Den gamle mahognisekretærs historie.pdf
Den gamle mahognisekretærs historie.pdf
Den gamle mahognisekretærs historie.pdf
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
8<br />
Slægten HERTEL (fra 1806 – 1909)<br />
(Se også slægtsdiagram II på side 22)<br />
Wilhelmine Margrethe Haffner blev gift med Jørgen Lund Hertel (1764-1831), der endte som<br />
sognepræst i Ballerup-Maaløv Sogn ved København. I 1792 blev han præst i Rønnebæk og Olstrup<br />
sogn ved Næstved, og blev først gift med en Anna Magdalene Møller, der var datter af en hofbagermester<br />
i København. Med hende fik han to sønner inden hun døde i januar 1798. - Samme år ægtede<br />
han så Wilhelmine Margrethe Haffner.<br />
Jørgen Lund Hertel og hans nye kone Wilhelmine fik seks børn, hvoraf vi kun kender de tre; Det er<br />
ikke usandsynligt, at de 3 andre er døde som spæde eller små. De tre kendte børn fulgte hver på<br />
deres vis de <strong>gamle</strong> familietraditioner. <strong>Den</strong> ældste, Frederik Christian Hertel, blev artillerikaptajn, og<br />
fulgte således Haffner-familiens stolte militærtraditioner, som blev fortsat helt frem til nyere tid,<br />
hvorunder de bl.a. har omfattet en generalmajor og en krigsminister se note 4) . Det var dog hans yngre<br />
bror, Hans Wilhelm Hertel, der arvede sekretær og ur, da faderen døde i 1831. Hans Wilhelm Hertel<br />
blev præst ligesom sin far og farfar. Endelig kendes en yngre søster Vibeke Jacobine Christiane<br />
Hertel, som nok var opkaldt efter sin mormor.<br />
Moltrup Præstegaard ca. 1860<br />
Men det er Hans Wilhelm, som vi skal interessere os for, og nu nærmer vi os slægten Eller! Hans<br />
Wilhelm blev født i 1800 og døde i 1872. Hans levnedsbeskrivelse er kendt i mange detaljer, idet<br />
han var meget kendt i det Nordslesvigske område, hvor han blev præst i Moltrup og Bjernede Sogne<br />
lidt nordvest for Haderslev. Han var stærkt dansksindet og tog ivrigt del i al dansk kultur. Således<br />
var han medstifter af verdens første højskole i Rødding i 1844, hvor man kan se hans underskrift på<br />
de aktiebreve, der blev solgt allerede fra omkring 1840. Ved tre-årskrigens start i 1848 blev han af<br />
de slesvigske myndigheder bortvist fra sit embede. Efter Danmarks sejr i 1850 blev han genindsat i<br />
embedet. Efter katastrofen i 1864 blev han lagt på is af de tyske myndigheder, og han måtte til sidst<br />
flytte til Danmark for at få mulighed for at leve et anstændigt liv i sine sidste år.
Change language