Glaaade jul - Kofoeds Skole

Nyheder fra Kofoeds Skole
December 2006 nr. 4
Glædelig
jul og godt
nytår!
Tema: Hvad går pengene til
Ludvig og dollarsene side 5
Blandt grønlænderne på Vesterbro side 10

Ud i hjørnerne
LEDER
Dette nummer af Kofoeds Avis
handler om noget så ”kedeligt“
som økonomi! Nemlig om, hvor pengene til
skolens arbejde kommer fra, og hvordan vi
bruger dem.
Vi har særlig fokus på den private støtte,
som lige fra Kofoeds Skoles første dag har
været vigtig for vores arbejde. I starten var
den altafgørende. Siden kom de offentlige
midler til, og i dag er de uomgængelige.
Men uden de private tilskud går det slet ikke.
I dag udgør de indsamlede midler – gaver
fra enkeltpersoner, arv og donationer fra fonde
– omkring 10 pct. af det samlede budget, og
de er fortsat uundværlige i hverdagen.
Hvorfor? Jo, fordi de private midler gør os i
stand til at nå ud i hjørnerne og løse proble-
mer hos eleverne, som pengene fra staten
ikke giver mulighed for. Med de private
bidrag kan vi gøre forsøg og gå nye veje.
Et af de senere eksempler på det er etable-
ringen af Kofoeds Kælder, vores center for
hjemløse på Kultorvet i København. Herfra
udgår vores opsøgende arbejde blandt de
hjemløse og mest forhutlede i de centrale dele
af byen.
iNDHoLD
Og der er mange andre eksempler at tage af:
Kofoed-dollaren, Tøjdepotet og Møbeldepotet.
Boliger og pædagogisk arbejde for hjemløse
og udsatte unge. En del af grønlænderarbej-
det. Vores tre fiskekuttere. Refugiet Louise-
stiftelsen. Kofoeds gamle drøm; skoler i udlan-
det, har vi også brugt en lille del af de private
midler til. Vi har i dag 14 skoler i 6 østeuro-
pæiske lande.
Og så er der den dejligste dag på året:
Juleaften! Som vi fejrer ca. 300 mennesker
sammen i skolens store hal – mange af dem
ville ellers ikke få meget jul og juleglæde.
Vi synes, vores arbejde er så afgørende for
vores elever. Og som sagt; uden de private
bidrag til skolen var det ikke muligt. Derfor:
En stor tak for dem – og rigtig glædelig jul.
Jens Aage Bjørkøe
Forstander
Kofoed-dollaren – mere end blot en mønt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Nogen at snakke med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Et socialt laboratorium med mange hjælpere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
”Jeg føler et ansvar“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
”Man skal dele med dem, der ikke har“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Bliv medlem af Kofoeds Skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Pengene fra staten er rygraden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Blandt grønlænderne på Vesterbro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Bagsiden: Arrangementer og konkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Kofoed-dollaren
– mere end blot en mønt
Privat støtte finansierer Kofoeds Skoles helt eget betalingssystem
– som har rødder langt tilbage i historien.
iNDBLiK
Af Lars Therkildsen
Det er tirsdag eftermiddag på
Kofoeds Skole. I kantinen er
medarbejderne ved at rydde op,
mens de sidste elever og ansatte
er på vej derfra for at fortsætte
dagens gøremål. Stolene ryger
op på bordene, og bag disken
høres lyden af klirrende mønter,
mens kasseapparatet bliver gjort
op. En time senere går cafeteriaets
chef, Morten, ned til Kassen
i stueetagen med dagens kassebeholdning.
Men kigger man
ned i den lille plasticbøtte, ligner
det ikke en kassebeholdning
fra ethvert andet cafeteria.
Blandt almindelige sedler og
mønter er en stak gule spise-
biletter og en stor bunke guldfarvede
mønter med skolens
logo på: Kofoed-dollaren.
At mange af Kofoeds Skoles
elever tjener deres løn ikke i
kroner, men i ”dollar“, er noget
af det første, man lægger mærke
til ved Kofoeds Skole – og noget
af det, der gør, at man ved, man
befinder sig på et særligt sted.
Kofoed-dollaren er skolens helt
egen valuta, som kun findes her.
Mønten bliver udbetalt på de
værksteder, hvor mange elever
kommer ind fra gaden på dagtil-dag-basis
for at tjene til et
måltid mad eller et bad.
Eleverne kan også købe busbilletter,
slik og cigaretter for
deres dollar, og de kan endda
spare op.
Kofoed-dollaren blev indført i
1982, eller rettere genindført, for
skolen har før benyttet interne
mønter i arbejdet med at hjælpe
eleverne.
Fra klippekort til kontanter
Forgængeren til de nuværende
dollar er de oprindelige
„Kofoed-mønter“, der blev indført
på skolen i 1948. Men som
middel til at yde hjælp til selvhjælp
har dollaren samtidig rødder
i det berømte klippekort fra
1930’erne, som var H.C. Kofoeds
første middel til at hjælpe eleverne
med at genaktivere sig.
Når eleven kom, fik han udleveret
et arbejdskort. Her var
opført alle de steder på skolen,
hvor han kunne erhverve sig
goder. Ved at sende eleven rundt
til de forskellige steder kunne
skolen hjælpe ham med at få sat
skik på sit ydre, forbedre sin
sundhed og få opbygget sin
selvrespekt.
Eleven lavede gymnastik og
fik bad ét sted, strøg sit tøj et
andet, fik en vitaminpille et
tredje – og så videre. Hvert sted
fik han et klip i sit kort, hvilket
gav ham point, som han for
eksempel kunne bruge til et
måltid mad. Således belønnede
skolen eleverne for at gøre noget
for sig selv, og som led i processen
blev de aktiveret og genopbyggede
deres selvværd.
Ideen med Kofoed-pengene
kom efter krigen, da H.C. Kofoed
ville give de hjemløse unge et
alternativ til byens ølstuer. I
1946 åbnede skolen derfor en
spiritusfri restaurant med en
amatørscene og musik med skolens
eget orkester. For at ligestille
de unges muligheder for at
nyde underholdningen, indførte
skolen ”Kofoed-mønterne“, som
man kunne tjene på skolen og
betale med i restauranten.
Klippekortet og Kofoed-mønterne
var en stor succes, men
Kofoeds Avis

4
alligevel blev de afskaffet i be-
gyndelsen af tresserne, efter at
H.C. Kofoed selv var død i 1952.
Tiden var en anden, og i de
næste to årtier forsøgte skolens
forstandere at imødekomme ud-
fordringen fra en ny type socialt
udsatte i kølvandet af tressernes
buldrende højkonjunktur og ny
kultur med euforiserende stoffer.
De pædagogiske metoder blev
ændret, og eleverne begyndte at
tjene rede penge.
Mønterne genopstår
De metodiske eksperimenter
havde en vis succes, men sam-
tidig fik skolen skabt den
”Dæmonernes Port“ af fulde elever,
som er kendt fra Gasolins
Langebro-sang. Og der opstod
et enormt problem med vold
blandt eleverne.
Skolens ledelse indledte derfor
en reform i begyndelsen af
firserne for at komme volden til
livs. En vigtig del af reformen
blev genindførelsen af en intern
valuta, som fik navnet ”Kofoeddollaren“.
Den var et redskab til
at aktivere flere elever og betød,
at de ikke kunne købe øl for
pengene.
Dollaren tjener den praktiske
funktion at få eleverne til at
benytte sig af de pædagogiske
tilbud samt give dem mulighed
for at købe daglige fornødenheder.
Men den er samtidig en
vigtig del af skolens grundtanke
om hjælp til selvhjælp, fordi ele-
ven tjener en løn for det arbejde,
han eller hun har lavet.
Billigt og succesfuldt
Men hvad er dollaren egentlig?
Økonomichef Ole Ibsen, fortæller,
at skolen bestiller dollarene
hos et firma i Nordjylland, som
laver vaskerimønter. ”Men de
kan ikke bruges i vaskerier,“
understreger han med et smil.
Mønterne bliver finansieret af
de private midler, som skolen
modtager. De bliver produceret i
Asien og er forholdsvis dyre.
”Men til gengæld behøver vi
kun at bestille dem uhyre sjældent,“
siger Ole Ibsen. ”Man
kan jo ikke bruge dem som normalt
betalingsmiddel uden for
skolen, så der er praktisk taget
ikke noget svind. Derfor er det
et meget billigt system.“
Et fingerpeg om dets vigtighed
og omfang er til gengæld,
at omsætningen i dollar og
Øverst: Eleverne på Produktionsværkstedet tjener dollar ved pakke- og
montagearbejde. Nederst: En cigar til arbejdet …
spisesedler i 2005 var på hele
650.000.
Men det er ikke omfanget,
der gør dollaren vigtig. Både i
Kassen, hos økonomichefen og
på værkstederne bliver det
understreget, at Kofoed-dollaren
er vigtig, fordi den er et middel
til at opbygge eleverne. Og til
det er den en stor succes.
Kofoed-dollaren
Kofoed-dollaren findes i 1 $- og i 5 $-mønter. 1 dollar svarer
til 1 krone.
eleverne kan tjene dollar på Produktionsværkstedet, på Miljøpladsen
og i Grønlænderhuset. alle tre steder kan man komme direkte ind fra
gaden og tjene til et måltid mad, hvis man er i akut nød. de første
9 dollar, eleven tjener, bliver udbetalt i en gul spiseseddel, derefter
får han eller hun sin løn i klingende mønt – op til 18 dollar per dag.
I Kassen kan eleverne veksle deres dollar til opsparingsbilletter, som
kan sættes i banken. opsparingen kan de bruge i udvalgte butikker,
som skolen har en aftale med.
Foto – øvesrt: thomas høedholt
Foto – nederst: susanne Borg Pedersen
Nogen at
snakke med
Ludvig Petersen kommer på Produktionsværkstedet
næsten hver dag. For at tjene til
Kofoed-dollar til tobakken. Og ikke mindst
for at have nogen at snakke med.
Foto: lars therkildsen
iNTERViEw
Af Lars Therkildsen
Det første ord, der slår en, når
man træder ind i Kofoeds Skoles
Produktionsværksted er ”hyggeligt“.
På alle vægge hænger der
broderier og skilderier, møblerne
er af godt gammelt træ, og ved
bordene er der fyldt med elever,
som arbejder koncentreret med
at sortere møtrikker og lægge
dem i æsker.
På Produktionsværkstedet kan
folk komme ind fra gaden og
tjene Kofoed-dollar samt billetter
til mad og bad. Ludvig Petersen
er en af de faste elever på værkstedet.
Han har oplevet mere
end de fleste.
”Jeg er født i Klaksvig på
Færøerne. Mine forældre var
alkoholikere. De døde i et
biluheld, da jeg var lille, begge
med promille i blodet. Jeg sad
på bagsædet.“
”Det var meningen, at jeg skulle
sidde på forsædet, så i mange år
havde jeg stor skyldfølelse. Jeg
syntes, det var mig, der skulle
være død. Sådan tænker jeg ikke
mere.“
Kommer hver dag
Ludvig er høj og slank med et
karakterfuldt ansigt. Han er 49 år
og taler med en syngende færøsk
accent.
”I 1981 kom jeg til Danmark.
Jeg arbejdede i ti år på Løvens
Kemiske Fabrik. I 1985 blev jeg
konstateret hiv-positiv. Mine venner
døde som fluer omkring mig,
men en dag sagde en bekendt
til mig: ’Tænk dig rask.’ Det be-
gyndte jeg at gøre, og det hjalp
faktisk. Psyken er utrolig stærk –
stærkere end de fleste tror. I dag
tager jeg selvfølgelig medicin.“
”Jeg har været ude i et alkoholmisbrug,
men kom ud af det. Jeg
blev skræmt, da jeg så, hvordan
andre misbrugere endte. Og så
begyndte jeg at løbe meget. Men
det, der især reddede mig, var, at
jeg havde mennesker at snakke
med. Forskellige mennesker.“
Ludvig er kommet på Kofoeds
Skole i 15 år. Han interesserer
sig for psykologi og følger kurser
i faget på skolen. Ellers kommer
han dagligt på Produktionsværk-
stedet.
”Mine dollar bruger jeg kun
til tobak. Men det er nu ikke
fordi, jeg ville bruge pengene på
alt muligt andet, hvis jeg fik lønnen
i kroner. Her er dog andre,
som ville bruge pengene på øl,
hvis de fik almindelige penge.“
Ud over sine dollar tjener
Ludvig også spisebilletter til
cafeteriaet og lilla sedler til at
tage bad på skolen.
Mennesket i centrum
Eleverne på produktionsværkstedet
arbejder for mange forskellige
firmaer. For eksempel
sorterer de farver i æsker, som
bliver delt ud til børnene på
Jensens Bøfhus, og samler vandkoblinger
for et andet firma.
Mange af eleverne på værkstedet
har problemer med alkoholmisbrug.
Og der er også en del
af dem, som ikke kommer videre
på skolen.
”Men det gør ikke noget.
Succeskriteriet for os er at gøre
de gode perioder så lange som
muligt, og de dårlige så korte
som muligt. Her er det mennesket,
der er i centrum,” siger
værkstedsleder Ib Jensen. Eller
som Ludvig formulerer det: ”Jeg
kommer her, fordi her er mennesker
at snakke med.“
5
Kofoeds Avis

6
Foto: susanne Borg Pedersen
Kofoeds Skoles opgave som et ”socialt laboratorium“
forudsætter en bred folkelig opbakning – også økonomisk.
Stort set alle sociale institutioner i Danmark er
grundlagt af private ildsjæle og med privat finansiering.
Men med velfærdssamfundets udbygning
blev de fleste institutioner overtaget af det offentlige
og er mere eller mindre blevet en del af ”systemet“.
For 30-40 år siden var den gængse politiske
opfattelse, at hvis hjælpeorganisationer og sociale
institutioner endnu havde brug for privat støtte,
f.eks. indsamlinger og brug af frivillige, var det et
udtryk for, at velfærdssamfundet endnu ikke var
helt udbygget. Ordet ”godgørenhed” fik en uheldig
klang!
Denne holdning ændrede sig imidlertid langsomt
op gennem 1980’erne, hvor man indså, at de
private organisationer og institutioner, det såkaldte
”civilsamfund“, havde en vigtig rolle at spille som
supplement til den offentlige indsats. Daværende
socialminister Palle Simonsen, som i dag er formand
for Kofoeds Skoles repræsentantskab, dannede
Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde,
som satte fokus på den frivillige, alternative indsats.
Forståelsen for den private indsats er vokset i
tiden derefter, og ind i det nye århundrede kan de
frivillige organisationer registrere en stigende
offervilje i form af frivillig indsats og pengegaver.
opmærksomhed og hjælp
Kofoeds Skole har i de næsten 80 år, skolen har
eksisteret, haft stor opmærksomhed fra befolkningens
side, både politisk og økonomisk. For kordegn
Kofoed selv var også økonomien et religiøst spørgsmål;
han troede fuldt og fast på, at hvis det var
Guds vilje, at skolens arbejde skulle gøres, ville
han også sende de nødvendige midler. Gang på
gang i de første årtier blev skolen reddet i sidste
Foto: Privat
Et socialt laboratorium
med mange hjælpere ”Jeg føler et ansvar“
gæSTESKRiBENTEN Af Aase Olesen, bestyrelsesformand på Kofoeds Skole
øjeblik, takket være den brede offentlige forankring,
som Kofoed havde skaffet. Velhavende enkeltpersoner,
virksomheder, banker, indsamlinger og
beskedne bidragydere har i tidens løb støttet skolens
arbejde.
Blandt dem, der i dag giver os testamentariske
gaver, er der endnu en del, som selv kan have
oplevet Hans Christian Kofoed, der døde i 1952. Vi
ved ikke, om denne form for støtte vil ebbe ud, når
oplevelsen af Kofoeds karismatiske person kun vil
være at finde i historiebøgerne.
Derfor er det vigtigt for os at udbrede kendskabet
til skolen, som den er i dag. Det mest karakteristiske
ved Kofoeds Skoles pædagogik er måske, at
den hele tiden ændrer sig, fordi vores elevgruppe
ustandselig forandrer sig og giver os nye udfordringer.
Her under den ”fulde beskæftigelse” bliver
skolens elever således paradoksalt nok ”tungere og
tungere“. Skræmmende tal viser, at næsten halvdelen
af eleverne har været på kontanthjælp i mere
end 10 år.
Nytænkning i tide
Sat lidt på spidsen kan man sige, at Kofoeds Skoles
opgave som et ”socialt laboratorium” forudsætter
en bred folkelig opbakning – også økonomisk. Det
er de private midler, som administreres gennem
bevillinger i bestyrelsen, og de øremærkede gaver,
som sætter skolen i stand til at tænke nyt i tide. Og
det er det, der dybest set gør Kofoeds Skole til den
unikke offentlige og private institution, som den
har været i mange år – et sted, hvor den altoverskyggende
opgave er at give hjælp til selvhjælp til
dem, der har allermest brug for at bevare håbet om
en bedre tilværelse.
Igennem mange år har Bente Leth Pedersen støttet
Kofoeds Skoles arbejde med arbejdsløse og socialt udsatte.
iNTERViEw
Af Gry Abrahamsen
”Der sidder en stakkels, ung
mand. Hvorfor skal sådan en
mand sidde der, tænker jeg – og
så giver jeg ham en tyver, for jeg
har jo en tyver i lommen. Der
bliver flere og flere hjemløse, og
der er brug for, at nogen gør
noget,“ siger 63-årige Bente
Leth Pedersen fra Jelling i
Midtjylland. ”Samfundet burde
gøre mere for dem. Det er som
om, at de bliver lidt oversete,
glemte. Det er et forfærdeligt
problem.“
Det må kunne hjælpe lidt
Det er ikke kun den unge mand
på gaden, der har glæde af
Bente Leth Pedersens indstilling.
”Jeg har det godt, og mine
børn har det godt. Derfor føler
jeg mig meget privilegeret. Og
jeg føler et ansvar for at gøre
noget for dem, der er mindre
heldige. Men jeg føler mig også
lidt hjælpeløs. Derfor sender jeg
tre gange om året penge til
Kofoeds Skole – og jeg støtter
også nogle af de andre hjælpeorganisationer.
Det må da kunne
hjælpe lidt. Det er godt, at
nogen gør et stykke arbejde.“
Bente Leth Pedersen stiftede
som nyuddannet lærer tilfældigt
bekendtskab med Kofoeds Skole
engang i 1970’erne. Præcis
hvordan fortaber sig i erindringen,
”men det var højst sandsynligt
i en avisartikel“. Dengang
tog hun initiativ til at støtte
Kofoeds Skole, og det har hun
gjort lige siden. Hun er fascineret
af de mange elever på skolen,
som viser pludselige og
overraskende ressourcer, og som
udvikler sig positivt. Bente Leth
Pedersen synes, det er spændende
at følge arbejdet i skolens
værksteder og projekter – og
kunne derfor også tænke sig at
besøge skolen en dag, når hun
alligevel er i København for at
besøge sin datter. Men endnu
har hun ikke været forbi.
Værdigheden er vigtig
Skolens menneskesyn er vigtigt
for Bente Leth Petersen.
”For H.C. Kofoed var det
kristne grundlag afgørende. For
mig er det mere noget med en
grundindstilling. Kofoeds Skole
behandler mennesker med værdighed.
De får hjælp til selvhjælp
– og det har skolen mange
forskellige tilgange til. Det kan
jeg godt lide, det harmonerer
med mine egne holdninger,“
siger hun og fortsætter:
”Det handler også om at søge
svar på de svære spørgsmål:
Hvordan får vi flere mennesker i
arbejde? På hvilken måde kan vi
sikre, at alle har tag over hovedet?
Hvad kan vi gøre for dem,
der har det svært? Det er spørgsmål,
som Kofoeds Skole forholder
sig aktivt til og i det daglige
arbejde forsøger at besvare på
deres egen måde.“
Sådan kan jeg være med
”Jeg er egentlig ikke vant til at
snakke med så mange om, at jeg
støtter hverken Kofoeds Skole
eller de andre humanitære organisationer.
Det er nok af frygt for
at fremstå som en hattedame, der
klapper de stakkels mennesker
på hovedet og køber sig til aflad.
Det har jeg jo ikke lyst til. Men
jeg føler mig virkelig privilegeret
– og det er min måde at gøre
noget på. Selvom det først og
fremmest bør være en samfundsopgave
at hjælpe mennesker i
nød, fratager det ikke mig en
personlig forpligtelse. Og sådan
kan jeg hjælpe mennesker, der
ikke er lige så heldige som mig.“
Kofoeds Avis

Ole Kirk’s fond:
”Man skal dele med dem, der ikke har“
iNTERViEw
Af Katrine Amtoft
De unge i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger kan godt
finde det store smil frem. De har nemlig netop fået en
pose penge, 100.000 kroner, som skal bruges til tandpleje.
Pengene kommer fra Ole Kirk’s Fond.
”Vi synes, at det var indlysende at give penge til
netop unge, da fondens midler kommer fra salg af
legetøj til børn og unge,“ siger fondens administrator
Morten Aagaard. (Ole Kirk’s fond har sit navn efter
Ole Kirk Christiansen, som grundlagde LEGO koncernen,
red.).
De unge i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger har ofte
været uden bolig og socialt netværk i længere tid.
Når de kommer til skolen, har de færreste været til
tandlæge i flere år. Deres tænder er derfor dårlige.
Det er smertefuldt og gør det svært for de unge at
skabe sig en velfungerende dagligdag. Det kan legatet
fra Ole Kirk’s Fond gøre noget ved.
Bliv medlem af Kofoeds Skole
Ønsker du at støtte Kofoeds Skole og at følge arbejdet tættere?
Så har du fremover mulighed for at blive medlem af Kofoeds Skole.
Som medlem kan du lære Kofoeds Skole bedre at
kende. Du vil løbende få nyheder fra Kofoeds Skole,
og du vil blive inviteret til at besøge skolen, hvor du
kan få en rundvisning. Du vil også kunne møde skolens
ledere og medarbejdere til særlige arrangementer
og få lejlighed til at høre mere om det daglige
arbejde, for eksempel med unge og hjemløse.
Som medlem er du med til at give os et solidt
grundlag for langsigtet at kunne planlægge arbejdet
med eleverne. Det er vi meget taknemmelige for.
Sådan gør du
Du kan blive medlem af Kofoeds Skole ved at benytte
girokortet i dette blad.
Ønsker du at få mere information eller blive medlem,
kan du også kontakte Elisabeth Melsen på 3268
0280 eller elisabethm@kofoedsskole.dk.
Læs mere på www.kofoedsskole.dk.
ga
Men hvorfor vælger fonden netop at støtte Kofoeds
Skole?
”Støtten til Kofoeds Skole går flere generationer tilbage.
Vi har stor sympati for det arbejde, som skolen
udfører i forhold til samfundets svageste. De værdier
og den grundholdning, som ligger bag Kofoeds
Skoles arbejde, er i tæt overensstemmelse med de
værdier og grundholdninger, som fonden har. Et
væsentligt formål for fonden er netop at støtte samfundets
svageste,“ siger Morten Aagaard.
”Mennesker, der har, skal altid dele med mennesker,
der ikke har. Vi er forpligtet til at yde næstekærlighed
og omsorg!“
MedleMsKab
1 års medlemskab 200 kr.
1 års medlemskab til reduceret pris for arbejds-
løse, studerende og pensionister 100 kr.
fradraGsreGler
du kan trække gaver til skolen – ud over de
første 500 kr. – fra på selvangivelsen. I 2006 er
det maksimale, du kan trække fra, 6.600 kr.
VIl du tIlMeldes Pbs?
nu kan du tilmelde din støtte til Kofoeds skole
til Pbs betalingsservice. ring til elisabeth Melsen
på 3268 0280 eller skriv til
elisabethm@kofoedsskole.dk
Foto: susanne Borg Pedersen
Det går pengene til:
Værksteder 29%
til virkeligt at hjælpe. Hertil Undervisning kommer 22%
Administration 17%
Ungdomsboliger 15%
Grønlænderarbejde 10%
Projektstøtte
Rådgivning 4%
Ungdomsboliger
15%
Akuthjælp 3%
15%
Her kommer pengene fra:
TiL
Statsstøtte 74%
Grønlænderarbejde
Projektstøtte 15%
Administration
10%
Privat støtte 11%
17%
Rådgivning 4%
Akuthjælp 3%
PENgENE
Statsstøtte
gåR
74%
Værksteder
Undervisning
HER KoMMER PENgENE FRA 29%
22% DET
Privat støtte
11%
Pengene fra staten er rygraden
Siden 1976 har Kofoeds Skole været fast ”på Finansloven“.
Pengene fra det offentlige er rygraden i skolens økonomi.
BAggRUND
Af Karen Pedersen
”Et økonomisk kludetæppe“. Sådan
beskriver Kofoeds Skoles forstander
Jens Aage Bjørkøe Kofoeds Skoles
budgetter. Pengene til skolens arbejde
kommer fra flere forskellige steder,
men de fleste fra staten. Ca. 40 mio.
kroner er der sat af på næste års
Finanslov til Kofoeds Skole.
At skolen får støtte fra staten er
ikke nyt, sådan har det været de sidste
50 år. I begyndelsen var tilskuddene
mere sporadiske, men i 1976 kom
skolen fast ”på Finansloven“.
Og de penge er givet godt ud,
mener socialminister Eva Kjer
Hansen (V).
”Jeg synes, at Kofoeds Skole leverer
en god og mangesidig indsats.
Der er for mig ikke tvivl om, at skolen
hver dag hjælper nogle af de mennesker,
som er mest udsatte, på vej tilbage
til et normalt liv. Inden for
finanslovsbevillingen omfatter skolens
aktiviteter undervisning og
uddannelse, optræning og resocialisering,
støtte til personlig udvikling
og forbedring af netværk, forebyggelse,
beskæftigelse og omsorg, akuthjælp,
behandling og botræning – så
det er en bred indsats, som er i stand
en særlig indsats for grønlændere.“
Pengene fra staten er med Jens
Aage Bjørkøes ord ”en uvurderlig
rygrad i skolens økonomi“.
”Men vi kan ikke nøjes med dem.
Bevillingerne bliver skåret ned år for
år, men de sociale problemer bliver
ikke mindre, så derfor supplerer vi
med penge fra blandt andet fonde og
private midler,“ siger han.
Frie ildsjæle
Kofoeds Skole har altså en lidt utraditionel
status med et ben i både den
offentlige og den civile verden.
”Vi er vel 70 pct. civilsamfunds-
agent og 30 pct. systemaktør,“ sjusser
Jens Aage Bjørkøe. ”De fleste penge
kommer fra det offentlige; men vi er
alligevel i stand til at bevare vores
profil og identitet som et sted, der
helt klart er noget andet og mere end
en del af den offentlige velfærdsservice.
Det gennemsyrer alt, hvad vi
gør. At vi er på Finansloven betyder,
at skolen er anerkendt for den unikke
rolle, vi har i det sociale hjælpesystem.
Vi skal tage os af dem, der falder
udenfor, og eleverne skal mærke,
at her er de ikke en del af systemet.“
”For år tilbage var de frivillige
organisationer ikke særlig velsete,
men det har ændret sig. I dag er
vores plads i systemet helt i front.
Vi er en slags ’integreret anderledeshed‘.
Vi ser ud i nye hjørner og finder
de overraskende sorte pletter, og det
kræver nogle ildsjæle i en mere fri
organisation. Selvfølgelig skal vi
agere sammen med systemet. Men
staten respekterer vores frihed og har
været en god samarbejdspartner gennem
årene.“
En ny chance til mange
Og samarbejdet går begge veje.
Socialminister Eva Kjer Hansen ser
skolens forcer således:
”Kofoeds Skole har som nogen af
de første inden for sit virkefelt haft en
pædagogisk tilgang til arbejdet med
klienterne, hvor sigtet var at vende
tilbage til arbejdsmarkedet gennem
uddannelse, praktik eller aktivering.
Den linje er jeg meget enig i. Jeg
mener, alle mennesker fortjener en
chance for at komme videre i livet.
Den chance er Kofoeds Skole med til
at give mange. Jeg ved, at det f.eks.
kræver en arbejdsmæssig indsats på
skolen at tjene til et måltid mad eller
en vask, for at understøtte pædagogikken.
Der er ingen tvivl om, at det
for mange er godt, at man viser dem
respekt og anerkendelse ved at stille
krav til dem.“

10
Blandt grønlænderne
på Vesterbro
Værestedet Naapiffik er base for Kofoeds Skoles arbejde
blandt udsatte grønlændere på Vesterbro, men en stor
del af arbejdet foregår på gaden.
REPoRTAgE Af Lars Therkildsen. Fotos: Claus Christensen
”Hej Lena …“. Det bliver til mange gange hej på
en dag for Lena Christiansen, som er opsøgende
medarbejder blandt socialt udsatte grønlændere på
Vesterbro i København. Basen er Kofoeds Skoles
værested Naapiffik i Arkonagade, men det meste
af tiden bruger Lena uden for huset. Hun opsøger
grønlænderne på gaden, på værtshuse, og hvor de
bor, og forsøger at hjælpe dem med deres problemer.
Det kan for eksempel handle om hjælp til at
finde et sted at bo, om hjælp til at komme i be-
handling for sit alkoholmisbrug eller hjælp til at få
kontakt til familien (igen). Lena Christiansen fungerer
også som bisidder ved møder på kommunen
og andre steder. En del af grønlænderne har problemer
med det danske sprog, og her er Lena på
hjemmebane. Hun er nemlig selv grønlænder.
Når Lena ikke er ude i byen, er hun at finde i
Naapiffik, som p.t har åbent tre timer om dagen.
I værestedet har grønlænderne et alternativ til
byens værtshuse. De kan hvile ud nogle timer, få
en kop kaffe eller et måltid mad, få undervisning
og tale med en medarbejder om, hvad der måtte
trænge sig på. Grønlænderne har ofte andre problemer
end udsatte danskere. Både sproget og kulturen
er anderledes, og det kan for eksempel være
svært at finde rundt i det danske socialsystem.
Grønlænderne kommer sjældent på byens øvrige
væresteder, fordi de ofte føler, at andre hjemløse
ser ned på dem. Derfor er det vigtigt, at de har
deres eget sted.
Fra næste år udvider Kofoeds Skole grønlænderarbejdet
på Vesterbro med nye lokaler og flere
medarbejdere, og Naapiffik bliver delvist døgnåbent.
Det sker som led i, at skolen har fået bevilget
otte millioner kroner fra Socialministeriet over
en fire-årig periode til en øget indsats for socialt
udsatte grønlændere.
Lena Christiansen har lovet Ulla at tage med til møde på socialcentret. Ulla søger plads
i et bofællesskab og er spændt på, om kommunen vil bevilge den. Det vil de.
Næste stop er en lejlighed på Vesterbro. Her bor en del grønlændere, som er kommet til Danmark for nylig.
Lena kigger jævnligt ind for at høre, om de har brug for hjælp.
Lena har støttet Jakob i at blive indlagt på psykiatrisk afdeling. Hun har også hjulpet ham med
at få kontakt til sin familie i grønland igen. i dag er der brev fra Jakobs datter.
Kofoeds Avis

Glaaade jul – dejlige jul
For mange elever og medarbejdere er juleaften på Kofoeds Skole årets
højdepunkt.
Vi samles kl. 16 til julegudstjeneste på skolen og går bagefter over i vores
multihal, der denne aften er som forvandlet. Her er næsten Danmarks største
juletræ. Her er smukt dækkede juleborde og et festligt juleorkester, som har
øvet på julemelodierne siden sommerferien. Her er 175 duftende juleænder og
risalamande med mandelgaver til alle borde.
Rigtig mange børn holder juleaften på skolen. Så selvfølgelig har vi også
luciaoptog og gav(e)milde nisser med julegaver og slikposer.
Velkommen til julemarked
få julegaverne i hus, når Kofoeds skole holder julemarked
torsdag den 14. og fredag den 15. december.
skolens elever sælger ud af efterårets flotte produktioner:
sælskindsluffer fra Grønlænderhuset, vaser og lysestager fra keramikværkstedet,
hånddrejede træskåle fra håndværkerhuset, juleforklæder,
grydelapper og tehætter fra tekstilværkstedet …
desuden er der teater, musik, æbleskiver og meget mere.
Julemarkedet er åbent begge dage fra kl. 10 til 15.
Indgang fra Jenagade 21, 2300 København s.
Julekonkurrence
Vind et par håndsyede sælskindsluffer
eller hjemmesko
fra Grønlænderhuset.
du skal bare svare rigtigt
på følgende spørgsmål:
Hvor mange mennesker holder
juleaften på Kofoeds skole?
find svaret inde i bladet og
send det på et postkort til
Kofoeds skole
nyrnberggade 1
2300 København s
att. Christina berg Johansen
Husk afsender!
Nytårskur i Kofoeds Kælder
Når julen er omme, og vi har taget
hul på januar, trækker medarbejderne
i Kofoeds Kælder i nytårsskruddet og
inviterer byens hjemløse til nytårskur.
Invitationen lyder på en dejlig frokost
med sodavand, kaffe og kage.
Sange og taler bliver der også – og en
nytårsgave til brugerne af stedet.
Sidste år fik de hjemløse hver en rygsæk
med et liggeunderlag, varmt
undertøj, en termokande mv.
ViND!
Glædelig
jul og godt
nytår!
Maskinel magasinpost
ID nr.: 42416
Afsender:
Postbox 7777
7000 Fredericia
Kofoeds Skole er en selvejende institution,
der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale
vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent
og folkeligt grundlag.
KoNTAKT
Nyrnberggade 1, 2300 København S
Tlf.: 3268 0200 – Fax: 3295 6217
ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk
Postgiro: 9 11 88 45
REDAKTioN: Christina Berg Johansen (ansvar),
Marianne Bjørkøe, Henrik Juhl, Karen Pedersen
LAYoUT: Henriette Mørk
FoRSiDEFoTo: Claus Christensen
TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500.
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
ISSN: 0900-4270