Erindringspolitik i Spanien
Erindringspolitik i Spanien
Erindringspolitik i Spanien
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det sociale diskursive rum holdes ifølge den valgte<br />
diskursanalytiske tilgang sammen af knudepunkter, der er centrale<br />
symboler, som er åbne overfor betydningstilskrivning og derfor kan<br />
fortolkes forskelligt af forskellige diskurser. Dette passer også fint med<br />
Hobsbawms påstand om, at det, han kalder opfundne traditioner, har<br />
meget uspecifikke kriterier for hvilke værdier, rettigheder og pligter,<br />
medlemmerne skal opfylde for at være en del af gruppen.<br />
I spansk sammenhæng kan borgerkrigen og Transitionen opfattes<br />
som kernesymboler, idet de blev tilknyttet nogle basisværdier men<br />
med plads til variationer af den konkrete udlægning.<br />
En tragediefortælling<br />
Den Spanske Borgerkrig var en særdeles traumatisk oplevelse for<br />
spanierne. Denne oplevelse blev ifølge Paloma Aguilar 29 og Victor<br />
Pérez-Díaz 30 i løbet af de sidste 10-15 år af diktaturet koncentreret<br />
omkring en opfattelse af, at borgerkrigen var en tragedie. Skabelsen af<br />
en tragediefortælling omkring borgerkrigen er interessant, fordi begge<br />
forfattere tillægger denne en stor betydning for forløbet af<br />
Transitionen. Dette ses tydeligt af følgende citat af Aguilar:<br />
”..eksistensen af en traumatisk erindring om Den Spanske Borgerkrig spillede en<br />
afgørende rolle i den institutionelle udformning af Transitionen ved at favorisere<br />
forhandling og inspirere til en forsonlig og tolerant attitude hos hovedaktørerne.” 31<br />
De to forfattere griber emnet an på hver sin måde, som begge er<br />
nyttige for min analyse. Aguilar fokuserer i sit værk ”Memory and<br />
Amnesia” på konstitueringen og udviklingen af den kollektive erindring<br />
omkring borgerkrigen i løbet af Francotiden. Hun baserer sig i høj<br />
grad på officielle kilder som biografnyhedstjenesten og skolebøger, på<br />
grund af deres store udbredelse 32 , og fordi hun antager, at styrets<br />
monopol over de informationsproducerende institutioner havde en<br />
betydende rolle i socialiseringen af mange spaniere. 33 Hun lægger<br />
således vægt på erindringens sociale funktion i forhold til at skabe en<br />
fælles begrebsverden. 34<br />
Hendes studie viser derfor primært, hvad der kunne lade sig at<br />
gøre indenfor den frankistiske erindringspolitik. At denne blev<br />
påvirket af den kollektive erindring i samfundet som helhed er dog<br />
ganske givet. Pérez-Díaz griber emnet mere sociologisk an, idet han<br />
konstaterer, at der udvikledes en tragediehistorie, hvorefter han<br />
forklarer hvilke sociologiske faktorer, der favoriserede en sådan<br />
fortælling.<br />
29 Aguilar 2002: 30<br />
30 Pérez-Díaz 1993: 24<br />
31 Aguilar 2002: 25<br />
32 Aguilar 2002: 49<br />
33 Aguilar 2002: 29-32<br />
34 Aguilar 2002: 12<br />
18