Erindringspolitik i Spanien

More documents

Recommendations

Info

Konklusion på krigsførsel På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at der var en betydelig forskel i måden at føre krig på mellem republikken og oprørsgeneralerne. I republikken skyldtes volden i starten stort set, at lov og orden brød sammen i forbindelse med, at generalerne gjorde oprør, hvilket gjorde det muligt for lokale grupper at hævne sig på deres modstandere. Republikkens ledelse kæmpede dog for at genskabe en rimelig retstilstand. Hos oprørerne var vold og udryddelse af modstanderen derimod en central del af strategien helt fra starten. Man ville udrydde, hvad man så som en antispansk sygdom, som havde inficeret samfundet, ved at elimere dens bærere. I denne proces afskaffedes enhver form for retssikkerhed, og befolkningen blev hensat til at leve i frygt for at blive anmeldt. Fremgangsmåden kan ikke forklares ud fra krigshensyn, selvom krigssituationen eventuelt kan have gjort undertrykkelsen værre. Efterkrigsundertrykkelsen Frankisternes gerninger i efterkrigstiden kan meget dårligt passes ind i nogen form for tragediemodel, hvorfor det har stor relevans at se på, hvordan det frankistiske styre agerede, efter at det havde vundet total kontrol med <strong>Spanien</strong> 1. april 1939. Det vil jeg gøre ved først at gennemgå organiseringen af volden i efterkrigstiden. Herefter vil jeg se på den økonomiske undertrykkelse. Herudover vil jeg se på påstande omkring voldens funktion som et helt centralt element i regimets sammenhængskraft. Endelig vil jeg se på nogle vurderinger af regimet som havende en grundlæggende plan om på alle niveauer at undertrykke modstanderen. Formål Ifølge Francisco Moreno var sejrherrerne ved krigens slutning endnu usikre på, at de havde opnået deres mål, selvom de havde opløst de republikanske partier og arbejderbevægelsen. De havde således endnu ikke færdiggjort den totale nedbrydning af republikanismen og arbejderbevægelsen. Frankisterne fortsatte derfor en massiv undertrykkelseskampagne for at umuliggøre enhver fremtidig reorganisering af republikanismen og arbejderbevægelsen. 105 Casanova understreger, at tilintetgørelsen af krigens taber var det primære mål efter krigen. Dette gjaldt specielt i de sidst erobrede områder, men forfølgelserne fortsatte også i de områder, der fra starten af var faldet under den frankistiske kontrol. Massehenrettelser, tortur og lynretssager fortsatte. Casanova henviser til, at man kan opgøre i hvert fald 50.000 dødsfald, som skyldtes den frankistiske 105 Moreno 2006: 277 34
forfølgelse af modstanderen, hvoraf de 35.000 var direkte henrettelser. 106 Omfang Med hensyn til efterkrigsterrorens omfang er dette dog kun det direkte verificerbare tal udfra de områder, der var undersøgt, da artiklen udkom første gang i 2002. Paul Preston siger således i indledningen til Michael Richards bog: ”Justitsministeriet anerkendte, at omkring 190.000 personer var blevet henrettet eller var døde i fængsel mellem 1939 og 1944;” 107 Michael Richards angiver selv, at det er sandsynligt, at 200.000 mennesker blev dræbt efter krigen enten ved direkte henrettelser eller fordi de døde i fængsel. Hans kilde til dette tal er den spanske stats statistiske årbog, som opgør antallet af henrettede og døde i fængsel til 192.684 personer. 108 Omfanget af dødsofre alene ligger således ifølge den eksisterende forskning et sted mellem 50.000 og 200.000. Undertrykkelsens karakter Med hensyn til den voldelige undertrykkelses karakter, lægger Casanova vægt på, at terroren efter krigen var organiseret oppefra og sanktioneret ved lov. 109 Richards deler organiseringen op i tre perioder: Først en periode med militær justits, hvor folk blev dømt for militært oprør, hvis de var loyale mod republikken eller ikke støttede Francosiden. Så en periode fra d. 9/2 1939 hvor ”Ley de Responsabilidades Políticas” blev offentliggjort, hvor folk blev dømt ved specialdomstole. Denne lov gjorde det kriminelt at forstyrre offentlig orden fra 1934 og at modsætte sig Nationalbevægelsen 110 fra 18/7 1936. Endelig en fase med vægten på det almindelige civile retssystem, som indledtes ved lov den 19. februar 1942. 111 Retssagerne var lynretssager, hvor al bevisførelse blev gennemgået på en gang, og hvor almindelige retsikkerhedsprincipper var sat helt ud af kraft. Bevisbyrden, både med hensyn at bevise om anklagede var skyldig eller uskyldig, baserede sig på rapporter om den anklagede, som den lokale borgmester, lokalkommandanten og den lokale leder af Falangen skulle indsende. Disse var naturligvis alle frankister. Retssikkerheden var så begrænset, at man reelt set var dømt på forhånd, hvis man blev anklaget. 112 106 Casanova 2004: 19-20 107 Richards 1999: ix 108 Richards 1999: 7 109 Casanova 2004: 20 110 Dette var hvad frankistesrne kaldte det militære oprør mod republikken 111 Richards 1999: 46 112 Casanova 2004: 20-23 35
Page 1 and 2: Erindringspolitik i Spanien - Hvord
Page 3 and 4: Sammenligning af regionale gymnasie
Page 5 and 6: Republikken prægedes af et relativ
Page 7 and 8: Staten og dermed det politiske nive
Page 9 and 10: I specialets anden del vil jeg unde
Page 11 and 12: Anderson viser, at udviklingen af e
Page 13 and 14: institutionaliserede, og traditione
Page 15 and 16: på, i høj grad styrer, hvordan vi
Page 17 and 18: Teoretisk resume Den samlende fores
Page 19 and 20: Rammen for dannelsen af den kollekt
Page 21 and 22: I forhold til borgerkrigens betydni
Page 23 and 24: At det var muligt, at forholde sig
Page 25 and 26: Borgerkrigen formede i dette sæt d
Page 27 and 28: Julián Casanova kommer i sin artik
Page 29 and 30: at demokratiet som styreform ikke d
Page 31 and 32: i den spanske debat ved kun at brin
Page 33: under fremrykning. Ofte tog soldate
Page 37 and 38: Endelig var der arbejdslejre og arb
Page 39 and 40: Moreno konkluderer, at de forskelli
Page 41 and 42: Richards beskriver i hvorledes unde
Page 43 and 44: et korstog og glorificere Franco so
Page 45 and 46: Bøgerne havde alle omtrent den sam
Page 47 and 48: Regionale forskelle Som nævnt i in
Page 49 and 50: nationale historiefortælling, mens
Page 51 and 52: som hedder ”undertrykkelse, samar
Page 53 and 54: Der findes dog stadig også et nati
Page 55 and 56: Santillana, Vicens Vives og Ecir. 2
Page 57 and 58: historiebøger med stor sandsynligh
Page 59 and 60: Hvad angår strukturen på fortæll
Page 61 and 62: understrege, at det præsenterede u
Page 63 and 64: Ser vi på sættet 1980-88, er det
Page 65 and 66: En væsentlig detalje ved alle bøg
Page 67 and 68: Konsekvenser af borgerkrigenkrigen
Page 69 and 70: I sættet 1980-1988 bliver borgerkr
Page 71 and 72: Transitionen beskrives som regel so
Page 73 and 74: de ikke. I samme ombæring konstate
Page 75 and 76: ikke blev instrumentaliseret som po
Page 77 and 78: 1999-2004 Brud med tragediefortæll
Page 79 and 80: Resultatet blev vedtagelsen af en r
Page 81 and 82: Det politiske fokus blev i stedet l
Page 83 and 84: Diskussion 307 Er de spanske skoleb
Page 85 and 86:
For at redde nationen var det derfo
Page 87 and 88:
mellem de to elementer, der gør de
Page 89 and 90:
Hvilken politisk funktion kunne en
Page 91 and 92:
ved at glemme dem. ”Demokrati”
Page 93 and 94:
Politisk behov for nyfortolkning af
Page 95 and 96:
Speciale konklusion Det kan konklud
Page 97 and 98:
Det politisk aktive element i forho
Page 99 and 100:
PP. Den anden begrænsning for, hvo
Page 101 and 102:
Litteratur Aguilar, Paloma og Humle
Page 103 and 104:
Juliá, Santos (2006): Victimas de
Page 105 and 106:
Preston, Paul (2005): Juan Carlos -
Page 107 and 108:
Gibaja Velázquez, J.C. (2004): Mad
Page 109 and 110:
05.12.1997 ”El Gobierno se compro
Page 111:
19.03.2005 ”Rajoy acusa al PSOE d
show all

Erindringspolitik i Spanien

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?