SEPTEMBER · OKTOBER · NO VEMBER 2011 - Ribe Domkirke

SEPTEMBER · OKTOBER · NOVEMBER 2011

Adresser…
Ribe Domsogns Menighedsråd. Valgte medlemmer
Knud Jensen, Svankærvej 44, tlf. 75 42 17 03, jensen44@stofanet.dk
Poul Karstensen, Tøndervej 36, tlf. 75 42 37 72, pksk@mail.dk
Vivi Lindblad, Bispegade 4, tlf. 30 11 27 64, viviskoulindblad@hotmail.com
Tage Rosenstand, Engdraget 43, tlf. 75 42 21 25, e_rosenstand@hotmail.com
Karsten Eskildsen, Sct. Laurentii Gade 4, 6760 Ribe, tlf. 75 41 19 97, kaes@mail.dk
Henning Kruse, Østerfenner 8, 6760 Ribe, tlf. 20 26 61 62 54, zhkr@estate-maeglerne.dk
Henrik Noer, Gravsgade 26, 6760 Ribe, tlf. 75 44 66 56, henrik@noerhuset.dk
Henrik Præstholm, Nørrelundparken 1b, 6760 Ribe, tlf. 82 43 06 55, henrikpr@stofanet.dk
Medarbejderrepræsentant Folmer Iversen, Gredstedvej 7, 6771 Gredstedbro, tlf. 23 26 16 28
Ribe Domkirke
Torvet, 6760 Ribe, tlf. 75 42 06 19, fax 76 88 26 19, kirken@ribe-domkirke.dk
1. kirketjener Henrik Ravn, Seminarievej 39, tlf. 24 27 60 11
2. kirketjener Folmer Iversen, Gredstedvej 7, 6771 Gredstedbro, tlf. 23 26 16 28
Åbningstider
November - marts kl. 11.00 - 15.00; april kl. 11.00 - 16.00; maj - september kl. 10.00 - 17.00;
oktober kl. 11.00 - 16.00; i skolernes efterårs- og vinterferie kl. 11.00 - 17.00.
Bemærk, at kirken på søn- og helligdage først åbnes for turistbesøg kl. 12.00.
Guidede ture kan arrangeres igennem turistbureauet, tlf. 75 42 15 00.
Der tages alle dage forbehold for kirkelige handlinger.
Præster
Domprovst Jens Torkild Bak, Albert Skeels Gade 11, tlf. 75 42 02 48 (bolig),
75 42 56 44 (provstikontoret Gravsgade 50, 1.sal), jtb@km.dk
Sognepræst Torben Bramming,Tårnborg, Puggaardsgade 3, tlf. 75 42 59 00, tb@km.dk
Organister
Domorganist Birgitte Ebert, tlf. 76 88 26 13 (Domkirken),
75 44 10 02 (bolig), beb@km.dk
Domkantor Lotte Bille Glæsel, tlf. 86 51 17 75/28 92 58 35, lottebille@glaesel.dk
Kordegnekontoret
Gravsgade 50, tlf. 75 42 03 50
Kontortid: man. - fre. 9.00 - 12.30, tors. tillige 14.30 - 17.00
Kordegn Anne Marie Sørensen, anms@km.dk
Kordegn Susanne Severin Poulsen, ssp@km.dk
Fødsler og dødsfald skal anmeldes til kordegnekontoret. Henvendelse vedr. kirkelige handlinger
(dåb, vielse, begravelse) kan ske enten til kordegnekontoret eller til en af kirkens præster.
Ribe Kirkegårde (kontor)
Gravsgade 50, tlf. 75 42 01 60; fax 75 42 01 76
Kontortid: man. - tor. 9.00 - 12.00, tors. tillige kl. 14.00 - 16.00
Kirkegårdsleder Hanne Gerken, tlf. 51 77 10 02
Udgiver Ribe Domsogns Menighedsråd
Oplag 2.200 stk.
Trykkeri Grafisk Produktion Ribe
Fotos Poul Anker Nielsen, Knud Jensen og
Folmer Iversen
Layout Lars Hammer/Grafisk Produktion Ribe
Deadline for næste blad: Den 1. november 2011.

Kære Domsogn…
Af Jens Torkild Bak
Fredag den 1. juli kunne Kristeligt
Dagblad offentliggøre resultatet af en
netop afholdt konkurrence: Avisens læsere
havde kåret Ribe Domkirke som
Danmarks mest seværdige kirke. Den
slags pirrer den lokalpatriotiske forfængelighed.
Det samme sker, når dagbladet
Politiken den 4. august under overskriften
”Harald Blåtands betydning er
overdrevet” skriver, at de igangværende
arkæologiske udgravninger ved Ribe
Domkirke giver anledning til at revidere
Harald Blåtands rolle i historiebøgerne.
Efter at have citeret indskriften på den
største af Jellingstenene – ”Harald konge
lod gøre disse kumler efter Gorm sin fader
og efter Thyra sin moder, den Harald
som vandt sig Danmark og al Norge
og gjorde danerne kristne” – fortsætter
avisen: Men måske tog Harald munden
lidt vel fuld, da han lod runerne riste
omkring år 965. Igangværende arkæologiske
udgravninger ved Ribe Domkirke
har nemlig ført til fundet af kristne grave,
som ved kulstof 14-undersøgelser er
blevet dateret til 800-tallet – altså før
Harald Blåtand overhovedet var født.
Fundene tyder på, at Harald Blåtands
betydning for kristendommens udbredelse
i Danmark ikke var så central, som
vi er blevet opdraget til at tro gennem
skolernes historieundervisning. Der var
snarere tale om en langstrakt proces,
der har bølget frem og tilbage over flere
århundreder. Såvel udgravningsleder
Morten Søvsø som professor i historie
ved Roskilde Universitet Brian McGuire
udtaler, at inskriptionen på Jellingstenen
mere skal opfattes som propaganda og
selviscenesættelse end som udtryk for en
historisk virkelighed.
Men hvem er det egentlig, der går her
ved siden af og roder i vores fortid og
endda ændrer vores forståelse af historien?
Dette nummer af kirkebladet bringer
et interview med arkæologen Maria
Knudsen og omtaler endvidere hendes
kollega Troels Bo Jensens fund af et
fragment af en meget tidlig døbefont.
Maria Knudsen taler om det arkæologiske
arbejde som en ”opdagelsesrejse
både tilbage i tiden og ind i kulturen”.
Begrebet opdagelsesrejse kunne på sin
vis også karakterisere den opgave, som
den af regeringen nedsatte værdikommission
er blevet kastet ud i. Biskop
Elisabeth Dons Christensen skriver på
opfordring i bladet om baggrunden for
værdikommissionen og om de overvejelser,
hun gør sig som formand for den.
Hun pointerer, at det langt fra, som nogle
kritikere har formodet, er kommissionens
opgave at pådutte danskerne nogle
bestemte værdier. Derimod er opgaven
på forskellig vis at udrede og debattere
danskernes faktiske værdier. Om sit eget
engagement i sagen siger biskoppen, at
folkekirken ikke kan holde sig ude af
værdidebatten, lige så lidt som den kan
holde sig ude af de forandringer, der sker
i det omgivende samfund. Det, der er væsentligt
for samfundet, er også væsentligt
for folkekirken. Men folkekirken yder
også et væsentligt bidrag til samfundet
– som folkeligt og menneskeligt mødested
og som et sammenbindende kit i det
nationale fællesskab.
Jeg ønsker læseren god fornøjelse med
bladet, der rummer mange andre bidrag
end den nævnte – herunder naturligvis en
række nyttige oplysninger om gudstjenester,
møder, koncerter, filmaftner m.m.

Værdikommissionens opgave...
Af biskop Elisabeth Dons Christensen
En fredag i begyndelsen af januar blev
jeg ringet op af kulturminister Per Stig
Møller. Anliggendet var, om jeg ville
påtage mig formandsposten for den af
regeringen nedsatte Værdikommission.
Jeg sagde ja, selv om jeg vidste, at det
nok blev op ad bakke på øretævernes
holdeplads. Og det sidste er der mange
grunde til.
For det første var det en udskældt regering,
der havde nedsat kommissionen.
For det andet var det en borgerlig regering,
som vel kun havde den intention
at vælte pæne borgerlige dyder ned over
de arme danskere. For det tredje var det
danskernes værdier, vi skulle tage pulsen
på. Men hvad så med indvandrerne,
lød kritikken. Her lå selvfølgelig Dansk
Folkeparti og den stramme danske indvandrerpolitik
og lurede. For det fjerde
var den, som dagbladet Politiken skrev
i en leder, ”Født i synd”, hvor dens tilblivelse
var et led i finanslovsaftalen
2010, idet kristendemokraten Per Ørum
Jørgensen havde krævet en sådan for at
støtte regeringens finanslovsforslag. For
det femte var der selve kommissionens
sammensætning: Tre teologer, hvoraf
jeg som den ene indtog bemeldte formandspost
– kunne det blive andet end
”Vogternes Råd”, som Ekstra Bladet så
levende beskrev os?
Jo, det blev en rigtig dansk begyndelse.
Men vi er alligevel frejdigt gået i gang.
For værdier er uendeligt vigtige både i
det enkelte menneskes og i samfundets
liv. De er nemlig mere standhaftige over
for ændringer, end holdninger og normer
er det. De ligger godt nok meget mere
stille bag ved alt, hvad vi foretager os. Ja,
de er vel egentlig – i et moderne samfund
som vores, der ikke vil hylde egentlige
mur- og nagelfaste værdier – dybest set
tavse og uudtalte. Deraf selvfølgelig også
al tummelen omkring nedsættelsen af
kommissionen. Der er nemlig ingen, der
skal fortælle os danskere, hvad vi skal
have som grundlæggende værdier. Dem
finder vi nemlig selv ud af. Basta!
Men værdikommissionen skal heller ikke
fortælle eller pådutte danskerne nogle bestemte
værdier. Vi skal noget helt andet.
Vi skal kortlægge og debattere, hvilke
værdier der er vigtige for os som enkeltmennesker
og som samfund. Vi skal prøve
at klare begreberne og definere. Det
skal ske både på videnskabelig basis og
sammen med danskerne selv. Og behøver
jeg at tilføje, at danskerne pr. definition
er alle de mennesker, der bor i Danmark,
og som selv regner med at være danskere?
– også selv om de måtte være indvandret
hertil fra et andet land og derfor også
bærer akkurat den splittelse med sig, som
en emigreret dansker i Argentina har: Et
ben i det nye land og et halvt hjerte, der
banker for de lyse bøgeskove ved salten
sø og strand.

Hvorfor værdidebat?
Selve værdidebatten er ikke ny. Og det er
ikke kun 11. september og hele indvandringen,
der ligger bag. Den er kommet,
fordi samfundet har ændret sig. Vi er
umærkeligt gået fra én samfundstype til
en anden, og det har påvirket os alle, selv
om nogle af os er mere ændringsresistente
end andre. Undersøgelser viser, at vi så
at sige danner og fastholder vore værdier
i kohorter, altså efter hvornår og hvor vi
er født, og hvilken opdragelse og påvirkning
vi har fået i de afgørende opvækstår.
Vore værdier er således til dels generationsafhængige.
Men vi er alle blevet mere
individualistiske, vi forholder os alle lidt
mere frit til valg af værdier og er i meget
ringere grad påvirket af pligt og overordnede
sociale og traditionelle dyder. Vi
vil alle gerne have et godt og hyggeligt,
langt liv. Vi hylder selvbestemmelsen og
vores egen selvstændighed, for som vi
siger: Vi har jo kun dette ene liv, derfor
er det om at få noget ud af det, mens vi
har det og kan nyde det. Så vi lader os i
højere grad skille end tidligere, vi vælger
selv vore (foreløbige) fællesskaber, vi
ønsker ikke, at nogen skal komme og pådutte
os hverken livsform, holdninger eller
tro. Vi er blevet forandringsparate. Og
det er såmænd også noget, der ligefrem
forlanges af os, hvis vi vil være med der,
hvor musikken spiller.
Vi lever i en globaliseret, internetbaseret
verden. Al viden strømmer ind over
os, og vi kan i virkeligheden vælge lige
præcis at sætte os ind i den del af viden
og verden, der passer os. Det er såmænd
bare at google det, vi har lyst til at vide.
Og så lade andre google noget andet.
Men det kommer der ikke megen fælles
viden og fælles dannelse ud af.
Folkekirken
Og midt i alt dette står vore kirker som
tilforn. Vi afholder vore gudstjenester
som tilforn. Vi opkræver kirkeskat som
tilforn. Organisten spiller som tilforn
(måske endda lidt bedre uddannet end
tilforn). Alt sker som det plejer. Men
hvis verden udenfor har ændret sig totalt,
hvad skal vi så gøre? Skal vi lade alle
hundehandlerne og det religiøse supermarkeds
tilbud tage over, så vi skifter religion,
som vi skifter køleskabe? Skal vi
lade som ingenting og blot fortsætte som
tilforn? Holde vore gudstjenester som tilforn,
helt upåvirket af det, der sker uden
om os? Kæmpe mod servicekirken og al
anden uskik? Finde os i en langsomt nedadgående
medlemskurve og så ellers lukke
øjnene og som en anden Chamberlain
bare holde fast i troen på, at det nok går
i vores tid. Derefter må andre tage over.
Det bliver deres problem. Men det ville
i mine øjne være højst uansvarligt, for
der er ingen tvivl: Alle disse ændringer
og flere til betyder store forandringer i
Folkekirken.
Vi må vænne os til, at der er flere om
buddet. Vi har været vant til at være rimeligt
ene på banen, når det gælder formulering
af tro og religion. Selvfølgelig har
der været anerkendte og ikke anerkendte
trossamfund uden for Folkekirken siden
Grundlovens indførelse for 162 år
siden, men alligevel har Danmark været
et usædvanligt homogent samfund.
Historisk, etnisk, sprogligt og religiøst.
Med indvandring, globalisering og individualisering
ser verden anderledes ud.
Og det må vi se i øjnene. Men det betyder
ikke, at alt er lige fedt. Det betyder
heller ikke, at der ikke findes universelle
værdier, som vi f.eks. har formuleret ind i
vores demokrati med det enkelte menneskes
frihed, lighed for loven, lighed mellem
kønnene og andre helt selvfølgelige
vestlige værdier. Det betyder heller ikke
i mine øjne, at vi nu ad lovgivningsmæssig
vej skal lade alle kulturers værdier få
plads ved f.eks. at tillade andre at dømme
efter sharia i stedet for efter dansk vesteuropæisk
retspraksis. Men det betyder,
at vi nu lever i et pluralistisk samfund,

hvor vi anerkender, at der lever og virker
mennesker med en anden tro og med andre
syn på verden, men de lever her hos
os. De skal finde sig til rette inden for de
kulturelle traditioner og vaner, der findes
her. Det betyder også, at noget er bedre
end andet, passer bedre til os og vores
historiske udvikling end andet. Og at nogen
må tage ansvar for at videreformidle
dette noget ud i samfundet og videre til
næste generation.
Folkekirken som kit – i trosfrihed
Derfor er det fælles sammenbindende
kit, som Folkekirken består af, stadig det
sammenbindende kit. Den repræsenterer
en fælles værdi for nationen Danmark.
I Luthers lære om de to regimenter, som
er et opgør med pavemagtens forsøg på
at lade kirken bestemme over statens
ledelse, fastholder Luther trosfriheden.
Troen kan aldrig udmøntes i tvang. Så
det må aldrig blive statens opgave at bestemme,
hvad du og jeg og Muhammed
skal tro. Som kirke skal vi forkynde og
formidle, oplære og videregive kristendom,
men om det bliver til gavn, glæde,
tro og stor frihed, det er Guds sag. Og her
har Folkekirken med dens rummelighed
vist sig at være et godt grundlag for en
åben debat, men det kræver naturligvis,
at vi alle, når vi debatterer, også medtænker,
at debatten skal være konstruktiv,
den er til for at bygge op og ikke for at
nedbryde – og det sidste er der i øjeblikket
faktisk stor risiko for. Højrefløjen i
kirken truer med udmeldelse og dannelse
af frimenigheder. Venstrefløjen uden for
kirken og ateisterne slår på tromme for
en adskillelse mellem kirke og stat og
for en principielt multikulturalistisk stat,
hvor der lovgives, så hver enkelt religiøs
og kulturel gruppering får nøjagtigt lige
rettigheder, så der f.eks. ikke fastholdes
særlige kristne hellig/fridage.
Mange kirkefolk tror, at problemerne
kan løses ved en kirkeforfatning, hvor
kirken langt om længe får den forfatning,
som Grundlovens paragraf 66 foruddiskonterer,
således at et besluttende organ
(en synode) bestående af såvel lægfolk
som præster selv kan bestemme både
om folkekirkens ydre og indre anliggender,
f.eks. vedrørende struktur og vielse
af homoseksuelle i kirken, i stedet for
den nuværende retstilstand, hvor det er
Folketinget, der er øverste lovgivende
myndighed. Men der tror jeg, de kommer
til at gøre regning uden vært.
Det bliver for det første ikke ved en
synode. Det bliver heller ikke ved en
synode, der kun vil tage sig af ganske få
ting og i øvrigt lade sognene leve deres
liv som tilforn. Det vil blive en synode,
der kommer til at udtale sig som om alt
mellem himmel og jord. Og så vil vi
virkelig få en administrativ kolos, der vil
kræve magt. Og jeg tror ikke, vi slipper
for en adskillelse af kirke og stat, hvis
vi først går i gang. Det vil i mine øjne
være værdiopløsende. Som det er nu, er
den folkekirkelige ordning en beskyttelse
mod opløsning i lukkede enkeltmenigheder.
Folkekirken er en del af samfundet.
Vi har en gammel grundtvigsk tradition
for, at det, der sker i samfundet, også er
noget, vi tager alvorligt i kirken. Det, der
sker i folket, er også kirkens anliggende.
Folk og kirke skal mødes. Vi skal ud til
folket. Vi skal kunne mødes i folkelige
sammenhænge, vi skal ikke bygge vore
egne forsamlingslokaler, hvis der er folkelige
forsamlingssteder i sognet.
Folkekirken som kit også i fremtiden
Når den vestlige verdens demokratiske
og åbne værdier trues, tsumamien har
bragt død og ødelæggelse med sig, og
Norge rystes som i skrivende stund, så
mødes vi i kirken. Den er det mest offentlige,
der findes. Her kan vi mødes i
sorg og glæde, her kan vi se repræsentanter
for alle mulige trosretninger ved mindegudstjenester
i Københavns Domkirke,
og her kan vi se småpiger med tørklæde
deltage i Folkekirkens skoletjenestes

salmesangsafslutning i Ribe domkirke.
Når nøden er størst, så er Folkekirken det
eneste sted, hvor vi alle kan mødes. Men
da verden af i dag ser anderledes ud end
verden af i går, så er der ting, vi skal se i
øjnene. Ting, vi skal gøre ud over det, vi
plejer og har gjort. Ting, vi skal styrke.
Ting, vi skal arbejde med ud over det helt
lokalt forankrede sognekirkelige formidlingsarbejde.
Det har vi arbejdet på i Ribe stift, siden
jeg kom til i 2003. Noget af det har udmøntet
sig i visionerne, som kan ses på
Ribe stifts hjemmeside. Disse visioner
nedprioriterer ikke den gode gedigne,
helt almindelige offentlige gudstjeneste,
hvor vi alle kan komme, som vi er, og
fordi vi trænger til at komme, men de
tilføjer noget, som kan støtte det helt almindelige
sognekirkelige arbejde. Men
i visionerne har vi medtænkt den gudstjenestefornyelse,
som kunne bevirke, at
også andre end alle os gamle, kirkevante
kan finde sig bedre hjemme i kirken. Vi
har medtænkt en styrkelse af oplæringen
af næste generation i kristendom via
støtte til religionspædagogiske tiltag i
stiftet – lige fra hjælp til babysalmesang
og møde med dagplejemødre til præster,
der kommer ud på gymnasier og handelsskoler
med særlige undervisningstilbud.
Vi har ønsket en styrkelse af den medmenneskelige
omsorg, som er tiltrængt
– også på landet, her i den grønne del
af Danmark. Og vi har ønsket at kunne
møde de åndeligt søgende, som hidtil er
gået uden om kirkens dør, fordi de ikke
har troet, den ville åbne sig for dem.
Resultatet af det sidste er den stiftspræst
for åndeligt søgende, som netop er blevet
ansat, og som med udgangspunkt fra
Treenighedskirken i Esbjerg skal støtte
søgende mennesker i at finde sig hjemme
i den kristne tro. Hende kan Ribe domsogn
også trække på. Ligesom alle sogne
og menighedsråd kan henvende sig til de
udvalg, der står for de enkelte områder.
Samfundet har ændret sig. Og vi skal
som folkets kirke naturligvis blive ved,
som vi plejer, men vi skal sandelig heller
ikke kun gøre, som vi plejer.
Værdidebatten –
væsentlig for Folkekirken
I skrivende stund er vi ved at tilrettelægge
to debatrunder, én i efteråret og én i
foråret, hvor vi gerne skulle kunne komme
til at møde mange forskellige slags
danskere og i disse debatter blive klogere
på danskernes værdier. Endelig vil vi
prøve at kvalificere undersøgelserne over
de herskende værdier i Danmark i dag.
Det skulle der alt sammen gerne komme
en spændende og læseværdig rapport og
megen debat og bevidsthed om værdiernes
betydning ud af.
Så det er om at få hænderne op af lommen,
ud af lænestolen og være med i
debatten. Også som Folkekirke. Vi har
om nogen glæde af at være med, hvor det
sner.

Besøg hos arkæologerne
i udgravningen
Torvet 13...
Interview med Maria Knudsen,
28 år, uddannet arkæolog fra
Århus Universitet efteråret 2010
(afdelingen for Middelalder-
og Renæssancearkæologi,
Moesgård). Projektansat 2011-12
ved udgravningen af brandtomten
Tovet 13 i Ribe. Har i studietiden
deltaget i forskellige udgravninger.
Udgravningen i Ribe er hendes
første opgave som færdiguddannet.
Af Jens Torkild Bak
Hvad fik dig til at vælge arkæologi som
fag?
Jeg har meget tidligt i mit liv været optaget
af historien – men mest historiens
efterladte genstande, fundene, de materielle
spor. De skriftlige kilder har altid
virket kedeligere på mig end genstandene.
De skriftlige kilder er nedfældet,
for at nogen skal læse dem og overtage
deres gengivelse af en given virkelighed.
De er skabt med en bestemt hensigt for
øje. De har typisk en mere eller mindre
skjult – ofte politisk – dagsorden. Helt
anderledes med den materielle genstand.
Et potteskår er jo ikke smidt, for at nogen
skal finde det. Der knytter sig ingen
skjult dagsorden til et potteskår; det giver
derfor et ”sandere” billede af vores
historie. Personligt har jeg lettere ved at
identificere mig med historien og dens
mennesker ud fra håndgribelige fund end
ud fra det skrevne.
Hvad er arkæologens drømmefund?
Det er vigtigt at forstå, at det selv for
arkæologen ikke er genstanden i sig selv,
der er interessant, men det, den fortæller
om mennesker og brug. Det at kunne fortolke
genstanden er fagligt den virkelige
udfordring. Men selvfølgelig er det sjovt
at finde flotte smykker, eller en runesten,
eller som for nylig her på stedet: et fragment
af en døbefont.
Du siger, at genstanden giver et sandere
billede af historien end det skriftlige
vidnesbyrd, der er styret af en bestemt
dagsorden. Samtidig har genstanden
først værdi i det øjeblik, du har fortolket
den. Men er din fortolkning ikke en ”konstruktion”,
der siger lige så meget om dig
selv og din egen tid som om fortiden?
Det er rigtigt, at det altid vil være vores
egen – foreløbige og forsøgsvise – tolkning,
vi lægger ned over genstanden. I
den forstand kan arkæologi aldrig blive
lige så stringent eller objektiv som na-

turvidenskab, selv om naturvidenskaben
faktisk på et tidspunkt var det store metodiske
forbillede også for arkæologien.
Men det betyder ikke, at vi kan eller skal
afholde os fra at udkaste fortolkninger.
Uden modet til at foretage tolkninger af
de fund, vi gør, og sandsynliggøre tolkningerne
med kvalificerede argumenter,
dør videnskaben. Blot skal man acceptere,
at en given opfattelse senere kan blive
korrigeret af nyere forskningsresultater.
Men det er jo et vilkår, der gælder i al
videnskab.
Hvad foregår der i dit hoved, når du i timevis
ligger ude på pladsen og udgraver
et skelet fra 1600-tallet? Tænker du mest
på, hvad du skal lave i weekenden?
Nej, jeg tænker, at skelettet er den sidste
rest af et ritual. Ritualets materielle del,
der har overlevet indtil i dag. Det er et
tegn på begravelsens store betydning til
alle tider. Den næsten ufattelige omhu,
der altid har præget vores omgang med
Et af de seneste og meget bemærkelsesværdige
fund i udgravningsfeltet er gjort af arkæolog
Troels Bo Jensen. Det drejer sig om et fragment
af en døbefont, fremstillet i sort belgisk
kalksten (fra Namur). Døbefonten skal efter
Troels Bo Jensens umiddelbare vurdering dateres
så tidligt som til midten af 1100-tallet
og kan dermed, teoretisk set, have stået i den
kirke, som biskop Thure angiveligt påbegyndte.
Materialet sort belgisk kalksten bringer, siger
arkæologen, døbefonten i familien med døbefontene
i Tønder, Højer og Ballum. Dog er
ornamentikken – en typisk romansk løveornamentik
– fornemmere udført, vurderet efter relieffets
dybde, end i Tønder, Højer og Ballum.
Døbefontsfragmentet blev fundet i et såkaldt
”sikkert arkæologisk lag” (sikkert i henseende
til datering), nemlig det brandlag, som byens
store brand i 1272 efterlod.
døden. Jeg kan heller ikke lade være med
at føle en samhørighed med den døde.
Den dødes liv og mit liv er stadier på den
samme kulturelle udviklingslinje, der har
Domkirken her ved siden af som historisk
udgangspunkt.
Men hvad tænker jeg ellers på? Det gælder
i almindelighed om det arkæologiske
arbejde, at det får en til at filosofere over
meningen med det, som folk gør. Det er
i tankerne altid en opdagelsesrejse både
tilbage i tiden og ind i kulturen.
Jeg har indtryk af, at det er et nomadeliv
at være arkæolog. Hvad tænker du om
det?
Det er korrekt. Det er et nomadeliv. Der
er meget få faste stillinger. Man må som
regel leve af projektansættelser rundt omkring
med kortere eller længere arbejdsløshedsperioder
ind imellem. Perioderne
med arbejdsløshed er svære at komme
igennem. Hvis man ikke har arkæologien
som en passion, kan man ikke holde
usikkerheden ud.

Sogneudflugten 2011...
Af Knud Jensen
Traditionen tro havde sogneturen i
juni 2011 hentet sin inspiration fra
Danmarkshistorien. Denne gang gjaldt
det Jellingkongerne Gorm den Gamle og
Harald Blåtand samt den nationale kamp
for Sønderjylland i midten af 1800-tallet.
Første besøg på turen gjaldt
Tirslundstenen mellem Holsted og
Brørup. Stenen er Danmarks næststørste
sten og er en vandreblok, der af isen er
ført hertil fra Sverige eller Norge. Ifølge
Saxos ”Danmarks Krønike” har stenen
sin helt egen historie. Harald Blåtand
havde fundet stenen ved Jyllands østkyst
og havde besluttet sig for at slæbe
den til Jelling for at pryde sin mor Tyra
Danebods gravhøj. Under opbud af en
stor flok mænd og okser var han nået
frem til Tirslund. Her mødte Harald en
mand, som han pralende spurgte, om
han nogensinde havde set mænd drage et
tungere læs. Hertil svarede manden: ”Jeg
var nys vidne til, at Danmarks rige blev
trukket fra dig, nu kan du jo selv afgøre,
hvad der var tungest at trække.”
Der var sket det, at Haralds søn, Svend
Tveskæg, havde gjort oprør imod ham
og ladet sig hylde som konge. Harald
lod straks sten være sten og gik i gang
med at bekæmpe oprøret, hvilket i øvrigt
endte med hans nederlag og død.
I slutningen af 1700-tallet forsøgte en
lokal præst, Conrad Koefod, at sprænge
stenen i stykker for at bruge den som
byggemateriale. Heldigvis lykkedes
det ham ikke; kun en del af toppen
bortsprængtes. Koefod blev i øvrigt senere
biskop i Ribe.
Efter at have fået fortalt stenens historie
blev deltagerne budt på en morgenbitter i
form af Richard Kværnøs hjemmelavede
snapse.
10
Næste stop var ved den gamle station,
Ravning, på den nedlagte Vandelbane i
den skønne Vejle Ådal. Her nød deltagerne
morgenkaffen i det fri, inden der blev
lejlighed til at bese en rekonstruktion
af dele af den ca. 1 km lange bro over
ådalen. Den oprindelige bro, som stadig
ligger under græstørvene i ådalen, blev
bygget af Harald Blåtands pionertropper
i vinteren 979-980. Broen var et led i
hærvejen.
Kort før middag nåede vi frem til Jelling.
Her besøgte vi Jelling Kirke med Gorm
den Gamles grav og de to Jellingsten.
Desværre var stenene pakket ind, da
de i øjeblikket er ved at blive anbragt
i en slags glashus for at være beskyttet
mod vejrliget, men vi havde lejlighed
til at se kopier af dem i det nærliggende
”Kongernes Jelling”. På den mindste
af stenene, Tyras sten, finder man for
første gang i Norden på skrift navnet
”Danmark”. Den store Jellingsten, der er
rejst af Harald Blåtand som minde over
hans far og mor, kaldes Danmarks dåbsattest.
Dette skyldes, at Harald slutter
inskriptionen med ordene ”- og gjorde
danerne kristne”.
Der var nu tid til at nyde den medbragte
mad. Dette skete i museets cafeteria, som
var lånt til formålet.
Efter middagspausen gik turen mod
Fredericia. Undervejs fortalte Torben
Bramming om årsagen til, at mange af
Fredericias indbyggere bærer franske
navne. Det skyldes, at en reformatorisk,
fransk bevægelse, huguenotterne, var
udsat for en særdeles hårdhændet forfølgelse
i deres ellers katolske hjemland i
sidste halvdel af 1600-tallet. Mange af
dem måtte derfor flygte ud af landet for
at redde livet. Da det ofte drejede sig om
dygtige og veluddannede personer, gav
Frederik den Tredje en del af dem lov til
at slå sig ned i Fredericia, der netop var

under grundlæggelse. Derved opnåede
han to ting: Han fik indbyggere til sin
nye by, og landet fik gavn af en række
nye, veluddannede folk.
Inden et besøg på byens imponerende
voldanlæg, hvorfra det vellykkede udfald
mod de slesvig-holstenske oprørere fandt
sted natten til den 6. juli 1849, var vi på
besøg i Christianskirken. Her har kunstneren
Bjørn Nørgaard i årene 2001-07
forestået en berømt udsmykning, bestående
af ikke mindre end 32 glasmosaikker
og en gylden reliefaltertavle med to
store sølvlysestager. Udsmykningen bærer
navnet ”Du skal elske din fjende”.
Under afsyngelse af lejlighedssangen ”I
natten klam og kold”, der handler om
6. juli-slaget, forlod vi Fredericia for at
køre mod Skamlingsbanken.
Skamlingsbanken var omkring midten
af 1800-tallet et af de steder, hvor man
mødtes som en manifestation i kampen
for Sønderjyllands danskhed. Et utal
af tidens kendteste mænd har stået på
stedets talerstol. Heriblandt så berømte
personer som Grundtvig, Bjørnstjerne
Bjørnson, Orla Lehmann, Peter Hiort
Lorenzen og Laurids Skau. I 1863 rejste
man en 16 m høj obelisk på banken.
12
Under krigen i 1864 sprængte prøjsiske
soldater obelisken. Efter krigen,
hvor Skamlingsbanken ved fredsslutningen
– trods egentligt beliggende i
Sønderjylland – fik lov til fortsat at tilhøre
Danmark, genrejste egnens bønder
obelisken. Den bærer i dag tydlige spor
af tyskernes bortsprængning. På hver af
dens 25 granitsten er indhugget navnet
på én af datidens talere. Også efter tabet
af Sønderjylland blev Skamlingsbanken
ved at være mødested for store folkemøder.
Der har således indtil 1946 været
afholdt ikke mindre end 146 af den slags
møder. I dag er stedet nok mest kendt
som stedet, hvor Den Kongelige Opera
en gang om året optræder med nogle af
sine kendte operasangere.
Den egentlige del af turen sluttede med
eftermiddagskaffe med lagkage på
Restaurant Skamlingsbanken, som må
have en af landets bedste beliggenheder
med en fantastisk udsigt over mod Fyn
– især i solskin.
Og solskin var det den dag, da 35 medlemmer
af Domsognets menighed var på
tur i Danmarkshistorien!

Rams...
Som det tydeligt ses
på dette luftfoto af
Poul Anker Nielsen,
har det store projekt
med istandsættelsen af
Borgertårnets fuger,
luger, urskiver m.m.
givet det velkendte
bybillede et både farverigt
og iøjnefaldende
indslag. Sammen med
udgravningsfeltet på
Lindegården synes
Domkirken og dens
omgivelser en næsten
symbolsk byggeplads:
her byggedes – og bygges
stadig – kirke!
Af Torben Bramming
Fra 1. oktober 2011 og et år frem er jeg
frikøbt 50% fra min stilling som sognepræst
ved Domkirken for at arbejde i
RAMS.
RAMS er skole - og menighedsrådssamarbejdet
i det gamle Ribe Amt, som er
mest kendt for de årlige salmesangsgudstjenester
for 3-6. klasse, der samler 9.000
børn. RAMS laver undervisningsmaterialer
i kristendom ud fra Folkeskolens
fagbekendtgørelser til lærere fra 0-10
klassetrin. Hvert år deltager omkring 15-
20.000 børn i disse undervisningsforløb.
Der er tale om grydeklart materiale, som
den enkelte lærer kan anvende direkte
i sin undervisning, og man lægger fra
RAMS' side vægt på, at der skal være
mulighed for kontakt med den lokale
præst og kirke.
Mit arbejde vil komme til at bestå i at
udvikle og skrive materialerne sammen
med Lotte Demant og Else Agergaard,
der begge er lærere. Arbejdet er vigtigt,
fordi man gennem disse undervisningsforløb
giver lærerne kompetencer i at
undervise i kristendom. Man når desuden
ud til alle børn, der deltager, og ikke kun
til de få interesserede, så det er et vigtigt
arbejde for Folkekirken.
Der vil i Domsognet blive ansat en
”erstatningspræst” på 50% for det kommende
år.
1

Menighedsmøde
Der afholdes menighedsmøde for alle interesserede
søndag 9. oktober kl. 11.30 i Processionsgangen
Oplæg ved medlem af Folketinget og kirkeordfører
for SF, Pernille Vigsø Bagge.
I lighed med sidste år inviterer Domsognets menighedsråd
også i år til menighedsmøde for alle interesserede. Mødet
holdes i forlængelse af gudstjenesten søndag 9. oktober og er et kombineret orienterings- og
visionsmøde, således som det er anbefalet i bekendtgørelsen til den seneste revision af lov om
menighedsråd (2010). Ribe Domsogns menighedsråd tolker loven som en opfordring til mere
overordnet at præsentere sognets medlemmer og andre interesserede for kommende planer og
aktiviteter, herunder tillige at høre om eventuelle ideer og kommentarer fra mødets deltagere.
Desuden forventer menighedsrådet, at der bliver mulighed for at drøfte anliggender af mere
generel karakter.
Til at sætte menighedsrådets præsentation i relief og ikke mindst som inspiration til drøftelse
heraf har menighedsrådet indbudt medlem af folketinget og kirkepolitisk ordfører for SF,
Pernille Vigsø Bagge, til at komme med sit bud på, hvilke overvejelser et menighedsråd bør
gøre sig for så vidt muligt at sikre ”den kristne menigheds liv og vækst”, som det ligeledes
hedder i bekendtgørelsen. Pernille Vigsø Bagge er 36 år, cand.theol. 2004 og har siddet i
Folketinget siden 2005, hvor hun foruden at være kirkeordfører også er næstformand i kirkeudvalget
samt SF’s ordfører på bl.a. familie- og ligestillingsområderne. Sidste år udgav hun
sammen med journalisten Bo Nygaard Larsen debatbogen ”Ligusterkirken”, der diskuterer
kirkens rolle i forhold til en række samfundsspørgsmål og naturligvis også bl.a. tager fat på
spørgsmålet om kirke og stat. Der er næppe tvivl om, at Pernille Vigsø Bagge kan bidrage
med nogle velrettede indspark til menighedsmødets diskussioner.
Menighedsmødet afholdes i Processionsgangen søndag 9. oktober kl. 11.30 i forlængelse
af formiddagens gudstjeneste. Mødet er åbent for alle, men af hensyn til traktementet (let
frokost og kaffe) er tilmelding nødvendig til kordegnekontoret, tlf. 75 42 03 50 eller på mail
ssp@km.dk.
Sangaftner i Processionsgangen...
Der synges fortrinsvis fra højskolesangbogen, hver aften med en ny gæsteindleder.
Onsdag d. 7. september kl. 19.30 - 21.00. Lærer Per Svop
Onsdag d. 5. oktober kl. 19.30 - 21.00. Organist Benjamin Friis
Onsdag d. 2. november kl. 19.30 - 21.00. Læge Jens Grarup
Senioreftermiddage i Processionsgangen...
Onsdag den 14. september kl. 14.30: Domkirkens nye messehagler
Berthe Bramsen er uddannet ”brodeuse” og arbejder på Selskabet for Kirkelig Kunsts værksted
i København. Her har hun udført broderierne på tre af de fire messehagler til Ribe Domkirke,
som tekstilkunstneren Puk Lippmann udformede 2009-2010. Ved denne senioreftermiddag vil
Berthe Bramsen fortælle om sit håndværk og om selve arbejdet med messehaglerne.
Onsdag den 9. november kl. 14.30: Filmeftermiddag
Tidl. seminarielektor, filminstruktør Birgitte Sperbers emner fra et langt rejseliv er mange, så
der venter uden tvivl en lige så spændende eftermiddag som sidst, vi oplevede Birgitte Sperber
og hendes film!
1

Særlige gudstjenester...
Søndag den 11. september kl. 10.00 i Domkirken – en gudstjeneste tilrettelagt særligt
med henblik på at styrke menighedens salmesang.
Landskoret under Folkekirkens Ungdomskor medvirker sammen med Domkirkens kor.
Gudstjenesten vil lægge vægt på koret og menighedens samspil i salmesangen.
Gudstjenesten forløber som en almindelig højmesse, men landskorets leder Phillip Faber vil
introducere de enkelte salmer og gudstjenestens forløb. Salmerne vil strække sig fra morgen-
til aftensalmer og på den måde tegne en dags forløb. Håbet er at finde muligheder for at give
mere sangglæde til menigheden, for salmesangen er den lutherske gudstjenestes kendetegn.
Torsdag den 10. november kl. 19.00 i Domkirken: Professor i dansk litteratur på
Syddansk Universitet Kolding Anne Marie Mai prædiker.
Sammen med Torben Bramming redigerede Anne Marie Mai i 2009 bogen "Litteraturhistorier
fra Ribe", hvori hun også selv skrev om byens berømte salmedigtere.
Filmklubben...
Mandag den 3. oktober kl. 19.00 i Processionsgangen: ”Rabbit Hole” med introduktion
ved dansk filmkritiks ”grand old man”, Ole Michelsen (Mr. Bogart).
Ole Michelsen siger om filmen: "Den amerikanske film, jeg har valgt, hedder Rabbit Hole. Det
er en mainstreamfilm. Meget rost. Også af den danske kritik. Nicole Kidman var nomineret
til en Oscar for sit sammensatte, spændte spil som en yngre mor, der mister sin 4-årige søn
ved en ulykke, ingen rigtig kan lastes for. Filmen viser tæt og troværdigt, hvordan sorgen slår
forskelligt ned i moren og faren. Den kærlighed, som skulle binde mennesker sammen ramt af
den største sorg, kan have den modsatte virkning. Hendes mand spilles med robust sympati af
Aaron Eckhart. 8 måneder efter drengens død har han sine gode øjeblikke med små filmklip af
den lille dreng på mobiltelefonen. Hvordan kan det være, hans kone kommer til at slette dem?"
Ole Michelsen lægger ikke skjul på grunden til valget af netop denne film: Hans eget smertelige
tab af en datter for 2 ½ år siden.
Mandag den 14. november kl. 19.00 i Processionsgangen: ”Into the Wild”
med introduktion ved sognepræst Simon Stubkjær, Skærbæk.
Efter sin universitetsuddannelse beslutter Chris McCandless sig for at lægge samfundet og dets
snærende bånd bag sig for at opfylde drømmen om at drage ud i vildmarken og leve afsondret.
Filmen følger Chris McCandless rejse gennem USA og slutter i Alaskas storslåede natur.
Filmen er ikke blot en rejse gennem betagende landskaber, men i lige så høj grad en rejse gennem
sindet og de ting, man som menneske grunder på og er rundet af.
Man registreres som medlem af filmklubben ved betaling af kr. 20 ved indgangen.
Babysalmesang...
I efteråret begynder en ny sæson med babysalmesang (0 - 9 mdr.) i Ribe Domsogn,
Sct. Catharinæ og Farup sogne.
Denne gang foregår det i Farup kirke, fredage kl. 10.
Hver lektion varer ca. 45 min., hvorefter der er mulighed for en kop kaffe.
Første gang er fredag d. 30. september.
Babysalmesangen ledes af sognepræst Elin Hjuler. Der er plads til max 15 børn. Tilmelding er
nødvendig. Medbring tæppe til barnet at ligge på.
Se evt. Farup Kirkes hjemmeside for yderligere oplysninger eller kontakt Elin Hjuler.
Tilmelding: Tlf. 7542 1612, ehs@km.dk
1

Koncerter i Ribe Domkirke
Foredrag, Langgaard Lounge, film
og museumsbesøg
1
Passion
Liszt og
Langgaard
Ribe 1. - 4. september / langgaardfestival.dk

Program
Torsdag d. 1. september
Kl. 19.00: Festivalintroduktion v. Preben Albrechtsen i Processionsgangen. Gratis
Kl. 20.00: Koncert med Nightingale String Quartet i Ribe Domkirke. Entré 60 kr.
Kl. 21.30 - 23.00: Langgaard Lounge med DJ Katrine Ring i Quedens Gaard. Gratis
Gæstesolister undervejs: Nightingale String Quartet
Fredag d. 2. september
Kl. 16.00 - 17.30: Langgaard Lounge med DJ Katrine Ring DJ i Processionsgangen. Gratis
Kl. 20.00: Koncert med DR VokalEnsemblet, Søren K Hansen og Birgitte Ebert,
orgel i Domkirken. Koncerten transmitteres direkte i DRs P2.
Entré 100 kr. + evt. gebyr v. forsalg.
Visuelt concept: Esben Tange
Lysregi/video: Lars Egegaard Sørensen
Kl. 22.00: Filmforevisning Carl Th. Dreyer: Jeanne d’Arcs lidelse og død i Domkirken.
Gratis. Jakob Lorentzen, orgelimprovisation.
Lørdag d. 3. september
Kl. 10.00: Besøg på det nyrestaurerede Ribe Kunstmuseum. Entré 55 kr.
Kl. 12.00: Orgelkoncert med Flemming Dreisig i Domkirken. Gratis
Desuden deltager Ribe Domkirkes Kor og domkantor Lotte Bille Glæsel.
Koncerten optages af DR og udsendes onsdag d. 7. september kl. 19.00.
Kl. 15.00: Foredrag ved Eva Maria Jensen i Processionsgangen. Gratis
Kl. 17.30 - 19.30: Langgaard-menu på Quedens Gaard. Bordbestilling: 75 41 10 50
Kl. 20.00: Musikforestilling med Berit Johansen Tange, klaver og Esben Tange, regi,
i Domkirken. Entré 60 kr.
Kl. 21.30 - 23.00: Langgaard Lounge med DJ Katrine Ring i Quedens Gaard. Gratis
Gæstesolist undervejs: Berit Johansen Tange.
Søndag d. 4. september
Kl. 13.30: Foredrag ved Bendt Viinholt Nielsen i Processionsgangen. Gratis
Kl. 16.00: Koncert med Marianna Shirinyan i Domkirken. Entré 60 kr.
Koncerten optages af DR og udsendes onsdag d. 7. september kl. 19.00
For yderligere omtale af festivalen, se forrige udgave af kirkebladet
eller www.langgaardfestival.dk
1

Koncert i Ribe Domkirke...
Lørdag d. 8. oktober kl. 16.00
Concerto Copenhagen med:
Frederik From, violin
Mime Yamahiro-Brinkmann, cello
Lars Ulrik Mortensen, dirigent
Der spilles værker af bl.a.
Arcangelo Corelli, Giuseppe
Torelli og Antonio Vivaldi.
For første gang besøger
barokensemblet Concerto
Copenhagen Ribe Domkirke.
Ensemblet spillede sine første
koncerter i 1991 og har siden
da udviklet sig til at være
Skandinaviens førende tidligmusik
ensemble og et ungt
medlem blandt verdens mest
spændende og fornyende barokorkestre.
I 1999 blev den internationalt anerkendte Lars Ulrik Mortensen kunstnerisk leder for
ensemblet. Han er kendt som en af vor tids førende cembalister og kammermusikere
og modtog i 2007 Léonie Sonnings Musikpris.
Concerto Copenhagens CD-indspilninger for det tyske cpo, for Deutsche
Grammophon og BIS har haft stor international bevågenhed og er blevet belønnet med
flere prestigefyldte, internationale priser. Dette har bl.a. medvirket til at åbne dørene
til mange af Europas førende koncertsale, til gæsteoptrædener på internationalt anerkendte
festivaler og til turnéer i Europa, USA, Japan og Australien.
I Danmark er den væsentligste samarbejdspartner Det Kongelige Teater, hvor ensemblet
medvirker i en operaproduktion cirka en gang om året. Af produktioner kan nævnes
operaer af Monteverdi og Mozart samt Xerxes, Julius Cæsar, Partenope og Jephta
af Händel, Julius Cæsar og Partenope med kontratenoren Andreas Scholl i hovedrollen.
Ved koncerten, som orkestret har kaldt ”Ikke bare én koncert”, spilles barokkoncerter
af italienske komponister som Corelli, Torelli og Vivaldi. Et typisk stiltræk ved den
italienske skole er kontrasten mellem langsomme, mere melankolske satser og hurtige
satser med næsten eksplosiv virtuositet. Improvisation var et essentielt element, og
dette gav solisterne store muligheder for at sætte deres eget præg på opførelsen – en
slags med-komponeren. Dette var og er musik, der er skrevet for at berøre og underholde
publikum, og dens uimodståelige spontanitet har samme virkning på mennesker
af i dag, som den havde på sit publikum for 300 år siden.
Koncerten arrangeres i samarbejde med Ribe Musikforening.
Billetpris 100 kr. ved indgangen fra kl. 15.30.
1

Børne- og Ungdomskorets virksomhed...
Af Lotte Bille Glæsel
Besøg af Landskoret d. 11. september kl. 10.00
Organisationen Folkekirkens Ungdomskor, FUK, som også Domkirkens Børne- og Pigekor
er medlem af, har et fremragende landskor, der ledes af dirigent og komponist Phillip Faber.
Dette kor kommer til Ribe og deltager i gudstjenesten søndag d. 11. september kl. 10.00.
Denne søndag kommer derfor til at stå i salmesangens tegn med deltagelse af kirkens søndagskor,
børne- og ungdomskor og ikke mindst landskoret, jvf. Torben Brammings omtale
af gudstjenesten ovenfor. Det bliver en højmesse, hvor stemmens kraft viser sin styrke og
kirkens orgel holder pause.
Lørdag d. 12. november. Adventsstævne. Koncert kl. 15.00
Igen i år afholdes korstævne for børnekor under FUK i Ribe Stift. Ca. 140 børn fra hele stiftet
kommer og synger sange og salmer til den kommende advents- og juletid.
Domorganist og korleder ved Haderslev Domkirke, Henrik Skærbæk Jespersen, øver med
korene fra morgenstunden og slutter med en gratis koncert kl. 15, hvor alle er velkomne til
at høre resultatet af dagens arbejde.
Sangundervisning
Sangpædagog Anne Mette Balling underviser hver tirsdag i Processionsgangen.
Undervisningen tilbydes i samarbejde mellem Ribe Domkirke og Ribe Musikhøjskole.
Medlemmer af Domkirkens pigekor får tilskud til undervisningen, mens andre intereseserede
kan rette henvendelse til Ribe Musikhøjskole. Ring for nærmere oplysninger til domkantor
Lotte Bille Glæsel, tlf. 2892 5835.
Har du lyst til at synge i kor?
Efter sommerferien starter korene onsdag d. 17. og torsdag d. 18. august.
Tilmelding er fortsat mulig.
Torsdage kl. 14.00 - 15.00: Børnekor
Alle, både drenge og piger fra ca. 3. - 6. klasse, kan deltage. Der er ingen optagelsesprøve.
Torsdage kl. 15.15 - 16.30: Pigekor
Koret består af piger fra 7. - 10 klasse.
For at deltage i koret skal man til en stemmeprøve hos korleder Lotte Bille Glæsel. Pige-
koret medvirker ved ca. 6 gudstjenester årlig i Domkirken eller i Seem kirke. Desuden
synges både forårs- og julekoncerter. Der udbetales løn for medvirken i kirkerne.
Onsdage kl. 15.15 - 16.30: Ungdomskor.
Koret henvender sig til både piger og drenge fra ca. 16 år.
Der er korprøve alle onsdage, bortset fra skoleferierne.
For yderligere oplysninger rettes henvendelse til organist Benjamin Friis Nielsen,
Sct. Catharinæ Kirke, som træffes på tlf. 2531 8892
Det er gratis at synge i kor.
Ungdomskorets prøver holdes i Bispegade 6 under ledelse af organist Benjamin Friis
Nielsen. Børne- og pigekorets prøver finder sted i Processionsgangen under ledelse af
domkantor Lotte Bille Glæsel.
1

Gudstjenester
i Ribe Domkirke
September
Søndag den 4. september (11.s.e.trin.) kl. 10. Jens Torkild Bak
Søndag den 11. september (12.s.e.trin.) kl. 10. Torben Bramming. Kirkekaffe
Søndag den 18. september (13.s.e.trin.) kl. 10. Jens Torkild Bak
Søndag den 25. september (14.s.e.trin.) kl. 10. Torben Bramming
Onsdag den 28. september Høstgudstjeneste kl. 19.30. Jens Torkild Bak
Oktober
Søndag den 2. oktober (15.s. e. trin.) kl. 10. Jens Torkild Bak
Søndag den 9. oktober (16.s. e. trin.) kl. 10. Torben Bramming
Søndag den 16. oktober (17.s. e. trin.) kl. 10. Jens Torkild Bak. Kirkekaffe
Søndag den 23. oktober (18.s. e. trin.) kl. 10. NN
Søndag den 30. oktober (19.s. e. trin.) kl. 10. Torben Bramming
November
Søndag den 6. november (Alle helgens dag) kl. 10. Jens Torkild Bak
Torsdag den 10. november Kl. 19.
Litteraturprofessor Anne Marie Mai, Syddansk Universitet, prædiker.
Søndag den 13. november (21.s.e.trin.) kl. 10. Jens Torkild Bak. Kirkekaffe
Søndag den 20. november (Sidste s. i kirkeåret) kl. 10. Torben Bramming.
Søndag den 27. december (1.s. i advent) kl. 10. Torben Bramming
December
Søndag den 4. december (2.s. i advent) kl. 10. Jens Torkild Bak
Søndag den 11. december (3.s. i advent) kl. 10. Torben Bramming. Kirkekaffe
Søndag den 18. december (4.s. i advent) kl. 10. Torben Bramming.
Juleaften kl. 14.00 NN Juleaften kl. 16.00 Jens Torkild Bak
Juledag kl. 10. Jens Torkild Bak
2. juledag kl. 10. Torben Bramming
Nytårsaftensdag kl. 16.00 Jens Torkild Bak
20
Gudstjenester i Ribe Domsogn

Gudstjenester
i Seem kirke
September
Søndag den 4. september (11.s.e.trin.) kl. 19.30. Jens Torkild Bak
Søndag den 11. september (12.s.e.trin.) kl. 10. Jens Torkild Bak
Søndag den 18. september (13.s.e.trin.) kl. 10. Torben Bramming. Høstgudstjeneste
Søndag den 25. september (14.s.e.trin.). Der henvises til Domkirken.
Oktober
Søndag den 2. oktober (15.s. e. trin.) kl. 10. NN
Søndag den 9. oktober (16.s. e. trin.). Der henvises til Domkirken.
Søndag den 16. oktober (17.s. e. trin.) kl. 10. Torben Bramming
Søndag den 23. oktober (18.s. e. trin.). Der henvises til Domkirken.
Søndag den 30. oktober (19.s. e. trin.) kl. 19.30. Torben Bramming
November
Søndag den 6. november (Alle helgens dag) kl. 10. Torben Bramming
Søndag den 13. november (21.s.e.trin.). Der henvises til Domkirken
Søndag den 20. november (Sidste s. i kirkeåret) kl. 19.30. Torben Bramming
Søndag den 27. december (1.s. i advent) kl. 10. NN
December
Søndag den 4. december (2.s. i advent). Der henvises til Domkirken.
Søndag den 11. december (3.s. i advent) kl. 10. NN
Søndag den 18. december (4.s. i advent) kl. 10. Der henvises til Domkirken
Juleaften kl. 15.30 Torben Bramming
Juledag kl. 10 Torben Bramming
2. juledag. Der henvises til Domkirken
21
Gudstjenester i Seem sogn

KLF Kirke og Medier
Formand: Eva Grønhøj Nielsen
Svankærvej 42, 6760 Ribe
Tlf. 75 42 14 54
Luthersk Missionsforening (LM)
er en fri organisation i den danske folkekirke med kredse
ud over hele landet - heriblandt Ribe. Vi ønsker at række
Bibelens frigørende budskab til alle.
LMU
Luthersk Missionsforenings Ungdom er en ungdomskreds
til Luthersk Missionsforening.
Hvem: Unge mellem 13 og 30 år.
Hvad: Meningsfyldt fællesskab, hvor vi studerer Biblen
på kryds og tværs.
Får kaffe, kage og hygge.
Hvor: I forskellige private hjem.
Hvornår: Hver torsdag kl. 19.30 -21.30.
Yderligere information:
Christian F. Vølkers
Engdraget 39, Ø. Vedsted,
6760 Ribe, tlf. 74 76 12 87
Vi glæder os til at møde dig!
Tillæg
MISSION AFRIKA
GENBRUG
Rosen Allé 2, 6760 Ribe. Tlf. 75-422233
Leder: Aage Jacobsen
Vi modtager gerne ting, tøj og møbler.
Møbler afhentes og udbringes
tirsdag og fredag eftermiddag.
Åbningstid: Mandag-fredag
kl. 10-17, lørdag kl. 9.30-13.
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS
GENBRUGSBUTIK
V. Støckens Plads 4 - 6760 Ribe
Henv. til kontaktperson:
Hanne Steinmeier, tlf. 75431278
Vi modtager gerne tøj, ting og bøger
»KIRKENS KORSHÆR«
NØRREMARKENS GENBRUG
Industrivej 22, Ribe. Tlf. 75 42 10 87
Vi afhenter møbler m.m. tirsdag eftermiddag
eller efter aftale, tlf. 75 44 12 33
eller 26 95 86 34.
Butikken er åben:
Mandag-fredag kl. 13-17
Lørdag kl. 10-13
– din hjælp gør forskellen

Øster Vedsted Kreds
Vi mødes i kredshytten Molyk,
Degnestien 6, Øster Vedsted.
Kredsen tilbyder FDF for alle børn i
0. - 5. klasse.
Mødetidspunkt for alle børn er
onsdag kl. 17.30 - 19.00.
Nogle aftener vil børnene være delt i
to hold. Opdelingen vil være 0. - 2. klasse
og 3. - 5. klasse.
Kredsleder:
Susanne Have Feddersen, Engdraget 71,
Tlf. 20 23 84 69 (tilknyttet 0. - 2. kl.)
Ledere:
Niels Christian Laursen
Tlf 75 42 27 90 / 22 42 27 49
(tilknyttet 0. - 2. kl.)
Lene Lassen
Tlf. 75 42 25 13 / 22 21 63 33
(tilknyttet 0. - 2. kl.)
Tina Rasmussen
Tlf. 75 42 18 83 / 51 50 41 70
(tilknyttet 3. - 5. kl.)
Jacob Lund Jørgensen
Tlf. 76 88 06 05 / 30 23 84 89
(tilknyttet 3. - 5. kl.)
Flemming Vestergaard
Tlf. 20 87 09 77
(tilknyttet 3. - 5. kl.)
Ribe Kreds
Kredsen har for tiden ingen aktiviteter for børn.
Kredsleder Birthe Søgaard
Tlf: 75 42 36 76
Se i øvrigt: www.fdf.dk/ribe
Ribe-Hviding Gruppe
Gruppeleder
Betty Madsen
Harevej 38
6760 Ribe
betty@bbsyd.dk
Tlf. 75445528
Kasserer
Jens Kr. Kristensen
Kløvertoft 12
6760 Ribe
Tlf. 75 44 54 72
Bæverflok
Anita Nielsen
Ternevænget 2
6760 Ribe
Tlf. 60 86 28 70
Møde mandag kl. 17.00-18.30, Engvej
Ulveflokken Wardha
H. C. Debel
Jedsted Klostervej 57
6771 Gredstedbro
Tlf. 40 50 55 54
Møde onsdag kl. 18.30-20.00, Engvej
Juniortroppen Perganga
Claus Dahl Jensen
Nipsvej 9, st. th.
6760 Ribe
Tlf. 24 47 52 90
Møde tirsdag kl. 19.00-21.00, Engvej
Spejdertroppen Valdemar Sejrs Trop
Kurt Rahr
Skovgade 14E, 6760 Ribe
Tlf. 75423683/22523918
Møde mandag kl. 19.00-21.00, Engvej
Seniortroppen Riberhusridderne
Sigurd Jensen
Lundsmarkvej 27
6760 Ribe
Tlf. 20251275
Tillæg

Indhold
Adresser m.m...
Kære Domsogn...
Værdikommissionens opgave..
Besøg hos arkæologerne i udgravningen Torvet 13...
Sogneudflugten 2011…
Rams...
Møder, filmklub mm...
Rued Langgaard Festival 2011 i Ribe 1. - 4. september...
Koncert...
Børne- og Ungdomskorets virksomhed...
Gudstjenester...
2