17.07.2013 Views

Erindringspolitik i Spanien

Erindringspolitik i Spanien

Erindringspolitik i Spanien

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

I forhold til min problemstilling er de centrale pointer, som kan<br />

uddrages af Anderson, at 1) at ”nationen” er et forestillet fællesskab,<br />

der ikke desto mindre 2) generelt er den bredeste og stærkeste<br />

identifikationsfaktor i dag. 3) Det centrale element som binder<br />

nationen sammen er ideen om en fælles historie og skæbne. 4) Fra de<br />

nationale identiteter blev etableret, har staten været en vigtig aktør i<br />

skabelsen og bevarelsen af den nationale identitet på grund af statens<br />

centrale betydning i samfundet og det store legitimeringspotentiale,<br />

der ligger i den nationale identitet.<br />

5) Store forandringer i samfundet betyder som regel, at dele af<br />

historien bliver glemt mens andre erindres eller generindres. 6) Bevidst<br />

forglemmelse kan i høj grad være udtryk for, at en bestemt historisk<br />

erfaring emfatiseres, ved at det gentages, at denne begivenhed bør<br />

forglemmes af nogle bestemte årsager. Denne tilgangsvinkel gør efter<br />

min egen opfattelse disse begivenheder til meget gode rummelige<br />

symboler, fordi det tilsløres, hvad der konkret skete, mens det som<br />

kan læres af det skete konstant gentages.<br />

Opfundne traditioner<br />

Dette afsnit baserer sig på Eric Hobsbawms artikel “Inventing<br />

Traditions”.<br />

Benedict Anderson leverer en udmærket redegørelse for, hvordan<br />

nationale identiteter overordnet kan siges at fungere. I forhold til ham<br />

giver Eric Hobsbawm en mere detaljeret teori om, hvordan skabelsen<br />

af bestemte historiske traditioner foregår. Herunder kæder han<br />

udformningen af traditionerne sammen med udviklingen i samfundet.<br />

Det er værd at bemærke, at Hobsbawm som Anderson tager<br />

udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk tilgangsvinkel. Hans centrale<br />

påstand er således, at samfundet holdes sammen og legitimeres af<br />

”opfundne traditioner”. Han er dog lidt uklar, idet han skelner mellem<br />

naturlige traditioner, som fandtes før den industrielle revolution, og<br />

opfundne traditioner, som skulle udfylde legitimeringshullet efter de<br />

gamle, da liberalismen fik vind i sejlene. 7<br />

Hobsbawm definerer de opfundne traditioner og deres funktion<br />

således :<br />

”'Invented tradition' is taken to mean a set of practises, normally governed by<br />

overtly or tacitly accepted rules and of ritual or symbolic nature, which seek to<br />

inculcate certain values and norms of behaviour by repetition, which automaticly<br />

implies continuity with the past. In fact, where possible, they normally attempt to<br />

establish continuity with a suitable historic past.” 8<br />

Det præciseres endvidere, at ”opfundne traditioner” både dækker<br />

over traditioner, som intentionelt er opfundet og formelt<br />

7 Hobsbawm 1983: 8<br />

8 ibid: 1<br />

12

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!