Erindringspolitik i Spanien

Moreno beskriver, hvorledes arbejde også blev krigsbytte. Således
blev der i 1939 vedtaget en lov om, at 80% af alle job skulle gives til
folk, som havde kæmpet for eller støttet Bando Nacional 130 .
Lønningerne var ofte ikke særligt gode, men en begrænset løn var dog
bedre end ingenting.
Denne proces blev kombineret med en udrensning af illoyale
elementer fra statsadminstrationen, lærerkorpset og forskellige
professionelle grupper som læger, advokater og journalister. Politikken
skabte loyalitet mod regimet og sammenhold i el Bando Nacional. For
krigens tabere betød den en generel arbejdsmæssig marginalisering, og
de var ofte henvist til prostitution og tyveri for at skaffe sig det daglige
brød. 131
Michael Richards beskriver i sit værk, hvordan den overordnede
økonomiske politik forfordelte arbejderne og dem, som regimet så
som sine fjender. Han beskriver konsekvenserne af regimets autarkiske
politik. Med dette begreb henvises der til, at regimet første en hård
selvforsyningspolitik både af økonomiske og ideologiske årsager.
Denne politik betød, at regimets økonomiske behov, herunder
behovet for valuta, blev sat over folkets behov for mad. Således blev
der trods mangel på mad ikke importeret fødevarer. 132 Richards
skønner at resultatet af denne politik var at 200.000 mennesker døde
af sult. 133
Dette kombineredes med en kraftig politisk bestemt sænkning af
reallønnen, så arbejderne i 1940erne måtte kæmpe med både
underbeskæftigelse og sulteløn. 134 Politikken sigtede på en klar
økonomisk omfordeling 135 , hvor et antal virksomheder og personer
med forbindelse til styret akkumulerede en masse kapital på
bekostning af både by- og landarbejdere og småjordsejere. 136
Arbejderklassen som helhed oplevede en kraftig forringelse af dens
livsvilkår, men dem som ramtes hårdest af den autarkiske politik var
dem, som styret havde stemplet som dets fjender. Hvis manden sad i
fængsel, var blevet dræbt eller havde en sulteløn, måtte kvinderne ofte
prostituere sig for at bidrage til at underholde familien. Noget som
endvidere i rent ideologisk forstand bekræftede styrets ideologi, der
anså dem for urenlige og dyriske. 137 Hele 70% af de fængslede var gift,
og deres koner og børn blev altså ofre for styrets politik. 138 Var
manden fri men sortlistet af regimet, var overlevelsen også svær.
130 Betyder den nationale gruppe og referer til frankisterne
131 Moreno 2006: 360-364
132 Richards 1999: 108
133 Richards 1999: 101
134 Richards 1999: 118
135 Richards 1999:120
136 Richards 1999:148
137 Richards 1999:187
138 Moreno 2006: 300
38