Erindringspolitik i Spanien

interessante er imidlertid, at kupgeneralerne fra starten af ikke
repræsenterede nogen klar ideologi eller plan for, hvad der skulle ske
med samfundet efter et kup. Som Julián Santos udtrykker det:
”Militærfolkene havde ikke bekymret sig om at udarbejde en diskurs, der
kunne retfærdiggøre deres handling: De begrænsede sig til at konstatere at
regeringen var faldet i revolutionære organisationers, sekters og fagforeningers vold,
der alle hentede deres inspiration fra udlandet, som konsekvens af hvilket Spanien
befandt sig i en ”kaotisk situation som der ikke er andre veje ud af end voldelig
handling””. 145
Francisco Espinosa beskriver også udryddelsen af marxismen, som
det primære mål. 146 Hans argument er videre, at undertrykkelsen var
planlagt før krigen, 147 og at kupmagerne startede med at undertrykke,
og først senere skabte en teori, som understøttede undertrykkelsen. 148
I starten baserede oprøret mod republikken sig altså mest på en
fælles afstandtagen fra republikken. Rimeligt hurtigt under
borgerkrigen begyndte man at danne en mere sammenhængende
fællesideologi, der bestod af en sammensmeltning af ideologierne hos
dem, som støttede oprøret: Militæret, kirken, Falangen og forskellige
konservative grupper. Dette var nødvendigt for at forklare det, man
gjorde. Derfor er det relevant at gennemgå den for at vise, hvilken
undertrykkende ideologi det frankistiske styre baserede sig på. Til dette
formål er Michael Richards værk et udmærket udgangspunkt, idet han
beskriver den ideologi, som styret baserede sin undertrykkelse på. Den
kunne kaldes en fascistisk inspireret nationalkatolicisme 149 .
Den spanske fascisme var præget af en korporativistisk tankegang,
hvor det spanske samfund opfattedes som en stor organisme. Denne
var, ligesom andre levende væsner kan være det, plaget af en infektion,
som skulle fjernes, for at organismen kunne overleve. 150 Til
kropsbilledet hørte der en vertikal samfundsopfattelse, hvor man gik
ud fra, at samfundsorganismen havde brug for hoved eller ledelse
bestående af en udvalgt elite. 151 Borgerklassen blev set som samfundets
centralnervesystem. 152 Arbejdernes opgave i denne tankegang var at
arbejde og intet andet. En funktion de blev forhindret i at udfylde af
en udenlandsk marxistisk infektion, som derfor måtte fjernes. 153
145 Min oversættelse. Juliá 2006: 21
146 Espinosa 2004: 87
147 Espinosa 2004: 115
148 Espinosa 2004: 96
149 Richards 1999: 14
150 Richards 1999: 69
151 Richards 1999: 62
152 Richards 1999: 34
153 Richards 1999: 81
40