Erindringspolitik i Spanien

at demokratiet som styreform ikke duede i Spanien i 1930erne. Paul
Preston afviser denne forklaring, og henviser til, at den politiske
situation faktisk var ved at stabilisere sig, da kupforsøget indtraf, og
han understreger, at den primære årsag til borgerkrigen var
kupforsøget. 73 De nyere historikere er generelt enige i denne
opfattelse, hvilket vil fremgå af det følgende. Santos Juliá forklarer det
militære kupforsøg, som en voldelig politisk aktionsform, der var
opstået en accept af på begge sider af det politiske spektrum gennem
de foregående års militære kupforsøg og revolutioner. Det centrale
argument i hans argumentation er dog, at uden hærens indblanding var
en borgerkrig utænkelig i 1936, idet denne aktør kontrollerede stort set
alle brugbare våben i Spanien. Årsagen til at det kom til en borgerkrig,
angives i forlængelse heraf til at være den manglende enighed i hæren
om at begå statskup. 74
Julián Casanova afviser med henvisning til andre europæiske lande
det strukturelle argument ved at pege på, at en situation med intern
konflikt med kampe, spændinger og mere eller mindre vold ikke
nødvendigvis behøver at udløse en borgerkrig. 75
I forhold til oprørsgeneralernes påstand om, at de blot kom en
kommunistisk revolution i forkøbet, fremhæver Casanova, at det var
militærkuppet og det deraf følgende sammenbrud i republikkens
magtapparat, der muliggjorde de revolutionære tilstande i mange dele
af de områder, som forblev loyale overfor den republikanske
regering. 76 Richards har samme vurdering. 77 Endvidere konstaterer
han, at der ikke fandtes nogen stærk forenet højrefløjsbevægelse,
hvorfor hærens vilje til via voldelige midler at tage magten blev
afgørende. 78 Iifølge Richards var der dog et relativt bredt socialt
fundament som støttede det militære oprør. 79
Der kan diskuteres meget om de strukturelle problemer, store
politiske uoverenstemmelse og om en kommunistisk revolution var
sandsynlig. Det centrale er dog, at en lille gruppe generaler besluttede
sig for at begå statskup mod den demokratisk valgte regering. Et kup
der mislykkedes, fordi der ikke var opbakning nok til det, hvorefter
generalerne alligevel valgte at starte en krig for at gennemtvinge
kuppet.
73 El Mundo d. 24 juni 2003 – interview taget fra El Mundos hjemmeside
http://www.elmundo.es/encuentros/invitados/2003/06/774/
74 Julía 2006: 16
75 Casanova 2004: 4
76 Casanova 2004: 44
77 Richards 1999: 10
78 Richards 1999: 18
79 Richards 1999: 18-20
29