Erindringspolitik i Spanien

More documents

Recommendations

Info

Det sociale diskursive rum holdes ifølge den valgte diskursanalytiske tilgang sammen af knudepunkter, der er centrale symboler, som er åbne overfor betydningstilskrivning og derfor kan fortolkes forskelligt af forskellige diskurser. Dette passer også fint med Hobsbawms påstand om, at det, han kalder opfundne traditioner, har meget uspecifikke kriterier for hvilke værdier, rettigheder og pligter, medlemmerne skal opfylde for at være en del af gruppen. I spansk sammenhæng kan borgerkrigen og Transitionen opfattes som kernesymboler, idet de blev tilknyttet nogle basisværdier men med plads til variationer af den konkrete udlægning. En tragediefortælling Den Spanske Borgerkrig var en særdeles traumatisk oplevelse for spanierne. Denne oplevelse blev ifølge Paloma Aguilar 29 og Victor Pérez-Díaz 30 i løbet af de sidste 10-15 år af diktaturet koncentreret omkring en opfattelse af, at borgerkrigen var en tragedie. Skabelsen af en tragediefortælling omkring borgerkrigen er interessant, fordi begge forfattere tillægger denne en stor betydning for forløbet af Transitionen. Dette ses tydeligt af følgende citat af Aguilar: ”..eksistensen af en traumatisk erindring om Den Spanske Borgerkrig spillede en afgørende rolle i den institutionelle udformning af Transitionen ved at favorisere forhandling og inspirere til en forsonlig og tolerant attitude hos hovedaktørerne.” 31 De to forfattere griber emnet an på hver sin måde, som begge er nyttige for min analyse. Aguilar fokuserer i sit værk ”Memory and Amnesia” på konstitueringen og udviklingen af den kollektive erindring omkring borgerkrigen i løbet af Francotiden. Hun baserer sig i høj grad på officielle kilder som biografnyhedstjenesten og skolebøger, på grund af deres store udbredelse 32 , og fordi hun antager, at styrets monopol over de informationsproducerende institutioner havde en betydende rolle i socialiseringen af mange spaniere. 33 Hun lægger således vægt på erindringens sociale funktion i forhold til at skabe en fælles begrebsverden. 34 Hendes studie viser derfor primært, hvad der kunne lade sig at gøre indenfor den frankistiske erindringspolitik. At denne blev påvirket af den kollektive erindring i samfundet som helhed er dog ganske givet. Pérez-Díaz griber emnet mere sociologisk an, idet han konstaterer, at der udvikledes en tragediehistorie, hvorefter han forklarer hvilke sociologiske faktorer, der favoriserede en sådan fortælling. 29 Aguilar 2002: 30 30 Pérez-Díaz 1993: 24 31 Aguilar 2002: 25 32 Aguilar 2002: 49 33 Aguilar 2002: 29-32 34 Aguilar 2002: 12 18
Rammen for dannelsen af den kollektive erindring Det første væsentlige aspekt, Aguilar kommer ind på, er rammen for dannelsen af den kollektive erindring om krigen. Francos sejr i borgerkrigen betød således, at det var en bestemt udlægning af historien som vandt, og at den endelige forarbejdning af det skete kom til at foregå i et samfund uden en fri debat. I de første mange år af styrets levetid var den eneste version af historien, man kunne gøre sig til fortaler for uden at risikere repressalier, styrets egen. Alle alternative erindringer blev fortrængt til familieniveau, hvor mange forældre endda undlod at sige noget til deres børn for ikke at blive udsat for diskrimination. 35 Styrets udlægning af historien var derfor det eneste fælles reference-punkt, spanierne kunne spejle deres egen oplevelse i, hvilket gjorde, at den sandsynligvis havde en betydelig indflydelse på udviklingen af den kollektive erindring. Først fra 1960erne slækkede styret på sin rigide kontrol. 36 Ovenstående medfører det metodiske problem, at det er meget svært at afgøre, hvor stor en transcendens den frankistiske version af historien havde. Hendes centrale antagelse er dog, at den frankistiske fortælling via sin funktion som dominant erindring havde en væsentlig betydning for dannelsen af den kollektive erindring om krigen. 37 Historiens rolle for styrets legitimitet Aguilar antager, at historien tilpasser sig de nutidige behov, hvoraf legitimeringen af staten er en helt central del. Historien er således et særdeles vigtigt element i begrundelsen for en bestemt samfundsindretning, sådan som Hobsbawm også konkluderer det. Fortiden kan således i høj grad formes og tilpasses en bestemt læsning. 38 Den centrale funktion af Francostyrets officielle historie var da også at legitimere styret. 39 Her er det relevant at differentiere legitimitetsbegrebet og introducere begreberne oprindelseslegimitet og performancelegitimitet. Det første referer til, at man legitimerer en bestemt samfundsorden ud fra grunden til dens tilblivelse. I Francostyrets tilfælde at den borgerkrig, man havde udkæmpet, var nødvendig og god for landet. Altså en rent historisk betinget legimitet. Det andet begreb referer til, at en bestemt styreform legitimeres med dens præstationer eller resultater. Denne legitimitet kræver, at der er gået et stykke tid, og at der er nogen resultater at fremvise. Den blev et vigtigt element i Francostyrets anden halvdel. 35 Aguilar 2002: 32 36 Aguilar 2002: 129 37 Aguilar 2002: 29 38 Aguilar 2002: 265 39 Aguilar 2002: 266 19
Page 1 and 2: Erindringspolitik i Spanien - Hvord
Page 3 and 4: Sammenligning af regionale gymnasie
Page 5 and 6: Republikken prægedes af et relativ
Page 7 and 8: Staten og dermed det politiske nive
Page 9 and 10: I specialets anden del vil jeg unde
Page 11 and 12: Anderson viser, at udviklingen af e
Page 13 and 14: institutionaliserede, og traditione
Page 15 and 16: på, i høj grad styrer, hvordan vi
Page 17: Teoretisk resume Den samlende fores
Page 21 and 22: I forhold til borgerkrigens betydni
Page 23 and 24: At det var muligt, at forholde sig
Page 25 and 26: Borgerkrigen formede i dette sæt d
Page 27 and 28: Julián Casanova kommer i sin artik
Page 29 and 30: at demokratiet som styreform ikke d
Page 31 and 32: i den spanske debat ved kun at brin
Page 33 and 34: under fremrykning. Ofte tog soldate
Page 35 and 36: forfølgelse af modstanderen, hvora
Page 37 and 38: Endelig var der arbejdslejre og arb
Page 39 and 40: Moreno konkluderer, at de forskelli
Page 41 and 42: Richards beskriver i hvorledes unde
Page 43 and 44: et korstog og glorificere Franco so
Page 45 and 46: Bøgerne havde alle omtrent den sam
Page 47 and 48: Regionale forskelle Som nævnt i in
Page 49 and 50: nationale historiefortælling, mens
Page 51 and 52: som hedder ”undertrykkelse, samar
Page 53 and 54: Der findes dog stadig også et nati
Page 55 and 56: Santillana, Vicens Vives og Ecir. 2
Page 57 and 58: historiebøger med stor sandsynligh
Page 59 and 60: Hvad angår strukturen på fortæll
Page 61 and 62: understrege, at det præsenterede u
Page 63 and 64: Ser vi på sættet 1980-88, er det
Page 65 and 66: En væsentlig detalje ved alle bøg
Page 67 and 68: Konsekvenser af borgerkrigenkrigen
Page 69 and 70:
I sættet 1980-1988 bliver borgerkr
Page 71 and 72:
Transitionen beskrives som regel so
Page 73 and 74:
de ikke. I samme ombæring konstate
Page 75 and 76:
ikke blev instrumentaliseret som po
Page 77 and 78:
1999-2004 Brud med tragediefortæll
Page 79 and 80:
Resultatet blev vedtagelsen af en r
Page 81 and 82:
Det politiske fokus blev i stedet l
Page 83 and 84:
Diskussion 307 Er de spanske skoleb
Page 85 and 86:
For at redde nationen var det derfo
Page 87 and 88:
mellem de to elementer, der gør de
Page 89 and 90:
Hvilken politisk funktion kunne en
Page 91 and 92:
ved at glemme dem. ”Demokrati”
Page 93 and 94:
Politisk behov for nyfortolkning af
Page 95 and 96:
Speciale konklusion Det kan konklud
Page 97 and 98:
Det politisk aktive element i forho
Page 99 and 100:
PP. Den anden begrænsning for, hvo
Page 101 and 102:
Litteratur Aguilar, Paloma og Humle
Page 103 and 104:
Juliá, Santos (2006): Victimas de
Page 105 and 106:
Preston, Paul (2005): Juan Carlos -
Page 107 and 108:
Gibaja Velázquez, J.C. (2004): Mad
Page 109 and 110:
05.12.1997 ”El Gobierno se compro
Page 111:
19.03.2005 ”Rajoy acusa al PSOE d
show all

Erindringspolitik i Spanien

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?