, der gjorde volden til en integreret del af styrets ideologiske fundament. Dette ideologiske fundament blev i vid udstrækning formet og støttet af kirken, som endda også ofte deltog i anmeldelsen af afvigere med henblik på undertrykkelse. Endelig kan det konkluderes, at undertrykkelsen blev udført med klar billigelse og styring fra Franco selv. Skolebøgernes indhold i perioden 1940-1976 Inden jeg går i gang med at analysere udviklingen i historiebøgerne i postfrancotiden, er det værd at se på den forudgående tradition og udvikling i fortællingen i de spanske gymnasieskolebøger. I beskrivelsen af dette vil jeg gå ud fra det studie som Paloma Aguilar præsenterer i bogen ”Memory and Amnesia”. I begyndelsen af Francoregimet karakteriseredes skolebøgerne af en beskrivelse af Den Anden Republik, 167 der passede med begrundelsen for oprøret. Republikken blev beskrevet som et stort kaos, hvor den var ude af stand til at standse gadevolden, sikre den nationale enhed og uafhængighed og krænkede og forfulgte de religiøse. Krigen var en nødvendighed for at rense landet for personer og strukturer, som skadede det. Franco var simpelthen blevet tvunget til at føre krig for at skabe et stabilt samfund, der kunne sikre en fremgangsrig fremtid. 168 Selve borgerkrigen blev udlagt som en heroisk fortælling, hvor det sande Spanien fordrev noget udenlandsk. Krigen blev i tråd hermed kaldt ”korstoget”, ”befrielseskrigen” eller ”det berømmelige oprør”. 169 I tråd hermed blev krigen heller aldrig benævnt borgerkrig. Det tragiske element i disse fremstillinger bestod i en fremhævelse af det heroiske i fortællingen. Der var således et stort fokus på, hvordan heltene ofrede sig for Spanien. 170 167 Den Anden Republik betegner det demokratiske styre der var i Spanien fra 1931- 1939 168 Aguilar 2002: 46 169 Aguilar 2002: 61 170 Aguilar 2002: 60 44
Bøgerne havde alle omtrent den samme struktur, som forblev stort set uforandret i de første efterkrigsår: 1) opremsning af fejlene ved republikken (politisk kaos, gadeuorden, mm.), 2) Mordet på frankistlederen José Antonio Primo de Rivera, 3) det glorværdige oprør, 4) Den Røde Terror, 5) Den religiøse forfølgelse, 6) Caudilloen 171 . 172 Fra starten af 1950erne neddæmpedes de nationalistiske toner. For selve borgerkrigens vedkommende blev den centrale påstand fra slutningen af 1950erne, at borgerkrigen var uundgåelig, grundet Spaniens lange tradition for splittelse og borgerkrig. I denne fremstilling var Franco frelseren fra kaos, som afsluttede denne lange ufredstradtion. Den øgede kontakt med udlandet og det dermed øgede kendskab til eksistensen af velfungerende demokratier gjorde, at denne forklaring videre blev ændret til, at det var det spanske folks specielle egenskaber og historie, der gjorde, at de ikke var i stand til at fungere under et sådant regime. Demokrati ville automatisk føre til borgerkrig. Anerkendelse, af at krigen overhovedet havde været en borgerkrig, var også et stort skridt, som blev taget i denne periode. I løbet af 1960erne skiftede fokus i bøgerne sideløbende med udviklingen af styrets performance-legitimitet. De værdier, der nu var i fokus, var fred, tolerance og dialog. De unge skulle socialiseres ved at indprente dem med værdierne fred, sameksistens, orden tolerance og harmoni for at undgå en gentagelse af borgerkrigen. Noget som nidkært efterstræbtes af de fleste tekstbogsforfattere. 173 Bøgerne brugte ofte metaforer for en fælles sejr til at understrege, at det var det vigtigste. Et eksempel på det er en bog, som starter med at berette om den første succesfulde bestigning af Mount Everest, hvor det understreges, at her betød en gruppes sejr ikke et nederlag for nogen modpart. Det var tværtimod en fælles sejr for os alle. I 1961 udkom den første bog, som refererede til borgerkrigen som ”kollektivt vanvid”. Den bog var også det første eksempel på, at man undgik at vurdere borgerkrigen under henvisning til, at det var umuligt at forholde sig upartisk til den. Den blev behandlet som en skamfuld episode. 174 Et vigtigt appendiks til denne udvikling i skolebøgerne kan findes i Francostyrets egen udvikling af en mere faghistorisk fremstilling af krigen i løbet styrets sidste 10 år. Blandt andet med henblik på at imødegå den indkommende kritiske litteratur fra udlandet. Folkene bag studerede både styrets egne og republikkens kilder og resultatet 171 Caudillo betyder fører på spansk og henviser til Franco. Brugen af denne betegnelse viser fascinationen af de fascistiske stater Tyskland og Italien. 172 Aguilar 2002: 60 173 Aguilar 2002: 64 174 Aguilar 2002: 64 45
Page 1 and 2: Erindringspolitik i Spanien - Hvord
Page 3 and 4: Sammenligning af regionale gymnasie
Page 5 and 6: Republikken prægedes af et relativ
Page 7 and 8: Staten og dermed det politiske nive
Page 9 and 10: I specialets anden del vil jeg unde
Page 11 and 12: Anderson viser, at udviklingen af e
Page 13 and 14: institutionaliserede, og traditione
Page 15 and 16: på, i høj grad styrer, hvordan vi
Page 17 and 18: Teoretisk resume Den samlende fores
Page 19 and 20: Rammen for dannelsen af den kollekt
Page 21 and 22: I forhold til borgerkrigens betydni
Page 23 and 24: At det var muligt, at forholde sig
Page 25 and 26: Borgerkrigen formede i dette sæt d
Page 27 and 28: Julián Casanova kommer i sin artik
Page 29 and 30: at demokratiet som styreform ikke d
Page 31 and 32: i den spanske debat ved kun at brin
Page 33 and 34: under fremrykning. Ofte tog soldate
Page 35 and 36: forfølgelse af modstanderen, hvora
Page 37 and 38: Endelig var der arbejdslejre og arb
Page 39 and 40: Moreno konkluderer, at de forskelli
Page 41 and 42: Richards beskriver i hvorledes unde
Page 43: et korstog og glorificere Franco so
Page 47 and 48: Regionale forskelle Som nævnt i in
Page 49 and 50: nationale historiefortælling, mens
Page 51 and 52: som hedder ”undertrykkelse, samar
Page 53 and 54: Der findes dog stadig også et nati
Page 55 and 56: Santillana, Vicens Vives og Ecir. 2
Page 57 and 58: historiebøger med stor sandsynligh
Page 59 and 60: Hvad angår strukturen på fortæll
Page 61 and 62: understrege, at det præsenterede u
Page 63 and 64: Ser vi på sættet 1980-88, er det
Page 65 and 66: En væsentlig detalje ved alle bøg
Page 67 and 68: Konsekvenser af borgerkrigenkrigen
Page 69 and 70: I sættet 1980-1988 bliver borgerkr
Page 71 and 72: Transitionen beskrives som regel so
Page 73 and 74: de ikke. I samme ombæring konstate
Page 75 and 76: ikke blev instrumentaliseret som po
Page 77 and 78: 1999-2004 Brud med tragediefortæll
Page 79 and 80: Resultatet blev vedtagelsen af en r
Page 81 and 82: Det politiske fokus blev i stedet l
Page 83 and 84: Diskussion 307 Er de spanske skoleb
Page 85 and 86: For at redde nationen var det derfo
Page 87 and 88: mellem de to elementer, der gør de
Page 89 and 90: Hvilken politisk funktion kunne en
Page 91 and 92: ved at glemme dem. ”Demokrati”
Page 93 and 94: Politisk behov for nyfortolkning af
Page 95 and 96:
Speciale konklusion Det kan konklud
Page 97 and 98:
Det politisk aktive element i forho
Page 99 and 100:
PP. Den anden begrænsning for, hvo
Page 101 and 102:
Litteratur Aguilar, Paloma og Humle
Page 103 and 104:
Juliá, Santos (2006): Victimas de
Page 105 and 106:
Preston, Paul (2005): Juan Carlos -
Page 107 and 108:
Gibaja Velázquez, J.C. (2004): Mad
Page 109 and 110:
05.12.1997 ”El Gobierno se compro
Page 111:
19.03.2005 ”Rajoy acusa al PSOE d
show all

Erindringspolitik i Spanien

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?