magasinet - Det Danske Missionsforbund

Nr. 84
Januar 2013
125. årgang
MAGASINET
Nyt fra Det Danske Missionsforbund
Lindenborg - mere end vores efterskole?
En kirke, der bliver til uge for uge · Ghana · Tro til Tiden
Opbygning i Burma · Muslimer i Danmark · Fredsstiftere · MBU

MAGASINET
Magasinet udgives af Det Danske Missions-
forbund (DDM). Det udkommer som indstik i
domino og sendes til DDM’s menigheder for
lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker
ikke nødvendigvis DDM’s synspunkter eller
teologiske grundlag.
domino udkommer 6 gange om året, og
kan modtages på privat adresse for 500 kr.
Henvendelse til ddm@email.dk
Ansvarshavende
Forbundsrådet
v/formand Bo Lundgaard
Redaktion
Peter Götz, Peter@goetz.dk,
i samarbejde med Forbundsrådet
Annoncer
Annoncører henvises til domino:
Erik Damm, annoncer@domino-online.dk
Nyt om navne
Rubrikken Nyt om navne bringes i et særskilt
nyhedsbrev, der sendes til menighe-derne
en gang i kvartalet.
Fødselsdage og mærkedage indsendes til ddm@
email.dk en gang om året før den
10. december.
Meddelelse om dødsfald sendes løbende.
Næste udgivelse til afhentning
i din menighed
Medio marts
Ekspedition
FrikirkeNets Servicekontor:
Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00
Grafisk design
Janie Conrad Riisager,
janier@domino-online.dk
Tryk
Strandbygaard, Skjern
Missionsforbundets sekretariat
Rosenlunden 17, 5000 Odense C
tlf. 66 14 83 31, fax, 66 14 83 00
Nordea reg.nr. 2374 konto 0370110700
ddm@email.dk, www.missionsforbundet.dk
Forsiden
Sammen med Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
har DDM, blandt andet via mikrolån,
hjulpet mange familier på fode i Burma efter
stormen Nargis, hvor 138.000 mistede livet.
Her er en kvinde, der sælger tørrede fisk og rejer
LEDEr
EN NY
BEGYNDELSE
Det er tid til at ønske hinanden godt nytår,
for nu har vi endnu engang rundet et markant
hjørne kaldet den 1. januar. Med den
dato gik 2012 over i historien, og 2013 med
dets 365 dage tog sin begyndelse.
Mon ikke de fleste mennesker ved nytårstide
får fornemmelsen af, at et nyt år også
betyder en ny begyndelse. Det gør det jo
historisk set. Men for den enkeltes liv gør
et nytår eller et datoskifte ikke den store
forskel. De fleste opdager nogle dage efter
nytår, at livet er ganske uforandret. Det er,
som det plejer.
Alligevel får nytåret os ofte til at gennemtænke
vores liv. Det er tid til at holde status
over glæder og sorger. Det er tid til at se tilbage
på året, der gik, og til at se frem mod
det nye år med håb og forventning. Nogle
mennesker går ind i det nye år med såkaldte
nytårsforsæt. Hvor tvivlsomme de end er,
træffes der beslutninger om en bedre kondi,
en sundere kost og alt muligt andet.
Hvorfor ikke også bruge nytåret som en anledning
til at gennemtænke din relation til
Gud? Var 2012 et år, hvor du kom Gud nærmere?
Eller gik det den modsatte vej? Kom
du på afstand af Gud? Måske opdager du, at
du har brug for en ny begyndelse med ham.
Lad mig derfor minde dig om lignelsen om
pottemageren, som du kan læse i Jeremias
Bog, kapitel 18. Når pottemageren arbej-
der med sit ler, bliver det ikke altid, som
han havde tænkt. Men han giver ikke op. I
stedet begynder han på ny. Sådan er Gud.
Han er den himmelske pottemager, og hans
materiale er mennesker: Dig og mig. Når vi
giver ham lov, tager han os op i sine hænder,
og kærligt og nænsomt former han os
til det, som han havde tænkt.
Hos Gud en der altid mulighed for en ny
begyndelse. Et datoskifte fra det ene år til
det andet gør ikke den store forskel. Det
forandrer ikke dit liv. Men i Guds hænder
- på hans drejeskive - kan han gøre alting
nyt. Hop derfor op på drejeskiven og lad dig
forme i Guds hænder i 2013.
Side 2 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
John Nielsen
Missionsforstander
DDM’s repræsentantskabsmøde afholdes
torsdag den 25. juli
på
Efterskolen Lindenborg

Skal Lindenborg
være mere end
vores efterskole?
Med Efterskolen Øresunds forvandling til Efterskolen Lindenborg åbner der sig helt
nye perspektiver for os som kirkesamfund og menigheder. Vil vi gå ind i dem?
Lindenborg er en succes i Det Danske Missionsforbunds
efterskolehistorie. Beliggenhed, indretning,
sportshal og sportsområder og alt det
andet gør skolen til en perle.
For ikke at tale om skolens pædagogiske linjeføring,
der ikke bare giver kundskab i alle de
almene fag, men også livskundskab hentet ud
af evangeliets værdier.
Kim Nissen, som er skolens forstander, har sammen
med bestyrelsen på rette tidspunkt og med
stort held – midt i kradsende krisetider – afviklet
vores skole i Espergærde og udviklet stedet
ved Borrevejle Fjord. Det skal nok skrive sig ind
i historiebøgerne.
Store muligheder
Der skal ikke herske tvivl om, at Lindenborg
først og fremmest er efterskole – og at dens
formål er at give drenge og piger byggeklodser
til livet, som de kan bruge resten af deres tilværelse.
Skolens gode faciliteter, dens store areal og
selve beliggenheden inviterer imidlertid os alle
i Det Danske Missionsforbund ind i et langt
større univers. Dette sted kan blive vores helt
unikke samlingssted over de næste mange år,
hvor vi lige så stille og langsomt kan udbygge
stedet i tilknytning til skolen, så den ene aktivitet
i DDM kan forstærke den anden.
Allerede i 2013 tager vi arealerne i besiddelse
som konferencested – sammen med baptisterne
og med den festlige vinkel, at det er vores 125-
års-jubilæum.
Indsamling til konferencestedet
Lindenborg
Dette er i sig selv en satsning, for indretning
af campingplads med de nødvendige bade- og
toiletforhold – inklusiv kloakering hertil – samt
udlægning af el er en stor mundfuld, der kalder
på os alle.
Fra årets begyndelse sætter vi i DDM derfor
fokus på en indsamling i vores menigheder, der
skal hjælpe os med etableringen af Lindenborg
som vores nye kommende konferencecenter på
Sjælland. På længere sigt drømmer vi om, at
dette både kan blive til et lejrsted for mange
af vores menigheders weekendlejre og et samlingssted
for diverse lederkurser og seminarer.
Vi er ikke i tvivl om, hvad Mariager har betydet
for vores venner i pinsebevægelsen, eller
hvad Kolding har betydet for apostolerne. Det
er derfor med stor frimodighed, vi kalder til
samling om dette projekt – idet vi anmoder alle
vores menigheder om at sætte Lindenborg på
budgettet allerede i 2013 og gerne også i 2014.
For eksempel med 10.000 eller 20.000 hvert af
de to år. Derefter skal vi nok sørge for, at de
aktiviteter, vi gennemfører på stedet, kan hvile
i sig selv.
Når det gælder Efterskolen Lindenborg er der
meget klare grænser for, hvad den kan. Her
skal enhver udgift, som afholdes, kunne forsvares
med, at det er en nødvendig del af skolens
drift. Det er derfor begrænset, hvad skolen som
sådan kan gøre for os i udviklingen af dette
som et konference- og lederuddannelsessted.
Det, vi får – og er taknemmelige for, er skolens
ønske om at tænke og udvikle stedet sammen
med DDM, så det kommer til at tjene flest mulige
formål inden for de givne muligheder og
offentlige retningslinjer.
Sådan gør vi
Når I som menighed har besluttet jer for, hvad
I kan afse til dette projekt i år og til næste
år, vil vi bede jer om at give kontoret i Odense
besked om dette. Det er naturligvis ud over
det, vi i øvrigt giver til de fælles udgifter. Altså
skriv til Palle Byg, ddm@email.dk eller ring på
tlf. 66 14 83 31 – og tal med ham. Bidrag kan
overføres til 2374-0370-110700 med teksten
’Menighed Konferencested Lindenborg’.
Private givere
Vi har en formodning om, at dette projekt
meget vel kan udfordre nogle af vores givere,
der har blik for fremtiden – og som kan finde
et pænt beløb et sted blandt deres investeringer.
– Det er derfor ikke sikkert, at dette vil
komme til at belaste den enkelte menigheds
basisudgifter. Private gaver kan overføres til
2374-0370-110700 med teksten ’Givernavn Konferencested
Lindenborg’.
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 3

INDLAND
Lederdag i Aarhus om
troen og familien
Ledere i DDM og i MBU var den 19.
januar samlet i Aarhus til en dag, der
peger fremad
Undervisere
Søren Marcussen
Konsulent ved Center for Familieudvikling.
Marcussen kom med sit bud på, hvilke
muligheder kirken har for at støtte op om
familierne.
Marianne Riis og Amy Hill
Tidligere og nuværende børnepræst i Kirken
i Kulturcenteret i København holdt sammen
to seminarer - for henholdsvis MBU-ledere
om dialogen og samarbejdet med forældre
og for præster og rådsmedlemmer om at
bygge bro mellem generationerne i menigheden.
John Øivind Livden
Coach og ledelseskonsulent samtidig med at han er chef for Det Norske Misjonsforbunds
spejdere. Han er for tiden aktuel på Norsk TV2, som mentor for unge piger på overlevelsestur
i den norske udgave af Ingen kære mor.
John underviste om vigtigheden af dybe relationer, under overskriften: At bygge bro til
børn, teenagere og unge og om Strategisk brobygningsarbejde.
Sommerkonferencen 2013 får temaet Tro bygger bro – og bliver en fælles
konference med baptisterne. Dagene er fra søndag aften den 21. til lørdag
formiddag den 27. juli. Det er i uge 30.
Et tema, der tør røre ved problemet
Det alarmerende tal på unge, der forlader deres kirkelige baggrund i kirker
som vores, er 70 procent. Det siger både noget om os som kirker – og
vores vilje til at være kirke for unge – og det siger noget om os som troende
hjem og vores evne til at vise vores børn værdien af det kirkelige
fællesskab. Med temaet, Tro bygger bro sætter MBU og DDM’s udvalg for
mission i Danmark sig i spidsen for en gennemgribende ny strategi.
Jubilæum
Konferencen får sin helt egen jubilæumsdag, nemlig onsdag den 24.,
hvor vi samler alle gode kræfter for at sige Gud tak for de mange års
mange velsignelser – og hvor vi spørger, hvordan det skal forvaltes i
fremtiden.
Fælles med vores baptistsøskende
Det kom nok lidt bag på de fleste, hvor stor glæden blev over at være
sammen sidste år i Mariager. Men sådan blev det – og de hurdler, der
Julemarked på
Efterskolen
Lindenborg
Den 24. november tog Efterskolen Lindenborg
forskud på julen. Som ny skole skal vi jo skabe
nye traditioner og afprøve forskelligt for at
vurdere, hvad vi vil. Og julemarked… det ved
vi nu, at vi vil. Det var en helt fantastisk hyggelig
lørdag eftermiddag med rigtigt mange
gæster. Nærmest samtlige forældre bakkede op
om deres børns skolegang, mange gode venner
fra vores kirkelige bagland kom på besøg, og
endelig havde vi rigtig mange naboer til skolen
på besøg.
Jubilæumskonference på Lindenborg
tilsyneladende var til stede, for at en fælles konference kan løbe af stabelen
på Lindenborg, er efterhånden bearbejdet, så alle nu tror, at det
ved hårdt arbejde vil kunne lade sig gøre.
Side 4 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Nyt fra Danmark
En kirke i Hjørring, der bliver til
Velkommen til en kirke, du kan være med til at
skabe. Vi ønsker at være en kirke, der er nutidig
og hverdagsrelaterende, og som giver stof til eftertanke.
Du skal bare være dig selv. Der er ikke
noget bestemt, du skal kunne eller gøre.
Projekt:KIRKE er et åbent fællesskab for alle —
og vi drømmer om, at alle uanset trosforhold må
holde af at komme og få noget med fra arrangementerne.
Her møder du mennesker, der har et
overbevist forhold til Jesus; andre, der betegner
sig som tvivlende, og andre lige midt imellem.
Vi har ikke alle svarene — faktisk har vi flere
spørgsmål end svar. Vil du gå på vandring sammen
med os, så er du velkommen uanset baggrund.
Vi bygger på kirkehistoriske rødder og anerkender
i ydmyghed, at vi blot er en lille historisk
del af Guds kirke. Vi ser os selv som tagende del
i den kontinuerlige dialog, der har været og er
mellem Gud og mennesker. Vi tror på, at Bibelen
er stemmerne af mange før os, der har været
inspireret af Gud til at dele deres digte, historier,
beretninger og breve som respons og relation
mellem hinanden og den levende Gud.
For at kende vores destination må vi som kirke
vide, hvor vi har vores rødder. Vi mener ikke at
have grebet hele sandheden, men er blot mennesker
på vandring. Vi anerkender de mange kirker
i Hjørring og ved, at alle har deres måde at udtrykke
sig på, og dette respekterer vi og er naturligvis
en del af alt det fælleskirkelige arbejde
i byen (kilde: Hjemmesiden for Projekt:KIRKE).
Gamle dyder i nye klæder
Der er ingen tvivl om, at det vitterligt er lykkedes
for den godt treårige Projekt:KIRKE i Hjør-
uge for uge
ring at være kirke på en ny og anderledes måde.
I Projekt:KIRKE møder vi for det første den kerne
af mennesker, der i 2009 etablerede kirken.
De kom primært fra en pinsekirke, der lukkede
i 2008, men havde vision for at bygge et anderledes
kirkefællesskab i deres by, der ikke skulle
afspejle et bestemt kirkesamfund, men være en
frikirke, der gav sig selv plads til at udvikle de
værdier og de aktiviteter, som ressourcerne og
omgivelserne skabte.
En anden gruppe, som vi møder i dette eksperimenterende
kirkefællesskab, er gamle kendinge
fra Rørlandskirken, der var Det Danske Missionsforbunds
kirke i Hjørring indtil udgangen af
2011.
Derfor hører en præsentation af dette fællesskab
også med i dette blad.
For ganske vist er der ikke en DDM-kirke i Hjørring
mere – og det er da i sig selv trist set i
lys af byens størrelse – men til gengæld har de
familier, som måtte se sig selv brænde ud i de
gamle rammer, fået ny inspiration til at være
kristne familier – og til at være lys og salt i
byen takket være det nye fællesskab.
Forhåbentligt kunne dette danne forbillede for
andre byer, hvor små menigheder side om side
kæmper for at overleve – og hvor en fusionering
ville kunne skabe noget helt nyt.
I et lille telefoninterview med Karen Egelund,
der er børnekonsulent og med i kirkens ledelse,
spørger jeg, hvad hun synes, de er lykkedes
med.
Hendes første svar er, at de er lykkedes nogenlunde
godt med at være missionale i alt, hvad de
gør. Altså ikke kirke for at være kirke, men kirke
for at plante evangeliet gennem alt, hvad der
siges og gøres.
Dette særpræg kommer til syne i de store arrangementer,
XL-arrangementerne, hvor hver eneste
detalje er gennemtænkt med det formål at tage
mennesker med på vandring.
Det kommer også til syne om søndagen – også i
de uger, hvor søndagsgudstjenesten er suspenderet.
For her – på pausesøndagene (breakweeks)
- gives der ekstra god anledning til at alle kan
dyrke venner og kontakter – at være missionale.
Karen er også glad for klyngesøndagene, hvor
man mødes i mindre grupper, tager sine venner
med og lærer hinanden at kende. Disse søndage
kan afvikles på skolen, i hjemmene, i skoven
og på legepladsen. Det vigtige her er: En kultur
med ærlighed og åbenhed. En klynge er på op til
25 personer.
Kirken tilgængelig på
markedspladsen
Og imellem de mange ting, vi berører, fortæller
Karen mig at om deres projekt med en barselscafé,
hvor en restauratør i byen giver rummet og
kaffen, og hvor de som kirke sørger for det faglige
input i form af en familieterapeut, en sexolog,
en kunstner og en musikpædagog. Tema:
Hvordan skaber vi den gode familie.
Hvor er det godt, at der er nogle, der tør være
kirke i sin tid og for sin tids mennesker.
Side 5

UDLAND Julegaver til
missionsfelterne
fra Vadum
Genbrugscenter
Dette er anden del og afslutningen af et interview
med direktøren for Fredens Stemme.
Første del blev bragt i Magasinets novemberudgave.
I snart 50 år har mediecenteret Fredens
Stemme i Chiang Mai spillet en afgørende rolle
for Det Danske Missionsforbund. Og med god
grund.
Strategien med at komme i luften med sit
budskab har vist sig at være fuldstændig i tråd
med samfundsudviklingen. I dag ledes Fredens
Stemme af dr. Jariya Sornmayura.
Vi stiller vores arbejdsomme leder af mediecenteret
et enkelt spørgsmål.
Hvordan vil du gerne, at Fredens Stemme udvikler
sig med henblik på at nå endnu flere mennesker
med evangeliet?
I Thailand er det trykte medie vigtigt. Derfor
ser jeg gerne, at vi på Fredens Stemme får lavet
en nyhedsservice på tryk. Det betragtes som
’det sande’ medie – også i Asien i øvrigt. Fredens
Stemme ville ved at bruge dette medie,
Det gav lynhurtigt en ivrig mailkorrespondance
i de forskellige missionsudvalg, da brevet fra
Vadum Genbrugscenter nåede ud og fortalte, at
centeret havde ønske om at fordele 250.000 kroner
til DDM’s fire missionsfelter.
Midt i nedskæringstider og kriser, der kradser,
lander en sådan meddelelse med dobbelt styrke
og skaber en overordentlig stor taknemmelighed
både til giverne og til den Gud, der er missionens
herre.
Efter at have spurgt sig for har genbrugscenteret
valgt at fordele pengene omtrent ligeligt mellem
de vores fire indsatslande. Når det gælder pengene
til Thailand, vil den interne fordeling blive:
10.000 til Fredens Stemme, 20.000 til børnearbejdet
i Rong Poon i Bangkok, 10.000 til flygtningelejren
i Mae La, 10.000 til flygtningelejrens
handicaphjem og 10.000 til fængselsarbejdet i
Udon Thani.
I Thailand læser man stadig aviser
kunne nå flere mennesker med evangeliet. Det
er anderledes i andre lande, men mange thaiere
nyder stadig at læse aviser, blade og andre
tryksager.
Fredens Stemme har brug for at skabe nye
radio- og tv-programmer, der møder behov og
interesser hos specifikke grupper af lyttere og
seere.
Det er også tid til at skabe nyt indhold med
prædikener, musik og sange på cd’er, dvd’er og
mp3’er.
Det er vigtigt, at vi på Fredens Stemme arbejder
seriøst med at udvikle effektive og gode
relationer med kirker, kristne organisationer og
brødre og søstre i Kristus - både nationalt og
internationalt. Målet er, at vi skal arbejde sammen
og nå flere mennesker med evangeliet.
Fredens Stemme har en god plan i forhold til at
udvikle sin mission for at nå flere mennesker
med evangeliet. Den største udfordring er budgettet.
Side 6 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Det hedder nye sted i Ghana hedder:
Åh nej – nu har
jeg igen ingen
kontanter
Det pengeløse samfund nærmer sig med stormskridt.
Det afføder nye betalingsformer.
Nu kan vi uden sedler, uden kreditkort og uden
mønter give en gave til et af Det Danske Missionsforbunds
fire missionsfelter, blot vi har
vores telefon ved hånden og kan sende en sms.
MISRUMÆNIEN og MISTHAILAND
Man kunne tro, at DDM var gået ind i den lette
del af underholdningsbranchen. Men sådan skal
det ikke forstås. MISGHANA er forkortelsen for
mission i Ghana og med sms-muligheden lettes
vejen fra vores tanke over bankkontoen til
modtageren.
Du kan bruge denne metode, når du sidder til
gudstjenesten og netop er blevet mindet om at
give en gave til et af vores felter, men er løbet
tør for kontanter. Du kan give en gave onsdag
formiddag, mens du er på arbejde eller i skole,
fordi du lige der kommer til at tænke på og
bede for et af vores felter.
Sådan gør man
Skriv 1414 som modtager af din sms. Skriv med
store bogstaver og i ét ord MISGRØNLAND eller
MISGHANA– eller hvilket af vores fire felter, du
nu vil støtte.
Tryk send – og vupti, så har du givet 100 kroner
til formålet. Du får omgående en sms kvittering
tilbage, så du kan se, at dine penge er
modtaget. Næste gang du får en regning fra
dit teleselskab vil beløbet fremgå af fakturaen.
Disse poster er oprettet:
MISGRØNLAND – MISGHANA – MISRUMÆNIEN –
MISTHAILAND – MISVOP (Fredens Stemme).
Der er en lille hage ved dette, og det er, at det
endnu er lidt dyrt, cirka syv kroner ved hver
overførsel. Det er ikke dyrt i forhold til at bruge
et girokort, men i forhold til at lægge 100 kroner
i kollektboksen eller at overføre dem til din
menighedskasserer kan det siges at være dyrt.
Flere oplysninger ved henvendelse til DDM’s
kontor i Odense: ddm@email.dk
Fathers Home i Takoradi er ikke et helt almindeligt
børnehjem – for her har man som barn
og ung både en far og en mor.
Medarbejderne på hjemmet er ikke bare ledere
eller ansatte. De er fædre og mødre, så når
børn fra Fathers Home kommer i skole og bliver
spurgt, hvad deres far og mor hedder, så ved de
det.
Denne grundstruktur bliver nu fulgt op i det
nye byggeri, hvor det første af fire boligkomplekser
er færdigt. Hver bygning har plads til
fire ’familier’ – fædre og mødre med både deres
egne biologiske børn samt fire-fem andre børn.
International mission
Ghana
Nu flytter de
mindste børn på
Fathers Home ind
i det nye hjem i
Anto – lidt uden
for Takoradi
Det nye sted, der er under opbygning, ligger
næsten 30 kilometer fra centrum i Takoradi
– og man kan spørge, hvad der egentlig er tanken
med at placere et nyt børnehjem ude i et
vildnis så langt fra byen?
Håbet er at skabe en helt ny landsby, som ikke
blot handler om Fathers Home, men som også
giver udviklings– og uddannelsesmuligheder for
hele dette nye område.
Men vil det ikke tage en længere årrække?
Jo, men visionen lever, og i et fattigt land som
Ghana vil de muligheder, som dette initiativ
tilbyder lokalsamfundet, betyde et kæmpe løft
i deres livskvalitet.
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 7

TrO TIL TIDEN
satte mange tanker i sving
Arbejdet med at sætte ord på troen fik bedre fat i de fleste
menigheder, end vi kunne have drømt om
TRO TIL TIDEN har udviklet sig til at være et
dokument, der i seks afsnit forsøger at indfange
summen af det, vi kalder for nogle af de
grundlæggende byggesten for vores tro.
Det taler både om menigheden, sakramenterne
og Bibelen, som synodeudtalelsen gjorde i
1967, men også om skabelsestro, forvalterskab,
menneskesyn, etik og miljø - såvel som det, at
vi en dag skal leve på en ny jord under en ny
himmel.
I næste måned fremsender gruppen, der har
skrevet på TRO TIL TIDEN, sit færdige produkt
til Forbundsrådet. Herefter vil det blive publiceret
i en eller anden form, så det til sommer
ligger klart og kan tages i brug af menigheder
og menigmand.
Troen og tiden
Det er mere end to år siden, at udvalget for
mission i Danmark fik til opgave at undersøge,
om tiden var inde til at genskrive synodeudtalelsen
fra 1967 eller producere en ny af slagsen
– eller eventuelt nå frem til, at den gamle stadig
holdt.
Et lille udvalg kiggede på tingene, og sendte
samtidig vores gamle synodeudtalelse til bedømmelse
og kommentarer hos de omkringlig-
gende kirkesamfund såvel som hos forskellige
personer i Det Danske Missionsforbund.
Dernæst gav udvalget sig selv den opgave at
skrive, hvad vi ville have skrevet i dag om tro
og tænkning i DDM, hvis vi ikke havde haft
udtalelsen fra 1967.
For ganske vist er Gud den samme i går, i dag
og til evig tid, men det er troen ikke. Den er
ikke statisk. Den bevæger sig og får øje på nye
sider ved evangeliet. Den betragter Gud fra nye
platforme, som opstår, fordi tiderne skifter. Den
samler indsigt fra stadigt flere traditioner, der
alle bidrager med en rigdom. Dermed træder
nye sider frem af den evigt uudgrundelige og
treenige Gud. Og derfor må hver ny generation
finde sine egne ord at beskrive sin tro og sin
Gud med.
Ingen ny Synode
Det lille udvalg, der fik opgaven, var Maria
Morfjord (nu rejst til Norge), Stine Larsen, Helsinge,
Rasmus E. Larsen, Aabenraa, Gunni Bjørsted,
Frederiksværk og Peter Götz, Espergærde.
Vi tog os først særdeles god tid til at finde frem
til, hvad vi ville skrive om. Og her skelede vi
både til den gamle 1967-udtalelse og til de
kommentarer, vi fik fra vores medlæsere i de
andre kirker. Vi lod os desuden påvirke af de
store spørgsmål, vi hele tiden møder i vores
menigheder i dag.
Det er blevet til et dokument med seks hovedafsnit
foruden indledning og afslutning. Men
en ny udtalelse på linje med den gamle synode
lægger vi ikke op til.
Derimod har vi den klare fornemmelse, at TRO
TIL TIDEN i de kommende år ofte vil blive taget
frem i diverse dialoger: Hvad var det, der stod
om den eller den sag? For responsen, vi har
fået, og taknemmeligheden over, at vi har arbejdet
med dette, har været meget stor.
I nogle menigheder har der dannet sig cellegruppearbejde
omkring materialet; andre steder
arbejdsgrupper, der har sendt ændringsforslag
ind til os, og i mange menigheder har vi haft
en mundtlig dialog. Vi takker for alle bidrag,
der har hjulpet os meget, men mere end det.
Det har gjort, at vi nu er mange, der er medforfattere
på dette dokument.
På udvalgets vegne
Stine Larsen, Gunni Bjørsted, Rasmus Larsen,
Peter Götz
Side 8 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Tro til Tiden-aften på
Tingvej i København

Opbygning i
Burma efter
den tropiske
orkan Nargis
Af Viggo Søgaard
Det var i maj 2008, at en tropisk orkan, en
såkaldt cyklon, ramte Burmas deltaområde.
138.000 mennesker mistede livet under denne
katastrofe. Mange familier havde børn, ægtefæller
og andre, der blev dræbt. Marker blev
ødelagte, huse destrueret, og husdyr omkom i
flodbølgen. De burmesiske militærmyndigheder
forsøgte at hindre udenlandske organisationer i
at bringe hjælp, mens de selv undlod at hjælpe.
Dette udløste stor international fordømmelse, og
efterhånden blev der åbnet lidt for hjælp.
Missionsforbundet blev kontaktet gennem vores
partnere langs grænsen til Burma. Vi fik en
nødhjælpsbevilling gennem Dansk Missionsråds
Udviklingsafdeling, som blev formidlet gennem
Under evalueringen i oktober 2012,
besøgte vi en lille restaurant, som en
fra gruppen havde åbnet
kontakter i selve hovedstaden, Yangon. Under
en evalueringstur efter projektet blev jeg introduceret
til Karen Women Action Group (KWAG),
som var en gruppe kvinder, der havde startet
arbejde i området, og de havde en række udviklingsprojekter.
Blandt andet havde de startet et
mikrofinansprojekt, hvor de ydede lån og undervisning
til lokale samfund, der havde mistet alt
under katastrofen. De havde brug for økonomisk
hjælp. Vi søgte Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
(der formidler mindre Danida-støttede
projekter) om hjælp, og vi fik bevilget støtte til
projektet.
Der har været en del undervisning, og i forbindelse
med projektet har vi også produceret en
cd med undervisning om projektet, så alle kan
få en god information. I områderne er der stor
analfabetisme, og i visse landsbyer er der kun
omkring 10 procent, der kan læse. Selve cd’en
blev udarbejdet under et kursus i Yangon, og
den har været virkelig god for projektet.
Projektet har kun kørt i knap to år, så det er lidt
tidligt at evaluere, men der er allerede mange
gode beretninger om projektets resultater. Der
bliver oprettet grupper i lokale landsbyer, og
de står for formidlingen af små lån. Folk skal
selv spare en del op, før de kan få et lån. Det
drejer sig om indkøb af nye fiskerbåde, indkøb
af smågrise til opfodring, høns, stof til syning af
tøj, oprettelse af små butikker med mere. KWAG
afholder kurser om de forskellige emner.
Vi har netop færdiglavet en ny ansøgning, som
skal fortsætte med støtten til projektet de næste
to år. Ud over at yde små lån er der indbygget
en lang række undervisningsprogrammer. Det
drejer sig om hygiejne og basisinformation omkring
børn, fødsel og så videre. Et andet emne
er menneskehandel. Mange unge bliver lokket til
Thailand, hvor de finder sig selv i tvungen prostitution
eller som næsten slaver på fabrikker.
Projektet vil også forsøge at hjælpe de fattige
i landsbyerne til at kunne engagere sig i den
politiske proces, der lover en bedre fremtid i et
demokratisk samfund. Der er stadig mange uvisheder,
men der er håb om bedre tider. I forbindelse
med de nye emner, som der skal undervises
i, bliver der også produceret lydmateriale, som
Fredens Stemme vil levere ressourcepersoner til.
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Tørrede fisk og rejer: Kvinderne I Wa
Boe Gone engagerer sig mest med fiskeprodukter.
De kan sælge deres produkter
på lokale markeder. De tjener nok til at
kunne betale lånet tilbage, og de har
penge til skolepenge for børnene
Missionsforbundets Internationale Mission har sammen med Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
i Burma været engageret i både nødhjælp efter den tropiske storm Nargis og i genopbygning
af lokale samfund gennem en lokal kristen organisation: Karen Women Action Group
Side 9

PAULUS
– og dem med en anden tro
Der er mange gode grunde til at fremme dialogen mellem
kristne og muslimer – og vi kan finde dem alle i Bibelen
Mange steder i verden står det sløjt til med
religionsfriheden. Så sløjt, at en anden tro end
den officielle medfører udelukkelse fra samfundet
og ofte også forfølgelse og drab.
I 1849 fik Danmark en grundlov, der med sit
eget kapitel VII om religion i samfundet fastslår,
at borgerne har ret til at forene sig i samfund
for at dyrke Gud på den måde, der stemmer
med deres overbevisning… (§67)
Det var i denne nye frihed, at det i Danmark
blev lovligt at være troende jøde og bekendende
katolik, og det var i samme åndedrag, at
frikirkerne blev født og fandt sin form under
indflydelse af vækkelser, kirkesyn og traditioner
fra andre dele af verden. At disse fra
Folkekirken afvigende trossamfund, som vi kaldes
i grundloven, antalsmæssigt en dag skulle
overhales af muslimer, var der næppe nogen der
havde forudset.
Muslimer i Danmark
Men nu er de her, vores muslimske venner og
medborgere. Nogle som troende, andre som
kulturmuslimer – og alle bringer de naturligvis
noget med sig, der ofte mere handler om livsmønstre
end om religion. Men når nogen – med
den ene eller anden ret – eller måske af nød –
’slår sit telt op’ ved siden af mit, har jeg fået et
medmenneske, som min kristne tro meget klart
fortæller mig, at jeg skal elske. Hvorfor? Fordi
det gør Gud. Hos ham er der ikke personsanseelse.
Det skulle Peter lære, da han så dugen
med ’fremmede retter’ før besøget i Kornelius’
hus. Det skulle de kristne ledere i Jerusalem
lære – og det skal vi lære.
Sameksistens
Det menneskesyn, at vi alle er lige for Gud uan-
set race, køn, alder, religion og kulturmønstre,
er ikke kun noget, evangeliet lærer os. Det
springer allerede ud af skabelsesberetningen.
For når Adam og Eva er skabt af Gud, så er vi
alle hans skabninger – og så har ingen ret til at
dømme andre ude af banen.
Det måtte Jesus bruge en del krudt på at forklare,
for hans samtid var sikre på at deres
jødiske herkomst og deres tro gav dem ret til
at nedvurdere for eksempel samaritanerne. Men
den ret fratog Jesus dem.
Paulus
Det er tydeligt, at Paulus på sine missionsrejser
i vid udstrækning benyttede sig af samtalens
mulighed, først i synagogerne, hvor det var den
almindelige model, og derefter på byens torv
eller i et hus.
Særligt tydeligt bliver det, når Paulus skal introducere
atheniensere for evangeliet. Her vælger
han at gå derhen, hvor den religiøse dialog
i forvejen finder sted, nemlig det lille bjerg
Areopagos. Stedet vrimler med statuer og figurer,
der repræsenterer mange forskellige guder,
sikkert både fra øst og vest.
Da Paulus skal finde vej ind i denne sikkert
livlige debat vælger han som indledning at rose
sine samtalepartnere for deres ivrige gudsdyrkelse
– og derefter forkynder han evangeliet
endda med udgangspunkt i et bestemt alter.
Dagens model
Der er rigtig meget, der tyder på, at dialogen er
vejen frem, hvis vi vil bøje os for det bibelske
menneskesyn, og hvis Jesus er vores forbillede
og læremester. Der er god grund til at vælge
den åbne og fordomsfrie samtale, hvis vi vil
bruge Paulus som rollemodel for, hvordan man
planter evangeliet blandt mennesker, der har
en anden tro.
Der er ikke brug for konfrontationer eller fordømmelser
eller en evig opsummering af alt det
værste, der kan siges om de andre. Det skaber
kun fjendebilleder på begge sider.
Et samfund med plads til alle
Der er brug for mennesker, der forstår sig på,
hvad tro er for en størrelse, og hvor meget
religion betyder for millioner af mennesker i
verden. Derfor spiller kirken en vigtig rolle i
dialogen.
Der er brug for åndeligt og menneskeligt
modne personer, der med kærlighed, omsorg og
imødekommenhed vil blive medmennesker og
medvandrere også med de medborgere, der har
noget andet i bagagen, end vi har. Evnen til
dialog er afgørende:
• hvis vi vil give hinanden den frihed, som
grundloven giver, nemlig ret til at dyrke
sin Gud på den måde, der stemmer med ens
overbevisning
• hvis vi skal give hinanden lov til at leve
vores tro og overbevisning ud – og være
missionerende
• hvis vi vil give hinanden ret til at konvertere
fra den ene tro til den anden, uden at
det medfører udelukkelse fra familien eller
andre repressalier
• hvis vi vil opnå så god en forståelse hos
hinanden, at vi kan påvirke regimer andre
steder i verden, hvor religionsfriheden
endnu ikke er opnået
Vi kan gøre det bedre end det officielle og sekulariserede
danske samfund, der ikke forstår
sig på, hvad tro og religiøs overbevisning er.
Peter Götz
Side 10 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Toppen af Areopagos nu om dage
med Akropolis i baggrunden

En dansk-arabisk dialogkonference blev i 2012
arrangeret af Kontaktgruppen for Muslimer
og Kristne. Det var et fælles initiativ mellem
Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd
i Danmark - i partnerskab med The Arab Group
for Muslim-Christian Dialogue. Konferencen blev
finansieret af Udenrigsministeriet i Danmark.
Konferencen faldt i to dele med første del i
Libanon i maj måned og derefter i Danmark i
september. Cirka 20 personer – kristne og muslimer
– deltog fra Danmark og et tilsvarende
antal fra seks forskellige mellemøstlande.
Balancegang
På første del af konferencen forsøgte vi gennem
forskellige foredrag, indlæg, debatter og
gruppesamtaler at analysere os frem til, hvad
muslimer og kristne dog i fællesskab kunne
sige om det at være skabt af en Gud, om vores
rolle i samfundet som mennesker med ovenfra
givne værdier, om vores indbyrdes relationer og
om vores relationer til alle andre i verden.
Atmosfæren og tonen strakte sig fra opildnede
og højlydte diskussioner, hvor ordstyreren ikke
fik et ben til jorden, til skønne små samtaler,
hvor drømmen om mere fred og mindre krig var
bærende.
Mod slutningen af de tre dage skulle der skrives
en udtalelse. Den var lige ved ikke at blive til
noget, for hvordan siger man noget med vægt
og fylde, som alligevel skal være et kompromis.
Resultatet blev nu slet ikke så tandløst - døm
selv.
Erklæring
Konferencen har fremmet en bedre forståelse
mellem kristne og muslimer ved at fokusere på
fælles værdier på tværs af religiøse og kulturelle
forskelle. Konferencen bekræftede, at dialog
Salige er de,
der stifter fred
Kan kristne og muslimer finde frem til nogle fælles værdier,
som gør det muligt at være i dialog med hinanden?
er afgørende for at styrke samarbejde og til at
fremme gensidig respekt mellem religioner.
Med fælles stemme på tværs af kulturelle og
religiøse forskelle enedes deltagerne om følgende
budskab:
1. Kristne og muslimer bekender troen på Gud
som skaber. Denne tro udgør et fælles rum
for yderligere dialog.
2. Vi er enige om, at forskellige opfattelser af
Gud/Allah ikke bør være en kilde til mistillid.
3. Vi er enige om, at Guds dybe kærlighed
tvinger os til at elske ethvert menneske og
til at respektere hans eller hendes meninger
og rettigheder uanset hans eller hendes
tro eller politiske overbevisninger.
4. Både muslimske og kristne værdier er forenelige
med principper om menneskerettigheder
såsom menneskelig værdighed,
ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling,
retten til liv, kvinders rettigheder og retfærdighed
for alle.
5. Muslimer og kristne deler etiske værdier
såsom medfølelse, omsorg for de svage og
respekt for hinanden.
6. Vi betragter de grundlæggende værdier i
islam og kristendom som en berigelse af
vores samfund.
7. Religiøse samfund og enkeltpersoner bør
være en integreret og aktiv del af samfundet.
Religiøse forskelle bør berige borgerlige,
politiske og kulturelle rettigheder for
alle.
8. Vi forpligter os til at fremme en kultur af
retfærdighed, bedre forståelse, påskønnelse
og ægte ligeværdigt medborgerskab i samfundet
gennem blandt andet bevidstgørelse,
brug af medier og uddannelsespensum.
Faktaboks
Peter Götz, der er næstformand i Danske
Kirkers råd, har de seneste fire år været
involveret i den kristne-muslimske dialog
i Danmark i forskellige fora, blandt andet
Kontaktgruppen for Kristne og Muslimer.
Sammen med Erling Tiedemann fra den
katolske kirke repræsenterede han de ikkefolkekirkelige
trossamfund ved den danskarabiske
dialogkonference.
Han mener, at den eneste vej frem til en
fredelig sameksistens hedder dialog og
forsøg på at opnå gensidig respekt. Uanset
om vi taler om Vollsmose eller Vestbredden
– hvor kompliceret det end måtte være.
Enhver har ret til at blive hørt og respekteret
for sit synspunkt og sin tro. Når den ret
er givet, kan dialogen begynde. For al dialog
– både den fredsskabende såvel som den
missionerende, om så skal være – begynder
med, at man lytter til hinanden. Så længe vi
beskyder hinanden og beskylder hinanden
for det værste, gemmer vi os bag mure,
mens vi opfinder endnu kraftigere kasteskyts.
Den strategi er opfundet i helvede og
har kun til hensigt at opretholde ufreden.
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Vi forpligter os til at fortsætte dialogen, og
vi anerkender, at dette ikke er en afsluttende
erklæring, men grundlaget for vores
videre arbejde.
Anden del af denne konference vil blive
afholdt i København, Danmark fra 25. til
28. september 2012.
Hvad der kom ud af konferencens anden del,
som blev afholdt i København, kan eventuelt
bringes i en senere udgave af Magasinet.
Side 11

MBU
Missionsforbundets Børn og Unge
Sådan husker du, hvad MBU
er – kort intro til MBU’s strategi
Af Nana Holm Green – formand for MBU
Find en tuschpen. Hold venstrehånds fire fingre
fra pegefinger til lillefinger op og skrive et L på
pegefingeren, M på langemanden, B på ringfingeren
og U på lillefingeren.
Målet er …
Pegefingeren bruger vi til at vise vej. Vi udpeger
den retning, vi skal – derfor er det pegefingeren,
vi skal skrive på først. L for livskompetencer.
MBU vil give børn og unge i Danmark
livskompetencer, hvor den vigtigste for os er,
at vores børn og unge kommer til personlig tro
– og udrustes med kompetencer til at tjene i
verden og i menighederne.
Når du peger ud, så er der tre fingre, der peger
tilbage på dig selv. De næste tre fingre tager
udgangspunkt i vores formål, men peger ind
mod os selv. Det er de tre fingre, som fortæller,
hvad MBU er.
Menigheder
M står for menigheder, og du skal skrive M på
din langemand. Den er som regel længst – og
med lidt god vilje er den håndens fyrtårn. Sådan
skal det lokale børne- og ungdomsarbejde
også være et fyrtårn i sit lokalområde.
Skriv M, fordi MBU er et fællesskab af lokale
foreninger, som arbejder i og med menighederne.
Skriv M, fordi vi tror, at børne- og ungdomsarbejdet
er noget af menighedens vigtigste
arbejde.
Skriv M, fordi MBU også tror på, at lokalforeninger
kan være grundlag for plantning af nye
menigheder.
Begivenheder
Ringfingeren bruges ofte til at bære et smykke,
der symboliserer en beslutning, vi har truffet.
Ofte står en dato i ringen, som betyder noget
særligt for os. Derfor er det passende, at der
skal stå B for begivenheder på ringfingeren.
Lejre har altid været en del af MBU’s dna. Måske
kan du nikke genkendende til at have et
lejrminde, som ville blive nævnt på listen over
livsbegivenheder? Sådan skal det blive ved med
at være på MBU’s lejre.
Med ordet begivenheder breder vi denne tanke
ud. Det er ikke kun vores lejre, men alt det vi
tilbyder af events, lederkurser og lignende som
skal have potentiale til at blive en livsbegivenhed,
der sætter varige spor.
Udrustning
På lillefingeren skal du skrive U for udrustning.
MBU’s tredje vigtige opgave er at udruste ledere
til at udruste børn og unge med livskompetencer.
Udrustning er ikke bare noget, du får udleveret
én gang – den skal vedligeholdes hele tiden.
Udrustningen indeholder også alle de materialer
og ressourcer, som vi som fællesskab udvikler
og deler. Den skal også indeholde de værktøjer,
som vores lokale ledere skal kunne finde
og bruge – der, hvor de gør en forskel blandt
børn og unge.
Hvis du husker disse fire ord sammen med de
fire fingre, så er du ikke i tvivl om, hvad fællesarbejdet
i MBU er her for – og hvis du bliver
spurgt i menigheden, så kan du fortælle, hvad
formålet er, og hvordan vi arbejder for at nå
det.
Kommende MBU
arrangementer 2013
19. januar
Lederdag for MBU & DDM
25.-27. januar
MS-spejder ledertræf
1.-3. marts
LEAD-weekend for teenagere
Side 12 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk