You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nyheder fra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />
December 2006 nr. 4<br />
Glædelig<br />
<strong>jul</strong> og godt<br />
nytår!<br />
Tema: Hvad går pengene til<br />
Ludvig og dollarsene side 5<br />
Blandt grønlænderne på Vesterbro side 10
Ud i hjørnerne<br />
LEDER<br />
Dette nummer af <strong>Kofoeds</strong> Avis<br />
handler om noget så ”kedeligt“<br />
som økonomi! Nemlig om, hvor pengene til<br />
skolens arbejde kommer fra, og hvordan vi<br />
bruger dem.<br />
Vi har særlig fokus på den private støtte,<br />
som lige fra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s første dag har<br />
været vigtig for vores arbejde. I starten var<br />
den altafgørende. Siden kom de offentlige<br />
midler til, og i dag er de uomgængelige.<br />
Men uden de private tilskud går det slet ikke.<br />
I dag udgør de indsamlede midler – gaver<br />
fra enkeltpersoner, arv og donationer fra fonde<br />
– omkring 10 pct. af det samlede budget, og<br />
de er fortsat uundværlige i hverdagen.<br />
Hvorfor? Jo, fordi de private midler gør os i<br />
stand til at nå ud i hjørnerne og løse proble-<br />
mer hos eleverne, som pengene fra staten<br />
ikke giver mulighed for. Med de private<br />
bidrag kan vi gøre forsøg og gå nye veje.<br />
Et af de senere eksempler på det er etable-<br />
ringen af <strong>Kofoeds</strong> Kælder, vores center for<br />
hjemløse på Kultorvet i København. Herfra<br />
udgår vores opsøgende arbejde blandt de<br />
hjemløse og mest forhutlede i de centrale dele<br />
af byen.<br />
iNDHoLD<br />
Og der er mange andre eksempler at tage af:<br />
Kofoed-dollaren, Tøjdepotet og Møbeldepotet.<br />
Boliger og pædagogisk arbejde for hjemløse<br />
og udsatte unge. En del af grønlænderarbej-<br />
det. Vores tre fiskekuttere. Refugiet Louise-<br />
stiftelsen. <strong>Kofoeds</strong> gamle drøm; skoler i udlan-<br />
det, har vi også brugt en lille del af de private<br />
midler til. Vi har i dag 14 skoler i 6 østeuro-<br />
pæiske lande.<br />
Og så er der den dejligste dag på året:<br />
Juleaften! Som vi fejrer ca. 300 mennesker<br />
sammen i skolens store hal – mange af dem<br />
ville ellers ikke få meget <strong>jul</strong> og <strong>jul</strong>eglæde.<br />
Vi synes, vores arbejde er så afgørende for<br />
vores elever. Og som sagt; uden de private<br />
bidrag til skolen var det ikke muligt. Derfor:<br />
En stor tak for dem – og rigtig glædelig <strong>jul</strong>.<br />
Jens Aage Bjørkøe<br />
Forstander<br />
Kofoed-dollaren – mere end blot en mønt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3<br />
Nogen at snakke med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5<br />
Et socialt laboratorium med mange hjælpere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />
”Jeg føler et ansvar“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7<br />
”Man skal dele med dem, der ikke har“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />
Bliv medlem af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />
Pengene fra staten er rygraden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9<br />
Blandt grønlænderne på Vesterbro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10<br />
Bagsiden: Arrangementer og konkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12<br />
Kofoed-dollaren<br />
– mere end blot en mønt<br />
Privat støtte finansierer <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s helt eget betalingssystem<br />
– som har rødder langt tilbage i historien.<br />
iNDBLiK<br />
Af Lars Therkildsen<br />
Det er tirsdag eftermiddag på<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>. I kantinen er<br />
medarbejderne ved at rydde op,<br />
mens de sidste elever og ansatte<br />
er på vej derfra for at fortsætte<br />
dagens gøremål. Stolene ryger<br />
op på bordene, og bag disken<br />
høres lyden af klirrende mønter,<br />
mens kasseapparatet bliver gjort<br />
op. En time senere går cafeteriaets<br />
chef, Morten, ned til Kassen<br />
i stueetagen med dagens kassebeholdning.<br />
Men kigger man<br />
ned i den lille plasticbøtte, ligner<br />
det ikke en kassebeholdning<br />
fra ethvert andet cafeteria.<br />
Blandt almindelige sedler og<br />
mønter er en stak gule spise-<br />
biletter og en stor bunke guldfarvede<br />
mønter med skolens<br />
logo på: Kofoed-dollaren.<br />
At mange af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />
elever tjener deres løn ikke i<br />
kroner, men i ”dollar“, er noget<br />
af det første, man lægger mærke<br />
til ved <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> – og noget<br />
af det, der gør, at man ved, man<br />
befinder sig på et særligt sted.<br />
Kofoed-dollaren er skolens helt<br />
egen valuta, som kun findes her.<br />
Mønten bliver udbetalt på de<br />
værksteder, hvor mange elever<br />
kommer ind fra gaden på dagtil-dag-basis<br />
for at tjene til et<br />
måltid mad eller et bad.<br />
Eleverne kan også købe busbilletter,<br />
slik og cigaretter for<br />
deres dollar, og de kan endda<br />
spare op.<br />
Kofoed-dollaren blev indført i<br />
1982, eller rettere genindført, for<br />
skolen har før benyttet interne<br />
mønter i arbejdet med at hjælpe<br />
eleverne.<br />
Fra klippekort til kontanter<br />
Forgængeren til de nuværende<br />
dollar er de oprindelige<br />
„Kofoed-mønter“, der blev indført<br />
på skolen i 1948. Men som<br />
middel til at yde hjælp til selvhjælp<br />
har dollaren samtidig rødder<br />
i det berømte klippekort fra<br />
1930’erne, som var H.C. <strong>Kofoeds</strong><br />
første middel til at hjælpe eleverne<br />
med at genaktivere sig.<br />
Når eleven kom, fik han udleveret<br />
et arbejdskort. Her var<br />
opført alle de steder på skolen,<br />
hvor han kunne erhverve sig<br />
goder. Ved at sende eleven rundt<br />
til de forskellige steder kunne<br />
skolen hjælpe ham med at få sat<br />
skik på sit ydre, forbedre sin<br />
sundhed og få opbygget sin<br />
selvrespekt.<br />
Eleven lavede gymnastik og<br />
fik bad ét sted, strøg sit tøj et<br />
andet, fik en vitaminpille et<br />
tredje – og så videre. Hvert sted<br />
fik han et klip i sit kort, hvilket<br />
gav ham point, som han for<br />
eksempel kunne bruge til et<br />
måltid mad. Således belønnede<br />
skolen eleverne for at gøre noget<br />
for sig selv, og som led i processen<br />
blev de aktiveret og genopbyggede<br />
deres selvværd.<br />
Ideen med Kofoed-pengene<br />
kom efter krigen, da H.C. Kofoed<br />
ville give de hjemløse unge et<br />
alternativ til byens ølstuer. I<br />
1946 åbnede skolen derfor en<br />
spiritusfri restaurant med en<br />
amatørscene og musik med skolens<br />
eget orkester. For at ligestille<br />
de unges muligheder for at<br />
nyde underholdningen, indførte<br />
skolen ”Kofoed-mønterne“, som<br />
man kunne tjene på skolen og<br />
betale med i restauranten.<br />
Klippekortet og Kofoed-mønterne<br />
var en stor succes, men<br />
<strong>Kofoeds</strong> Avis
4<br />
alligevel blev de afskaffet i be-<br />
gyndelsen af tresserne, efter at<br />
H.C. Kofoed selv var død i 1952.<br />
Tiden var en anden, og i de<br />
næste to årtier forsøgte skolens<br />
forstandere at imødekomme ud-<br />
fordringen fra en ny type socialt<br />
udsatte i kølvandet af tressernes<br />
buldrende højkonjunktur og ny<br />
kultur med euforiserende stoffer.<br />
De pædagogiske metoder blev<br />
ændret, og eleverne begyndte at<br />
tjene rede penge.<br />
Mønterne genopstår<br />
De metodiske eksperimenter<br />
havde en vis succes, men sam-<br />
tidig fik skolen skabt den<br />
”Dæmonernes Port“ af fulde elever,<br />
som er kendt fra Gasolins<br />
Langebro-sang. Og der opstod<br />
et enormt problem med vold<br />
blandt eleverne.<br />
<strong>Skole</strong>ns ledelse indledte derfor<br />
en reform i begyndelsen af<br />
firserne for at komme volden til<br />
livs. En vigtig del af reformen<br />
blev genindførelsen af en intern<br />
valuta, som fik navnet ”Kofoeddollaren“.<br />
Den var et redskab til<br />
at aktivere flere elever og betød,<br />
at de ikke kunne købe øl for<br />
pengene.<br />
Dollaren tjener den praktiske<br />
funktion at få eleverne til at<br />
benytte sig af de pædagogiske<br />
tilbud samt give dem mulighed<br />
for at købe daglige fornødenheder.<br />
Men den er samtidig en<br />
vigtig del af skolens grundtanke<br />
om hjælp til selvhjælp, fordi ele-<br />
ven tjener en løn for det arbejde,<br />
han eller hun har lavet.<br />
Billigt og succesfuldt<br />
Men hvad er dollaren egentlig?<br />
Økonomichef Ole Ibsen, fortæller,<br />
at skolen bestiller dollarene<br />
hos et firma i Nordjylland, som<br />
laver vaskerimønter. ”Men de<br />
kan ikke bruges i vaskerier,“<br />
understreger han med et smil.<br />
Mønterne bliver finansieret af<br />
de private midler, som skolen<br />
modtager. De bliver produceret i<br />
Asien og er forholdsvis dyre.<br />
”Men til gengæld behøver vi<br />
kun at bestille dem uhyre sjældent,“<br />
siger Ole Ibsen. ”Man<br />
kan jo ikke bruge dem som normalt<br />
betalingsmiddel uden for<br />
skolen, så der er praktisk taget<br />
ikke noget svind. Derfor er det<br />
et meget billigt system.“<br />
Et fingerpeg om dets vigtighed<br />
og omfang er til gengæld,<br />
at omsætningen i dollar og<br />
Øverst: Eleverne på Produktionsværkstedet tjener dollar ved pakke- og<br />
montagearbejde. Nederst: En cigar til arbejdet …<br />
spisesedler i 2005 var på hele<br />
650.000.<br />
Men det er ikke omfanget,<br />
der gør dollaren vigtig. Både i<br />
Kassen, hos økonomichefen og<br />
på værkstederne bliver det<br />
understreget, at Kofoed-dollaren<br />
er vigtig, fordi den er et middel<br />
til at opbygge eleverne. Og til<br />
det er den en stor succes.<br />
Kofoed-dollaren<br />
Kofoed-dollaren findes i 1 $- og i 5 $-mønter. 1 dollar svarer<br />
til 1 krone.<br />
eleverne kan tjene dollar på Produktionsværkstedet, på Miljøpladsen<br />
og i Grønlænderhuset. alle tre steder kan man komme direkte ind fra<br />
gaden og tjene til et måltid mad, hvis man er i akut nød. de første<br />
9 dollar, eleven tjener, bliver udbetalt i en gul spiseseddel, derefter<br />
får han eller hun sin løn i klingende mønt – op til 18 dollar per dag.<br />
I Kassen kan eleverne veksle deres dollar til opsparingsbilletter, som<br />
kan sættes i banken. opsparingen kan de bruge i udvalgte butikker,<br />
som skolen har en aftale med.<br />
Foto – øvesrt: thomas høedholt<br />
Foto – nederst: susanne Borg Pedersen<br />
Nogen at<br />
snakke med<br />
Ludvig Petersen kommer på Produktionsværkstedet<br />
næsten hver dag. For at tjene til<br />
Kofoed-dollar til tobakken. Og ikke mindst<br />
for at have nogen at snakke med.<br />
Foto: lars therkildsen<br />
iNTERViEw<br />
Af Lars Therkildsen<br />
Det første ord, der slår en, når<br />
man træder ind i <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />
Produktionsværksted er ”hyggeligt“.<br />
På alle vægge hænger der<br />
broderier og skilderier, møblerne<br />
er af godt gammelt træ, og ved<br />
bordene er der fyldt med elever,<br />
som arbejder koncentreret med<br />
at sortere møtrikker og lægge<br />
dem i æsker.<br />
På Produktionsværkstedet kan<br />
folk komme ind fra gaden og<br />
tjene Kofoed-dollar samt billetter<br />
til mad og bad. Ludvig Petersen<br />
er en af de faste elever på værkstedet.<br />
Han har oplevet mere<br />
end de fleste.<br />
”Jeg er født i Klaksvig på<br />
Færøerne. Mine forældre var<br />
alkoholikere. De døde i et<br />
biluheld, da jeg var lille, begge<br />
med promille i blodet. Jeg sad<br />
på bagsædet.“<br />
”Det var meningen, at jeg skulle<br />
sidde på forsædet, så i mange år<br />
havde jeg stor skyldfølelse. Jeg<br />
syntes, det var mig, der skulle<br />
være død. Sådan tænker jeg ikke<br />
mere.“<br />
Kommer hver dag<br />
Ludvig er høj og slank med et<br />
karakterfuldt ansigt. Han er 49 år<br />
og taler med en syngende færøsk<br />
accent.<br />
”I 1981 kom jeg til Danmark.<br />
Jeg arbejdede i ti år på Løvens<br />
Kemiske Fabrik. I 1985 blev jeg<br />
konstateret hiv-positiv. Mine venner<br />
døde som fluer omkring mig,<br />
men en dag sagde en bekendt<br />
til mig: ’Tænk dig rask.’ Det be-<br />
gyndte jeg at gøre, og det hjalp<br />
faktisk. Psyken er utrolig stærk –<br />
stærkere end de fleste tror. I dag<br />
tager jeg selvfølgelig medicin.“<br />
”Jeg har været ude i et alkoholmisbrug,<br />
men kom ud af det. Jeg<br />
blev skræmt, da jeg så, hvordan<br />
andre misbrugere endte. Og så<br />
begyndte jeg at løbe meget. Men<br />
det, der især reddede mig, var, at<br />
jeg havde mennesker at snakke<br />
med. Forskellige mennesker.“<br />
Ludvig er kommet på <strong>Kofoeds</strong><br />
<strong>Skole</strong> i 15 år. Han interesserer<br />
sig for psykologi og følger kurser<br />
i faget på skolen. Ellers kommer<br />
han dagligt på Produktionsværk-<br />
stedet.<br />
”Mine dollar bruger jeg kun<br />
til tobak. Men det er nu ikke<br />
fordi, jeg ville bruge pengene på<br />
alt muligt andet, hvis jeg fik lønnen<br />
i kroner. Her er dog andre,<br />
som ville bruge pengene på øl,<br />
hvis de fik almindelige penge.“<br />
Ud over sine dollar tjener<br />
Ludvig også spisebilletter til<br />
cafeteriaet og lilla sedler til at<br />
tage bad på skolen.<br />
Mennesket i centrum<br />
Eleverne på produktionsværkstedet<br />
arbejder for mange forskellige<br />
firmaer. For eksempel<br />
sorterer de farver i æsker, som<br />
bliver delt ud til børnene på<br />
Jensens Bøfhus, og samler vandkoblinger<br />
for et andet firma.<br />
Mange af eleverne på værkstedet<br />
har problemer med alkoholmisbrug.<br />
Og der er også en del<br />
af dem, som ikke kommer videre<br />
på skolen.<br />
”Men det gør ikke noget.<br />
Succeskriteriet for os er at gøre<br />
de gode perioder så lange som<br />
muligt, og de dårlige så korte<br />
som muligt. Her er det mennesket,<br />
der er i centrum,” siger<br />
værkstedsleder Ib Jensen. Eller<br />
som Ludvig formulerer det: ”Jeg<br />
kommer her, fordi her er mennesker<br />
at snakke med.“<br />
5<br />
<strong>Kofoeds</strong> Avis
6<br />
Foto: susanne Borg Pedersen<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s opgave som et ”socialt laboratorium“<br />
forudsætter en bred folkelig opbakning – også økonomisk.<br />
Stort set alle sociale institutioner i Danmark er<br />
grundlagt af private ildsjæle og med privat finansiering.<br />
Men med velfærdssamfundets udbygning<br />
blev de fleste institutioner overtaget af det offentlige<br />
og er mere eller mindre blevet en del af ”systemet“.<br />
For 30-40 år siden var den gængse politiske<br />
opfattelse, at hvis hjælpeorganisationer og sociale<br />
institutioner endnu havde brug for privat støtte,<br />
f.eks. indsamlinger og brug af frivillige, var det et<br />
udtryk for, at velfærdssamfundet endnu ikke var<br />
helt udbygget. Ordet ”godgørenhed” fik en uheldig<br />
klang!<br />
Denne holdning ændrede sig imidlertid langsomt<br />
op gennem 1980’erne, hvor man indså, at de<br />
private organisationer og institutioner, det såkaldte<br />
”civilsamfund“, havde en vigtig rolle at spille som<br />
supplement til den offentlige indsats. Daværende<br />
socialminister Palle Simonsen, som i dag er formand<br />
for <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s repræsentantskab, dannede<br />
Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde,<br />
som satte fokus på den frivillige, alternative indsats.<br />
Forståelsen for den private indsats er vokset i<br />
tiden derefter, og ind i det nye århundrede kan de<br />
frivillige organisationer registrere en stigende<br />
offervilje i form af frivillig indsats og pengegaver.<br />
opmærksomhed og hjælp<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> har i de næsten 80 år, skolen har<br />
eksisteret, haft stor opmærksomhed fra befolkningens<br />
side, både politisk og økonomisk. For kordegn<br />
Kofoed selv var også økonomien et religiøst spørgsmål;<br />
han troede fuldt og fast på, at hvis det var<br />
Guds vilje, at skolens arbejde skulle gøres, ville<br />
han også sende de nødvendige midler. Gang på<br />
gang i de første årtier blev skolen reddet i sidste<br />
Foto: Privat<br />
Et socialt laboratorium<br />
med mange hjælpere ”Jeg føler et ansvar“<br />
gæSTESKRiBENTEN Af Aase Olesen, bestyrelsesformand på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />
øjeblik, takket være den brede offentlige forankring,<br />
som Kofoed havde skaffet. Velhavende enkeltpersoner,<br />
virksomheder, banker, indsamlinger og<br />
beskedne bidragydere har i tidens løb støttet skolens<br />
arbejde.<br />
Blandt dem, der i dag giver os testamentariske<br />
gaver, er der endnu en del, som selv kan have<br />
oplevet Hans Christian Kofoed, der døde i 1952. Vi<br />
ved ikke, om denne form for støtte vil ebbe ud, når<br />
oplevelsen af <strong>Kofoeds</strong> karismatiske person kun vil<br />
være at finde i historiebøgerne.<br />
Derfor er det vigtigt for os at udbrede kendskabet<br />
til skolen, som den er i dag. Det mest karakteristiske<br />
ved <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s pædagogik er måske, at<br />
den hele tiden ændrer sig, fordi vores elevgruppe<br />
ustandselig forandrer sig og giver os nye udfordringer.<br />
Her under den ”fulde beskæftigelse” bliver<br />
skolens elever således paradoksalt nok ”tungere og<br />
tungere“. Skræmmende tal viser, at næsten halvdelen<br />
af eleverne har været på kontanthjælp i mere<br />
end 10 år.<br />
Nytænkning i tide<br />
Sat lidt på spidsen kan man sige, at <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />
opgave som et ”socialt laboratorium” forudsætter<br />
en bred folkelig opbakning – også økonomisk. Det<br />
er de private midler, som administreres gennem<br />
bevillinger i bestyrelsen, og de øremærkede gaver,<br />
som sætter skolen i stand til at tænke nyt i tide. Og<br />
det er det, der dybest set gør <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> til den<br />
unikke offentlige og private institution, som den<br />
har været i mange år – et sted, hvor den altoverskyggende<br />
opgave er at give hjælp til selvhjælp til<br />
dem, der har allermest brug for at bevare håbet om<br />
en bedre tilværelse.<br />
Igennem mange år har Bente Leth Pedersen støttet<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s arbejde med arbejdsløse og socialt udsatte.<br />
iNTERViEw<br />
Af Gry Abrahamsen<br />
”Der sidder en stakkels, ung<br />
mand. Hvorfor skal sådan en<br />
mand sidde der, tænker jeg – og<br />
så giver jeg ham en tyver, for jeg<br />
har jo en tyver i lommen. Der<br />
bliver flere og flere hjemløse, og<br />
der er brug for, at nogen gør<br />
noget,“ siger 63-årige Bente<br />
Leth Pedersen fra Jelling i<br />
Midtjylland. ”Samfundet burde<br />
gøre mere for dem. Det er som<br />
om, at de bliver lidt oversete,<br />
glemte. Det er et forfærdeligt<br />
problem.“<br />
Det må kunne hjælpe lidt<br />
Det er ikke kun den unge mand<br />
på gaden, der har glæde af<br />
Bente Leth Pedersens indstilling.<br />
”Jeg har det godt, og mine<br />
børn har det godt. Derfor føler<br />
jeg mig meget privilegeret. Og<br />
jeg føler et ansvar for at gøre<br />
noget for dem, der er mindre<br />
heldige. Men jeg føler mig også<br />
lidt hjælpeløs. Derfor sender jeg<br />
tre gange om året penge til<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> – og jeg støtter<br />
også nogle af de andre hjælpeorganisationer.<br />
Det må da kunne<br />
hjælpe lidt. Det er godt, at<br />
nogen gør et stykke arbejde.“<br />
Bente Leth Pedersen stiftede<br />
som nyuddannet lærer tilfældigt<br />
bekendtskab med <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />
engang i 1970’erne. Præcis<br />
hvordan fortaber sig i erindringen,<br />
”men det var højst sandsynligt<br />
i en avisartikel“. Dengang<br />
tog hun initiativ til at støtte<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>, og det har hun<br />
gjort lige siden. Hun er fascineret<br />
af de mange elever på skolen,<br />
som viser pludselige og<br />
overraskende ressourcer, og som<br />
udvikler sig positivt. Bente Leth<br />
Pedersen synes, det er spændende<br />
at følge arbejdet i skolens<br />
værksteder og projekter – og<br />
kunne derfor også tænke sig at<br />
besøge skolen en dag, når hun<br />
alligevel er i København for at<br />
besøge sin datter. Men endnu<br />
har hun ikke været forbi.<br />
Værdigheden er vigtig<br />
<strong>Skole</strong>ns menneskesyn er vigtigt<br />
for Bente Leth Petersen.<br />
”For H.C. Kofoed var det<br />
kristne grundlag afgørende. For<br />
mig er det mere noget med en<br />
grundindstilling. <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />
behandler mennesker med værdighed.<br />
De får hjælp til selvhjælp<br />
– og det har skolen mange<br />
forskellige tilgange til. Det kan<br />
jeg godt lide, det harmonerer<br />
med mine egne holdninger,“<br />
siger hun og fortsætter:<br />
”Det handler også om at søge<br />
svar på de svære spørgsmål:<br />
Hvordan får vi flere mennesker i<br />
arbejde? På hvilken måde kan vi<br />
sikre, at alle har tag over hovedet?<br />
Hvad kan vi gøre for dem,<br />
der har det svært? Det er spørgsmål,<br />
som <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> forholder<br />
sig aktivt til og i det daglige<br />
arbejde forsøger at besvare på<br />
deres egen måde.“<br />
Sådan kan jeg være med<br />
”Jeg er egentlig ikke vant til at<br />
snakke med så mange om, at jeg<br />
støtter hverken <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />
eller de andre humanitære organisationer.<br />
Det er nok af frygt for<br />
at fremstå som en hattedame, der<br />
klapper de stakkels mennesker<br />
på hovedet og køber sig til aflad.<br />
Det har jeg jo ikke lyst til. Men<br />
jeg føler mig virkelig privilegeret<br />
– og det er min måde at gøre<br />
noget på. Selvom det først og<br />
fremmest bør være en samfundsopgave<br />
at hjælpe mennesker i<br />
nød, fratager det ikke mig en<br />
personlig forpligtelse. Og sådan<br />
kan jeg hjælpe mennesker, der<br />
ikke er lige så heldige som mig.“<br />
<strong>Kofoeds</strong> Avis
Ole Kirk’s fond:<br />
”Man skal dele med dem, der ikke har“<br />
iNTERViEw<br />
Af Katrine Amtoft<br />
De unge i <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Ungdomsboliger kan godt<br />
finde det store smil frem. De har nemlig netop fået en<br />
pose penge, 100.000 kroner, som skal bruges til tandpleje.<br />
Pengene kommer fra Ole Kirk’s Fond.<br />
”Vi synes, at det var indlysende at give penge til<br />
netop unge, da fondens midler kommer fra salg af<br />
legetøj til børn og unge,“ siger fondens administrator<br />
Morten Aagaard. (Ole Kirk’s fond har sit navn efter<br />
Ole Kirk Christiansen, som grundlagde LEGO koncernen,<br />
red.).<br />
De unge i <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Ungdomsboliger har ofte<br />
været uden bolig og socialt netværk i længere tid.<br />
Når de kommer til skolen, har de færreste været til<br />
tandlæge i flere år. Deres tænder er derfor dårlige.<br />
Det er smertefuldt og gør det svært for de unge at<br />
skabe sig en velfungerende dagligdag. Det kan legatet<br />
fra Ole Kirk’s Fond gøre noget ved.<br />
Bliv medlem af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />
Ønsker du at støtte <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> og at følge arbejdet tættere?<br />
Så har du fremover mulighed for at blive medlem af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>.<br />
Som medlem kan du lære <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> bedre at<br />
kende. Du vil løbende få nyheder fra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>,<br />
og du vil blive inviteret til at besøge skolen, hvor du<br />
kan få en rundvisning. Du vil også kunne møde skolens<br />
ledere og medarbejdere til særlige arrangementer<br />
og få lejlighed til at høre mere om det daglige<br />
arbejde, for eksempel med unge og hjemløse.<br />
Som medlem er du med til at give os et solidt<br />
grundlag for langsigtet at kunne planlægge arbejdet<br />
med eleverne. Det er vi meget taknemmelige for.<br />
Sådan gør du<br />
Du kan blive medlem af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> ved at benytte<br />
girokortet i dette blad.<br />
Ønsker du at få mere information eller blive medlem,<br />
kan du også kontakte Elisabeth Melsen på 3268<br />
0280 eller elisabethm@kofoedsskole.dk.<br />
Læs mere på www.kofoedsskole.dk.<br />
ga<br />
Men hvorfor vælger fonden netop at støtte <strong>Kofoeds</strong><br />
<strong>Skole</strong>?<br />
”Støtten til <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> går flere generationer tilbage.<br />
Vi har stor sympati for det arbejde, som skolen<br />
udfører i forhold til samfundets svageste. De værdier<br />
og den grundholdning, som ligger bag <strong>Kofoeds</strong><br />
<strong>Skole</strong>s arbejde, er i tæt overensstemmelse med de<br />
værdier og grundholdninger, som fonden har. Et<br />
væsentligt formål for fonden er netop at støtte samfundets<br />
svageste,“ siger Morten Aagaard.<br />
”Mennesker, der har, skal altid dele med mennesker,<br />
der ikke har. Vi er forpligtet til at yde næstekærlighed<br />
og omsorg!“<br />
MedleMsKab<br />
1 års medlemskab 200 kr.<br />
1 års medlemskab til reduceret pris for arbejds-<br />
løse, studerende og pensionister 100 kr.<br />
fradraGsreGler<br />
du kan trække gaver til skolen – ud over de<br />
første 500 kr. – fra på selvangivelsen. I 2006 er<br />
det maksimale, du kan trække fra, 6.600 kr.<br />
VIl du tIlMeldes Pbs?<br />
nu kan du tilmelde din støtte til <strong>Kofoeds</strong> skole<br />
til Pbs betalingsservice. ring til elisabeth Melsen<br />
på 3268 0280 eller skriv til<br />
elisabethm@kofoedsskole.dk<br />
Foto: susanne Borg Pedersen<br />
Det går pengene til:<br />
Værksteder 29%<br />
til virkeligt at hjælpe. Hertil Undervisning kommer 22%<br />
Administration 17%<br />
Ungdomsboliger 15%<br />
Grønlænderarbejde 10%<br />
Projektstøtte<br />
Rådgivning 4%<br />
Ungdomsboliger<br />
15%<br />
Akuthjælp 3%<br />
15%<br />
Her kommer pengene fra:<br />
TiL<br />
Statsstøtte 74%<br />
Grønlænderarbejde<br />
Projektstøtte 15%<br />
Administration<br />
10%<br />
Privat støtte 11%<br />
17%<br />
Rådgivning 4%<br />
Akuthjælp 3%<br />
PENgENE<br />
Statsstøtte<br />
gåR<br />
74%<br />
Værksteder<br />
Undervisning<br />
HER KoMMER PENgENE FRA 29%<br />
22% DET<br />
Privat støtte<br />
11%<br />
Pengene fra staten er rygraden<br />
Siden 1976 har <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> været fast ”på Finansloven“.<br />
Pengene fra det offentlige er rygraden i skolens økonomi.<br />
BAggRUND<br />
Af Karen Pedersen<br />
”Et økonomisk kludetæppe“. Sådan<br />
beskriver <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s forstander<br />
Jens Aage Bjørkøe <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />
budgetter. Pengene til skolens arbejde<br />
kommer fra flere forskellige steder,<br />
men de fleste fra staten. Ca. 40 mio.<br />
kroner er der sat af på næste års<br />
Finanslov til <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>.<br />
At skolen får støtte fra staten er<br />
ikke nyt, sådan har det været de sidste<br />
50 år. I begyndelsen var tilskuddene<br />
mere sporadiske, men i 1976 kom<br />
skolen fast ”på Finansloven“.<br />
Og de penge er givet godt ud,<br />
mener socialminister Eva Kjer<br />
Hansen (V).<br />
”Jeg synes, at <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> leverer<br />
en god og mangesidig indsats.<br />
Der er for mig ikke tvivl om, at skolen<br />
hver dag hjælper nogle af de mennesker,<br />
som er mest udsatte, på vej tilbage<br />
til et normalt liv. Inden for<br />
finanslovsbevillingen omfatter skolens<br />
aktiviteter undervisning og<br />
uddannelse, optræning og resocialisering,<br />
støtte til personlig udvikling<br />
og forbedring af netværk, forebyggelse,<br />
beskæftigelse og omsorg, akuthjælp,<br />
behandling og botræning – så<br />
det er en bred indsats, som er i stand<br />
en særlig indsats for grønlændere.“<br />
Pengene fra staten er med Jens<br />
Aage Bjørkøes ord ”en uvurderlig<br />
rygrad i skolens økonomi“.<br />
”Men vi kan ikke nøjes med dem.<br />
Bevillingerne bliver skåret ned år for<br />
år, men de sociale problemer bliver<br />
ikke mindre, så derfor supplerer vi<br />
med penge fra blandt andet fonde og<br />
private midler,“ siger han.<br />
Frie ildsjæle<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> har altså en lidt utraditionel<br />
status med et ben i både den<br />
offentlige og den civile verden.<br />
”Vi er vel 70 pct. civilsamfunds-<br />
agent og 30 pct. systemaktør,“ sjusser<br />
Jens Aage Bjørkøe. ”De fleste penge<br />
kommer fra det offentlige; men vi er<br />
alligevel i stand til at bevare vores<br />
profil og identitet som et sted, der<br />
helt klart er noget andet og mere end<br />
en del af den offentlige velfærdsservice.<br />
Det gennemsyrer alt, hvad vi<br />
gør. At vi er på Finansloven betyder,<br />
at skolen er anerkendt for den unikke<br />
rolle, vi har i det sociale hjælpesystem.<br />
Vi skal tage os af dem, der falder<br />
udenfor, og eleverne skal mærke,<br />
at her er de ikke en del af systemet.“<br />
”For år tilbage var de frivillige<br />
organisationer ikke særlig velsete,<br />
men det har ændret sig. I dag er<br />
vores plads i systemet helt i front.<br />
Vi er en slags ’integreret anderledeshed‘.<br />
Vi ser ud i nye hjørner og finder<br />
de overraskende sorte pletter, og det<br />
kræver nogle ildsjæle i en mere fri<br />
organisation. Selvfølgelig skal vi<br />
agere sammen med systemet. Men<br />
staten respekterer vores frihed og har<br />
været en god samarbejdspartner gennem<br />
årene.“<br />
En ny chance til mange<br />
Og samarbejdet går begge veje.<br />
Socialminister Eva Kjer Hansen ser<br />
skolens forcer således:<br />
”<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> har som nogen af<br />
de første inden for sit virkefelt haft en<br />
pædagogisk tilgang til arbejdet med<br />
klienterne, hvor sigtet var at vende<br />
tilbage til arbejdsmarkedet gennem<br />
uddannelse, praktik eller aktivering.<br />
Den linje er jeg meget enig i. Jeg<br />
mener, alle mennesker fortjener en<br />
chance for at komme videre i livet.<br />
Den chance er <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> med til<br />
at give mange. Jeg ved, at det f.eks.<br />
kræver en arbejdsmæssig indsats på<br />
skolen at tjene til et måltid mad eller<br />
en vask, for at understøtte pædagogikken.<br />
Der er ingen tvivl om, at det<br />
for mange er godt, at man viser dem<br />
respekt og anerkendelse ved at stille<br />
krav til dem.“
10<br />
Blandt grønlænderne<br />
på Vesterbro<br />
Værestedet Naapiffik er base for <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s arbejde<br />
blandt udsatte grønlændere på Vesterbro, men en stor<br />
del af arbejdet foregår på gaden.<br />
REPoRTAgE Af Lars Therkildsen. Fotos: Claus Christensen<br />
”Hej Lena …“. Det bliver til mange gange hej på<br />
en dag for Lena Christiansen, som er opsøgende<br />
medarbejder blandt socialt udsatte grønlændere på<br />
Vesterbro i København. Basen er <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />
værested Naapiffik i Arkonagade, men det meste<br />
af tiden bruger Lena uden for huset. Hun opsøger<br />
grønlænderne på gaden, på værtshuse, og hvor de<br />
bor, og forsøger at hjælpe dem med deres problemer.<br />
Det kan for eksempel handle om hjælp til at<br />
finde et sted at bo, om hjælp til at komme i be-<br />
handling for sit alkoholmisbrug eller hjælp til at få<br />
kontakt til familien (igen). Lena Christiansen fungerer<br />
også som bisidder ved møder på kommunen<br />
og andre steder. En del af grønlænderne har problemer<br />
med det danske sprog, og her er Lena på<br />
hjemmebane. Hun er nemlig selv grønlænder.<br />
Når Lena ikke er ude i byen, er hun at finde i<br />
Naapiffik, som p.t har åbent tre timer om dagen.<br />
I værestedet har grønlænderne et alternativ til<br />
byens værtshuse. De kan hvile ud nogle timer, få<br />
en kop kaffe eller et måltid mad, få undervisning<br />
og tale med en medarbejder om, hvad der måtte<br />
trænge sig på. Grønlænderne har ofte andre problemer<br />
end udsatte danskere. Både sproget og kulturen<br />
er anderledes, og det kan for eksempel være<br />
svært at finde rundt i det danske socialsystem.<br />
Grønlænderne kommer sjældent på byens øvrige<br />
væresteder, fordi de ofte føler, at andre hjemløse<br />
ser ned på dem. Derfor er det vigtigt, at de har<br />
deres eget sted.<br />
Fra næste år udvider <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> grønlænderarbejdet<br />
på Vesterbro med nye lokaler og flere<br />
medarbejdere, og Naapiffik bliver delvist døgnåbent.<br />
Det sker som led i, at skolen har fået bevilget<br />
otte millioner kroner fra Socialministeriet over<br />
en fire-årig periode til en øget indsats for socialt<br />
udsatte grønlændere.<br />
Lena Christiansen har lovet Ulla at tage med til møde på socialcentret. Ulla søger plads<br />
i et bofællesskab og er spændt på, om kommunen vil bevilge den. Det vil de.<br />
Næste stop er en lejlighed på Vesterbro. Her bor en del grønlændere, som er kommet til Danmark for nylig.<br />
Lena kigger jævnligt ind for at høre, om de har brug for hjælp.<br />
Lena har støttet Jakob i at blive indlagt på psykiatrisk afdeling. Hun har også h<strong>jul</strong>pet ham med<br />
at få kontakt til sin familie i grønland igen. i dag er der brev fra Jakobs datter.<br />
<strong>Kofoeds</strong> Avis
<strong>Glaaade</strong> <strong>jul</strong> – dejlige <strong>jul</strong><br />
For mange elever og medarbejdere er <strong>jul</strong>eaften på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> årets<br />
højdepunkt.<br />
Vi samles kl. 16 til <strong>jul</strong>egudstjeneste på skolen og går bagefter over i vores<br />
multihal, der denne aften er som forvandlet. Her er næsten Danmarks største<br />
<strong>jul</strong>etræ. Her er smukt dækkede <strong>jul</strong>eborde og et festligt <strong>jul</strong>eorkester, som har<br />
øvet på <strong>jul</strong>emelodierne siden sommerferien. Her er 175 duftende <strong>jul</strong>eænder og<br />
risalamande med mandelgaver til alle borde.<br />
Rigtig mange børn holder <strong>jul</strong>eaften på skolen. Så selvfølgelig har vi også<br />
luciaoptog og gav(e)milde nisser med <strong>jul</strong>egaver og slikposer.<br />
Velkommen til <strong>jul</strong>emarked<br />
få <strong>jul</strong>egaverne i hus, når <strong>Kofoeds</strong> skole holder <strong>jul</strong>emarked<br />
torsdag den 14. og fredag den 15. december.<br />
skolens elever sælger ud af efterårets flotte produktioner:<br />
sælskindsluffer fra Grønlænderhuset, vaser og lysestager fra keramikværkstedet,<br />
hånddrejede træskåle fra håndværkerhuset, <strong>jul</strong>eforklæder,<br />
grydelapper og tehætter fra tekstilværkstedet …<br />
desuden er der teater, musik, æbleskiver og meget mere.<br />
Julemarkedet er åbent begge dage fra kl. 10 til 15.<br />
Indgang fra Jenagade 21, 2300 København s.<br />
Julekonkurrence<br />
Vind et par håndsyede sælskindsluffer<br />
eller hjemmesko<br />
fra Grønlænderhuset.<br />
du skal bare svare rigtigt<br />
på følgende spørgsmål:<br />
Hvor mange mennesker holder<br />
<strong>jul</strong>eaften på <strong>Kofoeds</strong> skole?<br />
find svaret inde i bladet og<br />
send det på et postkort til<br />
<strong>Kofoeds</strong> skole<br />
nyrnberggade 1<br />
2300 København s<br />
att. Christina berg Johansen<br />
Husk afsender!<br />
Nytårskur i <strong>Kofoeds</strong> Kælder<br />
Når <strong>jul</strong>en er omme, og vi har taget<br />
hul på januar, trækker medarbejderne<br />
i <strong>Kofoeds</strong> Kælder i nytårsskruddet og<br />
inviterer byens hjemløse til nytårskur.<br />
Invitationen lyder på en dejlig frokost<br />
med sodavand, kaffe og kage.<br />
Sange og taler bliver der også – og en<br />
nytårsgave til brugerne af stedet.<br />
Sidste år fik de hjemløse hver en rygsæk<br />
med et liggeunderlag, varmt<br />
undertøj, en termokande mv.<br />
ViND!<br />
Glædelig<br />
<strong>jul</strong> og godt<br />
nytår!<br />
Maskinel magasinpost<br />
ID nr.: 42416<br />
Afsender:<br />
Postbox 7777<br />
7000 Fredericia<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> er en selvejende institution,<br />
der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale<br />
vanskeligheder. <strong>Skole</strong>n arbejder på et kristent<br />
og folkeligt grundlag.<br />
KoNTAKT<br />
Nyrnberggade 1, 2300 København S<br />
Tlf.: 3268 0200 – Fax: 3295 6217<br />
ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk<br />
Postgiro: 9 11 88 45<br />
REDAKTioN: Christina Berg Johansen (ansvar),<br />
Marianne Bjørkøe, Henrik Juhl, Karen Pedersen<br />
LAYoUT: Henriette Mørk<br />
FoRSiDEFoTo: Claus Christensen<br />
TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500.<br />
Eftertryk tilladt med kildeangivelse<br />
ISSN: 0900-4270