Erindringspolitik i Spanien

More documents

Recommendations

Info

Borgerkrigen Krigsførslen Et andet centralt element i tragedieopfattelsen var, at parterne var omtrent lige brutale med hensyn til at forfølge deres modstandere. Der er heller ingen tvivl om, at mange blev forfulgt på begge sider af konflikten. Forskningen har dog vist, at der var betydelige kvalitative og kvantitative forskelle på, hvad der skete på de to sider, hvilket vil blive gennemgået i det følgende. Debatten om omfanget Debatten om undertrykkelsen hos borgerkrigens to parter har koncentreret sig meget om omfanget. Den første til at udgive et værk med en oversigt over konsekvenserne af undertrykkelsen for Spanien som helhed, var den frankistiske historiker Ramón Salas Larrazábal, der i 1977 udgav bogen Pérdidas de guerra. 80 Dens betydning består i dens historiske rolle som referencepunkt for debatten om emnet. Hele to af de analyserede skolebøger for perioden 1996-2004 nævner således hans estimater for antallet af dræbte. Francisco Moreno tilbageviser i et appendix Ramón Salas tal ved at sammenligne med de empiriske undersøgelser. 81 Dette viser, at det var tal, man stadig måtte forholde sig til i den spanske debat, da artiklen udkom første gang i 1999 82 . Moreno gennemgår i sit appendix Salas tal med tallene for de 25 provinser, der var blevet grundigt gennemforsket i 1999. Salas samlede skøn over antallet af henrettede af frankisterne under og efter krigen i disse provinser er på 34.397, mens Moreno udfra de nye studier kommer frem til 72.883 henrettede. Den frankistiske vold i Spanien var væsentligt større end det som Salas angiver. Omvendt viser de nyere studier, at den republikanske vold var væsentligt mindre omfattende end Salas angiver. Her var der i 1999 udforsket 19 provinser, i hvilke Salas angiver det totale antal ofre til 60.628, mens de nyere studier kan summeres op til et antal dræbte på 37.843. 83 Moreno anslår at 50.000 mennesker blev dræbt af den republikanske terror, hvor Francostyrets historikere kom frem til 70.000. Han konstaterer herefter at antallet af henrettede af Frankisterne under i de 25 helt studerede og 11 delvist studerede provinser tilsammen når op på 94.699. Han giver dog intet estimat over det samlede antal ofre for hele Spanien. 84 Dette skyldes sandsynligvis et ønske om at blive taget seriøst af så mange som muligt 80 krigstab 81 Moreno 2006: 407-411 82 Julía 2006: 4 83 Moreno 2006: 410 84 Moreno 2006: 407-411 30
i den spanske debat ved kun at bringe klare kendsgerninger omkring de mest problematiske spørgsmål. Morenos opgørelse kan imidlertid bruges til at konkludere, at undertrykkelsen i republikken ikke overordnet kan sidestilles med den frankistiske. Det allerede kendte tal viser således, at antallet af dræbte på grund af den frankistiske undertrykkelse under krigen og i efterkrigstiden var mindst dobbelt så stort som antallet af dræbte på grund af den republikanske terror. Terror i republikken Den frankistiske historiker Ramón Salas Larrazabal 85 beskriver i sin bog om den spanske borgerkrig 86 terroren på de to sider. Især hans beskrivelse af den republikanske side er interessant, da denne var veludforsket, da bogen blev skrevet, og han som tidligere frankistisk officer må forventes at repræsentere en af de mest kritiske udlægninger af terroren i republikken. De tal Salas bygger sit værk på, holder som sagt ikke, men hans version af måden forfølgelserne blev udført er interessant. Han beskriver, hvorledes folkemilitser i republikken i månederne efter det militære oprør d. 18 juli 1936 udsatte deres modstandere i det republikanske bagland for en massiv bølge af vold, hvor præsterne var den mest udsatte gruppe. Retstilstanden i republikken kritiseres for, at politifunktionen blev overtaget af patruljer fra venstrefløjspartierne og fagforeningerne. De udøvede deres magt med ubegrænsede beføjelser og afstraffede folk på grund af de mindste indicier. For at fortjene døden var det nok at være præst, religiøs eller læse højrefløjsaviser. Regeringen reagerede på dette ved at oprette specielle statssikkerhedsdomstole i hver provins med tre dommere og en jury bestående af repræsentanter for partier og fagforeninger. Salas kritiserer den republikanske regering for ved oprettelsen af disse domstole at sanktionere et partisk retssystem. Konsekvensen var, at den anklagede var berøvet enhver garanti for upartiskhed. Han medgiver dog, at det faktisk var en forbedring af retstilstanden i forhold til den, der blev udøvet af folkemilitserne. Desuden anerkendes det, at regeringen søgte at eliminere parallelle magtinstitutioner. 87 Sammenligner vi med Santos Julías beskrivelse, så skete der det ved det militære oprør, at den republikanske stat brød sammen, fordi den ikke længere besad de nødvendige magtmidler til at håndhæve sin magt. Retshåndhævelsen og den lokale administration blev i stedet i 85 Beskrivelse af Ramón Salas Larrazabal http://www.aire.org/paracas_ea/salas.htm Han var løjtnant i Francos hær ved krigens slutning og kom med den blå division, etc. 86 Salas 1986 87 Salas 1986: 89-91 31
Page 1 and 2: Erindringspolitik i Spanien - Hvord
Page 3 and 4: Sammenligning af regionale gymnasie
Page 5 and 6: Republikken prægedes af et relativ
Page 7 and 8: Staten og dermed det politiske nive
Page 9 and 10: I specialets anden del vil jeg unde
Page 11 and 12: Anderson viser, at udviklingen af e
Page 13 and 14: institutionaliserede, og traditione
Page 15 and 16: på, i høj grad styrer, hvordan vi
Page 17 and 18: Teoretisk resume Den samlende fores
Page 19 and 20: Rammen for dannelsen af den kollekt
Page 21 and 22: I forhold til borgerkrigens betydni
Page 23 and 24: At det var muligt, at forholde sig
Page 25 and 26: Borgerkrigen formede i dette sæt d
Page 27 and 28: Julián Casanova kommer i sin artik
Page 29: at demokratiet som styreform ikke d
Page 33 and 34: under fremrykning. Ofte tog soldate
Page 35 and 36: forfølgelse af modstanderen, hvora
Page 37 and 38: Endelig var der arbejdslejre og arb
Page 39 and 40: Moreno konkluderer, at de forskelli
Page 41 and 42: Richards beskriver i hvorledes unde
Page 43 and 44: et korstog og glorificere Franco so
Page 45 and 46: Bøgerne havde alle omtrent den sam
Page 47 and 48: Regionale forskelle Som nævnt i in
Page 49 and 50: nationale historiefortælling, mens
Page 51 and 52: som hedder ”undertrykkelse, samar
Page 53 and 54: Der findes dog stadig også et nati
Page 55 and 56: Santillana, Vicens Vives og Ecir. 2
Page 57 and 58: historiebøger med stor sandsynligh
Page 59 and 60: Hvad angår strukturen på fortæll
Page 61 and 62: understrege, at det præsenterede u
Page 63 and 64: Ser vi på sættet 1980-88, er det
Page 65 and 66: En væsentlig detalje ved alle bøg
Page 67 and 68: Konsekvenser af borgerkrigenkrigen
Page 69 and 70: I sættet 1980-1988 bliver borgerkr
Page 71 and 72: Transitionen beskrives som regel so
Page 73 and 74: de ikke. I samme ombæring konstate
Page 75 and 76: ikke blev instrumentaliseret som po
Page 77 and 78: 1999-2004 Brud med tragediefortæll
Page 79 and 80: Resultatet blev vedtagelsen af en r
Page 81 and 82:
Det politiske fokus blev i stedet l
Page 83 and 84:
Diskussion 307 Er de spanske skoleb
Page 85 and 86:
For at redde nationen var det derfo
Page 87 and 88:
mellem de to elementer, der gør de
Page 89 and 90:
Hvilken politisk funktion kunne en
Page 91 and 92:
ved at glemme dem. ”Demokrati”
Page 93 and 94:
Politisk behov for nyfortolkning af
Page 95 and 96:
Speciale konklusion Det kan konklud
Page 97 and 98:
Det politisk aktive element i forho
Page 99 and 100:
PP. Den anden begrænsning for, hvo
Page 101 and 102:
Litteratur Aguilar, Paloma og Humle
Page 103 and 104:
Juliá, Santos (2006): Victimas de
Page 105 and 106:
Preston, Paul (2005): Juan Carlos -
Page 107 and 108:
Gibaja Velázquez, J.C. (2004): Mad
Page 109 and 110:
05.12.1997 ”El Gobierno se compro
Page 111:
19.03.2005 ”Rajoy acusa al PSOE d
show all

Erindringspolitik i Spanien

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?