Erindringspolitik i Spanien

I bogen “Nations and Nationalism since 1780” hævder
Hobsbawm endvidere at nationer og nationalismer ”.. are,.., dual
phenomena, constructed essentially from above, but which cannot be understood
unless also analysed from below, that is in terms of the assumptions, hopes, needs,
longings and interests of ordinary people, which are not necessarely national and
still less nationalist.” 19 Hobsbawm understreger endvidere, at nationen
og dens tilknyttede fænomener må analyseres i lyset af politiske,
tekniske, administrative, økonomiske og andre forhold. 20
I forhold til den spanske demokratiske Transition og dens mulige
fordring på en ny tradition er det relevant, at Hobsbawm siger, at
opfindelsen af traditioner kan forventes at ske meget hurtigere, når en
hurtig forandring af samfundet svækker eller ødelægger de sociale
mønstre, de gamle traditioner var udformet til, og de nye sociale
mønstre ikke passer ind i de gamle traditioner.
Diskursanalyse
Jeg vil i dette afsnit tage udgangspunkt i Marianne Jørgensen og
Louise Phillips bog ”Diskursanalyse”. Denne bog præsenterer tre
forskellige diskursteoretiske skoler, som den kalder diskursteori, kritisk
diskursanalyse og diskurspsykologi. Som repræsentanter for den første
næver den Ernesto Laclau, Chantall Mouffes og Michel Foucault, for
den andens vedkommende er den centrale figur Norman Fairclough,
og for den sidste er Billig, Edwards, Potter og Wetherell vigtige
teoretikere.
Denne bogs udlægning af diskursteorien er tilstrækkelig, da mit
formål primært er at definere en række analyseredskaber og ikke at
bevæge mig ind i en diskursteoretisk diskussion. Jeg vil derfor søge at
samle de forskellige begreber, som Jørgensen og Phillips nævner, til en
brugbar basisteori. Udfra deres fremstilling er den mest frugtbare
kombination kritisk diskursanalyse kombineret med delementer fra
diskursteorien. Deres hovedbegrundelse for dette er, at den kritiske
diskursanalyse er mere praktisk anlagt i forhold til at analysere, hvor
diskursteorien er mere teoretisk. I forhold til dette speciale er denne
tilgang også meget hensigtsmæssig, idet den bygger på en konkret
lingvistisk analyse af tekster og en sammenholdning af de diskurser de
repræsenterer med de øvrige betydende sociale strukturer.
Diskursanalysen er hovedsagligt en sproglig analyseform, der
beskæftiger sig med den sproglige konstruktion af verden. Den
samlende forestilling bag de diskursanalytiske tilgange er en ”..idé om, at
sproget er struktureret i forskellige mønstre, som vores udsagn følger, når vi agerer
inden for forskellige sociale domæner –”. 21 At den måde, vi taler om verden
19 Hobsbawm 1990: 6
20 Hobsbawm 1990: 10
21 Winter 1999: 9
14