Erindringspolitik i Spanien

More documents

Recommendations

Info

undervisningen som et eksempel på, hvilken tankegang der prægede det fascistiske diktatur i dets første 10-20 år. Franco som figur I det forudgående har jeg argumenteret for, at terror og undertrykkelse og ofte udryddelse af modstanderen var en integreret del af Francostyret helt fra generalerne gjorde oprør i juli 1936. Denne tankegang var styrende for handlingerne, fra dem som udførte den praktiske undertrykkelse helt op til toppen af styret herunder også Franco selv. Dette forhold understreges af flere af forfatterne. Santos Juliá nævner for eksempel, at Franco i starten af borgerkrigen udtalte til en amerikansk journalist, at han ikke ville tøve med at skyde halvdelen af spanierne, hvis det var prisen for at pacificere landet. 160 Francisco Moreno skriver i sit værk, at alle de dødsdomme afsagt ved krigsretterne blev underskrevet af Franco selv. 161 Endelig fortæller Richards, at Franco i 1937 gjorde det klart for den italienske ambassadør, at for ham betød sejren udryddelsen af store mængder af republikanere og total ydmygelse og terrorisering af den overlevende befolkning. 162 Det er relevant at insistere på at Franco både ønskede og understøttede undertrykkelsespolitikken, fordi regimets propaganda skabte et ganske anderledes billede, som var meget sejlivet. Casanova beskriver således, hvordan Franco fik fremstillet sig selv som person som værende from og religiøs og som meget fjern fra de værste dele af hans diktatur. Kirken Den katolske kirke var en central aktør i diktaturets skabelsesproces og leverede ministre til Francos regeringer gennem hele styrets levetid. Da denne institution endvidere fortsat er en betydelig organisation i det spanske samfund i dag, har dens rolle under Francoregimet været et ømtåleligt emne. Kirken var på den ene side et offer for borgerkrigen, idet det kom til omfattende forfølgelser af den i de første måneder af borgerkrigen i de områder, hvor det militære oprør ikke fik fodfæste. Tallet der går igen alle steder i den forbindelse er 7000 dræbte kirkefolk. 163 Det relevante er her også at se på den rolle, kirken havde i den del af <strong>Spanien</strong>, som blev kontrolleret af oprørsgeneralerne. I forhold til den vold, der blev udøvet på oprørssiden, havde kirken en central funktion på to planer. I beskrivelsen af dette, vil jeg tage udgangspunkt i Julián Casanovas beskrivelse. For det første legitimerede kirken i høj grad styret. Det gjorde de blandt andet ved at udråbe borgerkrigen til 160 Juliá 2006: 25 161 Moreno 2006: 325 162 Richards 1999: 35 163 Casanova 2004: 46 42
et korstog og glorificere Franco som person. Mest centralt var dog, at kirken legitimerede volden og skabte en ideologi, som gjorde den acceptabel. Som jeg har skrevet under afsnittet om styrets ideologi, var denne i høj grad præget af en katolsk ide om renselse. Den nationalkatolske ideologi blev i høj grad fostret af kirken. Som en del af renselsen af det spanske samfund kaldte kirken folk til hævn og blodsudgydelser over de vantro republikanere. Kirken deltog endda i mange tilfælde selv direkte i undertrykkelsen. De undersøgte ofte folks politiske fortid, lavede rapporter om dem og indgav anmeldelser af folk, og mange af de, der blev henrettet, var anmeldt af præster. I fængslerne tog præsterne sig af den åndelige kontrol. De straffede dem som modsatte sig deres evangelisering med dårlige rapporter. 164 Espinosa giver i sin bog en række konkrete eksempler på præsternes ageren, der understøtter påstanden meget klart. 165 Hans konklusion er da også, at kirkens rolle i undertrykkelsen var betydelig. 166 Konklusion Det kan konkluderes, at der var en betydelig forskel på terroren mellem den frankistiske og den republikanske side af konflikten. Terroren i republikken var især et resultat af det sammenbrud i ordensmagten, der opstod som følge af generalernes oprør. Forskellige revolutionære grupper i republikken udnyttede dette til at føre deres revolutionsplaner ud i livet og mange steder også til at hævne sig på dem de opfattede som deres modstandere. Republikkens ledelse søgte dog fra start af at genskabe en nogenlunde tålelig retstilstand. Modsat byggede kupgeneralernes strategi helt fra starten på en udryddelse af modparten. En strategi som fortsattes i stort omfang til 1945, og som blev udført uden nogle retsgarantier for ofrene. Forfølgelsen af modparten blev endvidere udført på flere planer: For det første blev mange således fængslet eller henrettet, og deres familiemedlemmer blev ofte udsat for en økonomisk repression. For det andet betød styrets økonomiske politik, at der ikke var fødevarer nok i landet på grund af importbegrænsninger. Kombineret med en generel sænkning af arbejderklassens reallønninger, gjorde det, at den for de flestes vedkommende befandt sig på sultegrænsen. Denne politik medførte at ca. 200.000 spaniere døde af sult. Den økonomiske repression mod taberne var altså en alvorlig trussel mod tabernes overlevelse, fordi de befandt sig nederst i hierarkiet, når det gjaldt om at få adgang til de begrænsede ressourcer. Mange måtte sjæle eller prostituere sig for at overleve. 164 Casanova 2004: 33-40 165 Espinosa 2004: 77, 88 166 Espinosa 2004: 118 43
Page 1 and 2: Erindringspolitik i Spanien - Hvord
Page 3 and 4: Sammenligning af regionale gymnasie
Page 5 and 6: Republikken prægedes af et relativ
Page 7 and 8: Staten og dermed det politiske nive
Page 9 and 10: I specialets anden del vil jeg unde
Page 11 and 12: Anderson viser, at udviklingen af e
Page 13 and 14: institutionaliserede, og traditione
Page 15 and 16: på, i høj grad styrer, hvordan vi
Page 17 and 18: Teoretisk resume Den samlende fores
Page 19 and 20: Rammen for dannelsen af den kollekt
Page 21 and 22: I forhold til borgerkrigens betydni
Page 23 and 24: At det var muligt, at forholde sig
Page 25 and 26: Borgerkrigen formede i dette sæt d
Page 27 and 28: Julián Casanova kommer i sin artik
Page 29 and 30: at demokratiet som styreform ikke d
Page 31 and 32: i den spanske debat ved kun at brin
Page 33 and 34: under fremrykning. Ofte tog soldate
Page 35 and 36: forfølgelse af modstanderen, hvora
Page 37 and 38: Endelig var der arbejdslejre og arb
Page 39 and 40: Moreno konkluderer, at de forskelli
Page 41: Richards beskriver i hvorledes unde
Page 45 and 46: Bøgerne havde alle omtrent den sam
Page 47 and 48: Regionale forskelle Som nævnt i in
Page 49 and 50: nationale historiefortælling, mens
Page 51 and 52: som hedder ”undertrykkelse, samar
Page 53 and 54: Der findes dog stadig også et nati
Page 55 and 56: Santillana, Vicens Vives og Ecir. 2
Page 57 and 58: historiebøger med stor sandsynligh
Page 59 and 60: Hvad angår strukturen på fortæll
Page 61 and 62: understrege, at det præsenterede u
Page 63 and 64: Ser vi på sættet 1980-88, er det
Page 65 and 66: En væsentlig detalje ved alle bøg
Page 67 and 68: Konsekvenser af borgerkrigenkrigen
Page 69 and 70: I sættet 1980-1988 bliver borgerkr
Page 71 and 72: Transitionen beskrives som regel so
Page 73 and 74: de ikke. I samme ombæring konstate
Page 75 and 76: ikke blev instrumentaliseret som po
Page 77 and 78: 1999-2004 Brud med tragediefortæll
Page 79 and 80: Resultatet blev vedtagelsen af en r
Page 81 and 82: Det politiske fokus blev i stedet l
Page 83 and 84: Diskussion 307 Er de spanske skoleb
Page 85 and 86: For at redde nationen var det derfo
Page 87 and 88: mellem de to elementer, der gør de
Page 89 and 90: Hvilken politisk funktion kunne en
Page 91 and 92: ved at glemme dem. ”Demokrati”
Page 93 and 94:
Politisk behov for nyfortolkning af
Page 95 and 96:
Speciale konklusion Det kan konklud
Page 97 and 98:
Det politisk aktive element i forho
Page 99 and 100:
PP. Den anden begrænsning for, hvo
Page 101 and 102:
Litteratur Aguilar, Paloma og Humle
Page 103 and 104:
Juliá, Santos (2006): Victimas de
Page 105 and 106:
Preston, Paul (2005): Juan Carlos -
Page 107 and 108:
Gibaja Velázquez, J.C. (2004): Mad
Page 109 and 110:
05.12.1997 ”El Gobierno se compro
Page 111:
19.03.2005 ”Rajoy acusa al PSOE d
show all

Erindringspolitik i Spanien

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?