Erindringspolitik i Spanien

More documents

Recommendations

Info

Statsmagtens legitimitet og magtudøvelse baserer sig således i vid udstrækning på historier og erindringer, som bekræfter deres berettigelse. Dette gør erindringspolitik til en vigtig politisk kampplads. Konkret kan erindringspolitik derfor beskrives som en ” .. magtkamp om, hvad der skal huskes og hvad der skal glemmes og kan føres med henblik på enten at opretholde, bearbejde eller omdanne eksisterende erindringsfællesskaber.” 4 De to Warringcitater giver en for dette speciale relevant udlægning af, hvad erindringspolitik er. Specielt vil jeg fremhæve, at de også indebærer, at en mere en passiv erindringspolitik på et område stadig er erindringspolitik, såfremt vi taler om et område, hvor statsmagten indgår som aktør. At staten er så betydningsfuldt et instrument for erindringspolitikken, skyldes i høj grad, at den oftest er en vigtig aktør i udformningen af skoleundervisningen, har indflydelse på offentlige tv-kanaler, producerer store mængder af information gennem sine institutioner, støtter/driver museer, bestemmer nationale fridage og ceremonier. Hvilken erindringspolitik staten fører bliver derefter en kamp primært mellem politiske partier, men hvor også andre aktører vil søge at promovere deres erindringspolitik. Benedict Anderson: Imagined Communities Det er relevant at gøre sig nogle overvejelser om, hvad en national historie egentlig er for en størrelse, hvilken funktion den har, og hvordan den bliver konstitueret. Et centralt bud på dette finder man i Benedict Andersons bog Imagined Communities. Anderson behandler i sit værk skabelsen og vedligeholdelsen af forskellige nationale identiteter og nationalhistorier. Hans hovedpointe er, at nationer er forestillede fællesskaber, idet medlemmerne kun møder en lille del af nationens øvrige medlemmer. Nationen som identifikationsenhed er ifølge Anderson en meget ny størrelse, som er udviklet gennem de sidste 200 år. Som årsager til udviklingen af den nationale identitet nævnes blandt andet religionens mindskede betydning, forbedret kommunikation, statsadministrationens udvikling og politiske forhold. Det centrale for dette speciale er dog, at nationen ifølge Anderson gennem denne proces i vid omfang erstattede religionen som højeste identifikationsfaktor. Så der i dag, som regel ikke er noget over nationen. Med alt dette in mente når Anderson frem til følgende definition på nationen: ”it is an imagined political community – and imagined as both inherently limited and sovereign.”. 5 4 Warring 2005: 5 5 Anderson 1991: 6 10
Anderson viser, at udviklingen af en bestemt national identitet både kan være udtryk for en kollektiv proces og en centralt styret proces. For så vidt angår statens involvering, så understreger han, at den officielle nationalisme altid tjener statens interesser. Staten er i de fleste tilfælde en vigtig aktør, bevidst eller ubevidst, i skabelsen af den nationale bevidsthed. Ud fra hans beskrivelse vil statsmagten søge at præge og bruge den nationale identitet og historie, når først den nationale identitet er etableret, idet der er en stor grad af legitimitet forbundet med nationen. Anderson demonstrerer, at det at tale samme sprog ikke nødvendigvis gør, at man er medlemmer af samme nation. Sproget er ofte en vigtig del af den nationale identitet, men det helt centrale for den nationale identitet er nationens historie. Historie opstod også netop som selvstændigt fag i forbindelse med, at nationsideen vandt frem. Man skulle således udforske den fælles nationale historie. Ifølge Anderson karakteriseres den nationale historiefortælling af følgende: ”The fact of the matter is that nationalism thinks in terms of historical destinies,..”. 6 Den nationale historiefortælling er altså udtryk for en slags skæbnefællesskab. Da nationen endvidere er en tidsløs enhed i sin egen opfattelse, får det den konsekvens, at vi opfatter historiske dødsfald og konflikter som vores egne, selvom vi intet har haft med dem at gøre. Dette er særdeles relevant i forhold til spaniernes forhold til den spanske borgerkrig, da de færreste af spanierne fra den periode, specialet behandler, selv havde deltaget aktivt i konflikten. Endvidere har det den specielle effekt, at for eksempelvis religionskrige, som dem der fandt sted i Frankrig i 1500-tallet, bliver betragtet som broderkrige. Desuden så man fx i Frankrig i slutningen af 1800-tallet opfordringer til at glemme disse brødre- konflikter, hvilket ifølge Anderson tjente præcist det modsatte formål, idet man ved at insistere på, at disse episoder skulle forglemmes netop emfatiserede deres erindring. Denne bevidste forglemmelse tjener til at styrke den nationale identitet, idet den understreger broderskabet og den fælles nationale identitet som det naturlige. Han konstaterer også, at ethvert betydeligt skift i bevidsthed vil medføre karakteristiske forglemmelser. Dette siger han i forbindelse med skabelsen af den nationale identitet, men da nationen så at sige konstant bliver genskabt, må udvalgte dele af historien også blive forglemt eller genhusket. 6 Anderson 1991: 149 11
Page 1 and 2: Erindringspolitik i Spanien - Hvord
Page 3 and 4: Sammenligning af regionale gymnasie
Page 5 and 6: Republikken prægedes af et relativ
Page 7 and 8: Staten og dermed det politiske nive
Page 9: I specialets anden del vil jeg unde
Page 13 and 14: institutionaliserede, og traditione
Page 15 and 16: på, i høj grad styrer, hvordan vi
Page 17 and 18: Teoretisk resume Den samlende fores
Page 19 and 20: Rammen for dannelsen af den kollekt
Page 21 and 22: I forhold til borgerkrigens betydni
Page 23 and 24: At det var muligt, at forholde sig
Page 25 and 26: Borgerkrigen formede i dette sæt d
Page 27 and 28: Julián Casanova kommer i sin artik
Page 29 and 30: at demokratiet som styreform ikke d
Page 31 and 32: i den spanske debat ved kun at brin
Page 33 and 34: under fremrykning. Ofte tog soldate
Page 35 and 36: forfølgelse af modstanderen, hvora
Page 37 and 38: Endelig var der arbejdslejre og arb
Page 39 and 40: Moreno konkluderer, at de forskelli
Page 41 and 42: Richards beskriver i hvorledes unde
Page 43 and 44: et korstog og glorificere Franco so
Page 45 and 46: Bøgerne havde alle omtrent den sam
Page 47 and 48: Regionale forskelle Som nævnt i in
Page 49 and 50: nationale historiefortælling, mens
Page 51 and 52: som hedder ”undertrykkelse, samar
Page 53 and 54: Der findes dog stadig også et nati
Page 55 and 56: Santillana, Vicens Vives og Ecir. 2
Page 57 and 58: historiebøger med stor sandsynligh
Page 59 and 60: Hvad angår strukturen på fortæll
Page 61 and 62:
understrege, at det præsenterede u
Page 63 and 64:
Ser vi på sættet 1980-88, er det
Page 65 and 66:
En væsentlig detalje ved alle bøg
Page 67 and 68:
Konsekvenser af borgerkrigenkrigen
Page 69 and 70:
I sættet 1980-1988 bliver borgerkr
Page 71 and 72:
Transitionen beskrives som regel so
Page 73 and 74:
de ikke. I samme ombæring konstate
Page 75 and 76:
ikke blev instrumentaliseret som po
Page 77 and 78:
1999-2004 Brud med tragediefortæll
Page 79 and 80:
Resultatet blev vedtagelsen af en r
Page 81 and 82:
Det politiske fokus blev i stedet l
Page 83 and 84:
Diskussion 307 Er de spanske skoleb
Page 85 and 86:
For at redde nationen var det derfo
Page 87 and 88:
mellem de to elementer, der gør de
Page 89 and 90:
Hvilken politisk funktion kunne en
Page 91 and 92:
ved at glemme dem. ”Demokrati”
Page 93 and 94:
Politisk behov for nyfortolkning af
Page 95 and 96:
Speciale konklusion Det kan konklud
Page 97 and 98:
Det politisk aktive element i forho
Page 99 and 100:
PP. Den anden begrænsning for, hvo
Page 101 and 102:
Litteratur Aguilar, Paloma og Humle
Page 103 and 104:
Juliá, Santos (2006): Victimas de
Page 105 and 106:
Preston, Paul (2005): Juan Carlos -
Page 107 and 108:
Gibaja Velázquez, J.C. (2004): Mad
Page 109 and 110:
05.12.1997 ”El Gobierno se compro
Page 111:
19.03.2005 ”Rajoy acusa al PSOE d
show all

Erindringspolitik i Spanien

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?