Den gamle mahognisekretærs historie.pdf

studere de tre slægters stamtavler kan vi se, at disse livsvilkår også har været virkeligheden i vor
families tidlige historie.
6
Der gik af og til kuk i generationerne især blandt præster (og dem har der jo været mange af
gennem slægten Ellers historie), idet det helt frem til starten af 1900-tallet ikke var ualmindeligt, at
en ung præst for at få et kald måtte gifte sig med enken efter den tidligere præst. Det var den eneste
måde en præsteenke dengang kunne få forsørget sig selv og sine eventuelle børn på. – Men ellers
var det normalt, at borgerskabets sønner først giftede sig efter endt uddannelse (f.eks. teologerne),
når de havde fået kald og indkomst.
En yderligere ting, der adskiller mennesker fra 1700-tallet med mennesker fra vor tid er, at i de
borgerlige familier som vi her følger, var det helt normalt at forældrene udvalgte ens ægtefælle. Der
blev udøvet et voldsomt pres på især unge piger (dengang fik stort set ingen piger en uddannelse),
for at blive gift og derved forsørget. Selvfølgelig var der også eksempler på at to unge, som blev
forelskede, kunne få hinanden; - men det hørte til undtagelserne! Vi har også set, at flere fra slægten
blev gift flere gange, og ofte blev ældre enkemænd så udstyret med en ny og yngre kone. Omvendt
er der eksempler på at unge præster for at få et embede, blev nødt til at affinde sig med en ældre
kone, som tit havde børn fra et tidligere ægteskab. I disse aldersmæssigt ”skæve” parforhold har det
nok krævet meget af den enkelte, for at få ægteskabet til at fungere. – Næppe nogen af os, som lever
i dag, ville affinde os med sådanne forhold!