Den gamle mahognisekretærs historie.pdf

4
Den midterste rektangulære låge flankeres af to elfenbenssøjler; begge med messing fodstykke og et
kapitæl, der tydeligvis er af den Korinthiske søjletype med både opretstående og nedadbøjede blade
af akantus. Skufferne og lågen er dekoreret med indlagte mønstre i geometriske former af skiftende
mørke og lyse træsorter (ibenholt og birketræ), der dekorationsmæssigt giver møblet et lidt ”jødisk”
præg, der kan lede tanken hen på det Gamle Testamentes Pagtens Ark.
Det er i øvrigt lidt af en gåde at finde ud af hvilken måleenhed møbelsnedkeren i sin tid har anvendt
ved fremstillingen af mahognisekretæren. Metersystemet, som jeg har anvendt til at opmåle den
med, er det jo ikke, idet det først blev indført ved lov i Danmark den 4. maj 1907. Metersystemet
var ganske vist allerede blevet defineret i 1791 og indført ved lov i Frankrig i 1799, men på dette
tidspunkt var slægtens mahognisekretær allerede omkring 20 år gammel. Den normale måleenhed,
der blev anvendt i Danmark sidst i 1700-tallet var tommer, fod og alen. Her er en tomme 2,614 cm
og der går 12 tommer på en fod (= 0,31385 meter) og 2 fod på en alen (= 0,62771 meter). - Ingen af
disse mål giver mening, hvis man omregner mahognisekretærens mål til dem.
Ved en tilfældighed er jeg dog måske kommet lidt nærmere på gådens opklaring, da jeg faldt over
en interessant artikel i Weekensavisens tillæg Bøger den 11. maj 2012. Her anmeldes på side 5
under overskriften ”Kirkerummets hemmeligheder” en ny bog af Helge Nielsen: ”Et byggeri for
Vorherre og evigheden”. Helge Nielsen er gennem opmålinger i statistisk signifikante materialer fra
middelalderkirker fra Bornholm, Skåneland, Sjælland, Thy og Ribe-egnen nået frem til, ”at kunne
fastlægge, at disse kirker fra 11-1200 tallet har haft fælles måleenhed, og det noget så hjemmegroet
og lokalt forankret som måleenhederne fod og alen, svarende til 24,5 cm og 49 cm.” – Og her siger
det Bingo! Mahognisekretærens højde (uden fødder) på 1,43 m svarer næsten på millimeter til 70
tommer, hvilket er lig med 5 fod og 10 tommer. Og endnu bedre passer bredden af korpusset på 98
cm, hvilket er præcis 2 alen af dem, som Helge Nielsen er kommet frem til.
Mahognisekretæren er tydeligvis udført i den såkaldte Louis XVI-stil (Louis seize). Denne stilart
opstod i Frankrig i sidste halvdel af det 18. århundrede, og var dominerende mellem ca. 1760 og
1785. Herefter aftog stilartens dominans langsomt hen imod Napoleons-tiden, hvor den efterhånden
afløstes af Empire-stilen eller Kejser-stilen, der holdt sig i ca. 25 år fra 1795-1820. I denne periode
var der virkelig gang i kopieringen af den antikke græske og romerske kunst og livsform, og
Napoleon I’s kejserkroning den 18. maj 1804 var et orgie i antik nostalgi.
Louis-seize stilen – mahognisekretærens stil - var et svar på den nyvakte interesse for den antikke
kunst, der efterfulgte opdagelsen af den askebegravede romerske by Pompeji, der blev fundet i
1748. Denne interesse for antikken fremkaldte en reaktion mod rokokoens lette leg med formerne.
De efterfølgende arkæologiske udgravninger i både Grækenland og Italien genvakte interessen for
klassisk kunst og levevis overalt, og der opstod en trang til forenkling. Ro og værdighed blev altså
igen det kunstneriske ideal. Louis-seize-stilen havde dog stadig meget af rokokoens elegance og
ynde, og den må betegnes som en overgangsform til den klassiske Empire-stil, der fulgte efter.
Louis seize-stilen er først og fremmest en dekorationsstil, som træder stærkest frem i datidens
kunsthåndværk og møbelkunst. I ornamentikken møder vi en række antikiserende enkeltheder:
Urner, guirlander, rosetter, riflede rammer, ovale medaljoner m.m., og symmetrien og den rette linie
kommer igen til anvendelse.
Slægtens mahognisekretær er desværre uden mestermærke eller etikette; - Noget alle snedkermestre
dengang ellers udstyrede deres møbler med. Der har med stor sandsynlighed tidligere været en
sådan etikette på den, men den er nok fjernet ret tidligt i dens historie. Hele møblets form siger sen