Erindringspolitik i Spanien

More documents

Recommendations

Info

esponsibility must also be reduced, since neither was entirely guilty as much as each was responding to threats from the other.” 58 Han påstår endvidere, at den frankistiske fortid ikke er blevet afsagt men snarere henlagt i tavshed, og at man undgik referencer til personlig involvering i borgerkrigen. Borgerkrigen i en ny officiel spansk selvforståelse - Transitionsidealer Historiens betydning under Transitionen er relevant, fordi man med overgangen til demokrati også var nødt til at redefinere, hvad den spanske nationalidentitet var og finde en fælles national historie, der kunne rumme flest muligt spaniere. Denne nye nationalidentitet blev i høj grad skabt i selve Transitionsprocessen, der medførte skabelsen af en ny demokratisk tradition i den politiske kultur. Denne tradition krævede ifølge Pérez Díaz udarbejdelsen af en ny kulturel udtryksform, herunder en række politiske symboler, som hellige tekster (forfatningen), forbilledlige institutioner (monarkiet), ritualer (demokratiske valg og vedtagelsen af sociale alliancer) og en ny forståelse af spansk historie (specielt en rekonstruktion af en spansk kollektiv historie) og en formulering af fælles myter, som for eksempel en genfortolkning af borgerkrigen som en national tragedie. 59 Her er det interessant at se på hvilken rolle borgerkrigen spillede i Transitionens symbolssprog. Laura Desfor Edles 60 har lavet en kulturel analyse af den såkaldte konsensus periode (april 1977-december 1978). Denne består i en symbol og repræsentationsanalyse af artikler vedrørende Transitionen i en række aviser i forbindelse med tre vigtige faser af konsensus perioden (Første demokratiske valg, Moncloapagten og de sidste fire måneder af forfatningsskrivningen). Hun fandt frem til, at der blandt de mange symboler var fire sammenhængende repræsentationer, som dominerede teksterne. Det drejede sig om: 1) en ny start, 2) borgerkrigen, 3) national forsoning og 4) demokrati. De blev brugt gennemgående af de forskellige politiske aktører om end på forskellig vis afhængigt af hvilken aktør og situation. De indgik også på forskellig måde i de forskellige konkurrerende ideologier, men de dannede alligevel en fælles kerne i konsensuspolitikken. En slags fælles værdisæt eller diskursive knudepunkter. 58 Pérez-Díaz 1993: 24 59 Pérez-Díaz 1993: 5 60 Edles 1998: 22-150 24
Borgerkrigen formede i dette sæt den symbolske modsætning til de tre andre, der alle tre indebar en klar intention om ikke at se tilbage. ”Den nye start” indebar et tidsmæssigt brud skabt af Francos død. Dette blev af centrum-venstre ledere fulgt op med opfordringer om at se frem, ikke tilbage. ”Den nationale forsoning” er endnu mere interessant som symbol. Med dette mentes der således, at man skulle lægge splittelsen, polariseringen og konfrontationen fra borgerkrigen bag sig. Det vil sige, at politiske, regionale, klassemæssige og religiøse modsætninger skulle overkommes. Man forholdt sig således til borgerkrigen, men uden at det var accepteret, at man egentlig gravede i den. Symbolet ”Demokrati” betød dyrkelse af kompromis og dialog. Dette symbol indebar både en afstandtagen fra diktaturet men også fra Den Anden Republik. Det nye demokrati dannede modsætning til begge. Man talte om parlamentarisk monarki og undgik at genskabe centrale republikanske institutioner. 61 Som det fremgår pegede hele Transitionslogikken væk fra fortiden. Borgerkrigen og republikken spillede på alle leder rollen som modsætning til det nye demokrati. Borgerkrigen blev altså passet ind i et nationalt metanarrativ om de to spanier, der konstant kommer op at slås men til sidst forliges gennem en enestående forsoning under den demokratiske Transition. Netop en sådan overordnet historiefortælling er det, Walther Bernecker hævder var udkommet af Transitionen. 62 Denne overordnede historie kræver dog, som Pérez-Díaz siger, at man relativt ukritisk fastholdt tragedie-versionen af den spanske borgerkrig. Ifølge Walther Bernecker gjorde det nye Spaniens dyrkelse af moderniserings- og europæiseringsidealet endvidere, at borgerkrigen og fortiden kom til at repræsentere Spaniens tilbageståenhed, noget man ikke var stolt over. 63 Når borgerkrigen forstået som tragedie dannede baggrund for en væsentlig del af symbolerne for det nye Spanien, som den dramatiske krise i et metanarrativ, der legitimerede og definerede det nye demokratiske Spanien, så forekommer det naturligt, at det må have sat betydelige grænser for, hvad man i en officiel sammenhæng kunne sige om borgerkrigen og efterkrigsforbrydelserne. Specielt når man sammenholder det med den ikonstatus, den spanske Transition har og har haft som et forbilledligt eksempel på en fredeligt og vellykket overgang til demokrati både i og udenfor Spanien, er det klart, at denne succes har en høj symbolværdi i Spanien selv i dag. 61 Edles 1998: 51-55 62 Bernecker 2004: 700 63 López-Casero 1994: 73 25
Page 1 and 2: Erindringspolitik i Spanien - Hvord
Page 3 and 4: Sammenligning af regionale gymnasie
Page 5 and 6: Republikken prægedes af et relativ
Page 7 and 8: Staten og dermed det politiske nive
Page 9 and 10: I specialets anden del vil jeg unde
Page 11 and 12: Anderson viser, at udviklingen af e
Page 13 and 14: institutionaliserede, og traditione
Page 15 and 16: på, i høj grad styrer, hvordan vi
Page 17 and 18: Teoretisk resume Den samlende fores
Page 19 and 20: Rammen for dannelsen af den kollekt
Page 21 and 22: I forhold til borgerkrigens betydni
Page 23: At det var muligt, at forholde sig
Page 27 and 28: Julián Casanova kommer i sin artik
Page 29 and 30: at demokratiet som styreform ikke d
Page 31 and 32: i den spanske debat ved kun at brin
Page 33 and 34: under fremrykning. Ofte tog soldate
Page 35 and 36: forfølgelse af modstanderen, hvora
Page 37 and 38: Endelig var der arbejdslejre og arb
Page 39 and 40: Moreno konkluderer, at de forskelli
Page 41 and 42: Richards beskriver i hvorledes unde
Page 43 and 44: et korstog og glorificere Franco so
Page 45 and 46: Bøgerne havde alle omtrent den sam
Page 47 and 48: Regionale forskelle Som nævnt i in
Page 49 and 50: nationale historiefortælling, mens
Page 51 and 52: som hedder ”undertrykkelse, samar
Page 53 and 54: Der findes dog stadig også et nati
Page 55 and 56: Santillana, Vicens Vives og Ecir. 2
Page 57 and 58: historiebøger med stor sandsynligh
Page 59 and 60: Hvad angår strukturen på fortæll
Page 61 and 62: understrege, at det præsenterede u
Page 63 and 64: Ser vi på sættet 1980-88, er det
Page 65 and 66: En væsentlig detalje ved alle bøg
Page 67 and 68: Konsekvenser af borgerkrigenkrigen
Page 69 and 70: I sættet 1980-1988 bliver borgerkr
Page 71 and 72: Transitionen beskrives som regel so
Page 73 and 74: de ikke. I samme ombæring konstate
Page 75 and 76:
ikke blev instrumentaliseret som po
Page 77 and 78:
1999-2004 Brud med tragediefortæll
Page 79 and 80:
Resultatet blev vedtagelsen af en r
Page 81 and 82:
Det politiske fokus blev i stedet l
Page 83 and 84:
Diskussion 307 Er de spanske skoleb
Page 85 and 86:
For at redde nationen var det derfo
Page 87 and 88:
mellem de to elementer, der gør de
Page 89 and 90:
Hvilken politisk funktion kunne en
Page 91 and 92:
ved at glemme dem. ”Demokrati”
Page 93 and 94:
Politisk behov for nyfortolkning af
Page 95 and 96:
Speciale konklusion Det kan konklud
Page 97 and 98:
Det politisk aktive element i forho
Page 99 and 100:
PP. Den anden begrænsning for, hvo
Page 101 and 102:
Litteratur Aguilar, Paloma og Humle
Page 103 and 104:
Juliá, Santos (2006): Victimas de
Page 105 and 106:
Preston, Paul (2005): Juan Carlos -
Page 107 and 108:
Gibaja Velázquez, J.C. (2004): Mad
Page 109 and 110:
05.12.1997 ”El Gobierno se compro
Page 111:
19.03.2005 ”Rajoy acusa al PSOE d
show all

Erindringspolitik i Spanien

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?