Erindringspolitik i Spanien

Skiftet i retning af en mere performancebaseret legitimitet gjorde
det muligt med en stor ændring i synet på borgerkrigen. I de første 20
år af styrets levetid baserede styret sig således overvejende på en
oprindelseslegitimitet, der byggede på borgerkrigssejren.
Et kerneelement i denne legitimitet bestod i en delegitimering af
Den Anden Republik, der ifølge frankisterne var ude af stand til at
standse gadevolden, til at forhindre invasioner af det nationale
territorium, til at forsvare spanske interesser, til at sikre arven fra den
katolske tradition og til at sikre den nationale enhed. Republikanerne
blev beskrevet som værende brutale og grusomme folk, der myrdede
hensynsløst og ødelagde den nationale arv. Krigen var både uundgåelig
og nødvendig for at få renset ud i personer og strukturer, som var
skadelige for landet. 40 Krigen medførte kort sagt det sande katolske
Spaniens sejr over ”AntiSpanien”.
Fra 1960erne, hvor Spanien oplevede et økonomisk boom,
baserede styret sig overvejende på en performancelegitimitet. Det vil
sige dets evne til at skabe fred, stabilitet, økonomisk fremgang og
international anerkendelse. 41 Resultatet af krigen blev dermed
forbundet med social fred, national enhed og harmoni og med
økonomisk fremgang og voksende levestandard. Disse idealer og en
dyrkelse af ideologisk neutralitet erstattede den katolsk-nationalistiske
korstogsideologi, som prægede starten af diktaturet, hvilket var en
central forudsætning for Transitionen.
Samtidig kultiverede frankisterne frygten for, at et liberalt
demokrati ligesom republikken ville kunne føre til en gentagelse af
borgerkrigen. 42 Borgerkrigen i sig selv blev i højere grad set som en
tragedie, uden af styret dog af den grund var i stand til at frasige sig sin
skabelseshistorie. 43 Styrets legimitet baserede sig således stadigvæk på
en retfærdiggørelse af krigen og en politik, der marginaliserede krigens
tabere. Nu var det centrale argument dog, at Franco med sin sejr
afsluttede 150 års kaos og ufred i Spanien. 44 Styrets legitimitet kunne
derfor ikke rumme en forsoning med taberne, hvilket gjorde, at de
ledende kræfter under Transitionen måtte forholde sig både til den
smertefulde erindring om borgerkrigen og forsoningen. 45
Der skete altså en værdiændring i løbet af Francostyrets levetid,
hvor man gik fra en kraftig fokusering på nationen, den katolske
tradition, den nationale enhed og orden til et fokus på stabilitet,
økonomisk fremgang og modernitet. Det er dog værd at bemærke, at
man dermed ikke forlod oprindelseslegitimiteten som begrundelse,
idet borgerkrigen var forudsætningen for styret og dets resultater.
40 Aguilar 2002: 46
41 Aguilar 2002: 49
42 Aguilar 2002: 25
43 Aguilar 2002:267
44 Aguilar 2002: 40-48
45 Aguilar 2002: 33
20