Den gamle mahognisekretærs historie.pdf

20
Hans Wilhelm Hertel – min mødrende oldefar – var sognepræst i Moltrup og Bjernede sogne i Haderslev stift, efter
at han først havde haft et præstekald i Sdr. Felding.
Han var én af danskhedens forkæmpere i Sønderjylland og blev i 1848 bortvist fra embedet, fordi hans indstilling
ikke faldt i tråd med de tyske myndigheders ønsker. Han blev senere genindsat i embedet.
Der hang hos mor i Herning en lille akvarel, 22 x 15 cm, af den gamle, for længst nedrevne Moltrup Præstegård, et
billede, som jeg nu har. (i dag hænger det på min væg i Tønder, Søren Eller).
Om denne gamle præstegård beretter bogen bl.a.:
”… Mod syd laa Stuehuset med de grønne Vinduesskodder omkring de lave, temmelig smaa Vinduer, og dette saa
endnu mere uanseeligt ud mod Gaarden end fra Haven og Vejen forbi denne; men alt dette glemtes, naar man kom
ind i Forstuen med Stenfliserne som gulv, var blevet skilt ved Overtøjet og traadte ind i Værelserne. Ja, ganske vist
var disse smaa og lave, saa naar de voksne Sønner kom hjem, klappede de på Bjælkerne for at føle sig hjemme.
Skulde man fra det ene til det andet Værelse, maatte man et Trin op eller ned, og i Værelserne havde hist og her
Gulvet en mærkværdig skraa Hældning ned mod Murene, forsaavidt Gulvet ikke gik i Bakke og Dal; men hyggeligt
var der alligevel, og vel var det en bestemmelse i Haderslev Provsti at Sognefolkene skulde vedligeholde og ombygge
Præstegaarden, men derom vilde hverken Hertel eller hans Børn høre Tale. Desuden de gamle Værelser og de
tarvelige Møbler passede sammen; thi med Undtagelse af den gamle Mahognisekretær og tilhørende Stueuhr med
Alabastsøjler ogSpejlvægge, som havde tilhørt Oldeforældrene Haffner, var alt tarveligt …”
”Oldeforældrene Haffner” var: Oberstløjtnant Jacob Haffner, gift med Vibeke Margrethe Wildenroth. Deres datter
Wilhelmine Magdalene Haffner, arvede sekretæren. Hun blev gift med min mødrene tipoldefar, Jørgen Lund Hertel,
født 1764, sognepræst i Ballerup-Måløv.
Deres søn var pastor Han Wilhelm Hertel i Moltrup, hvis søn, Ludvig Vilhelm Hertel, i Brænderup var min
biologiske mors far.
Når vi regner fra vor generation, er sekretæren altså 6 generationer gammel!
Dens senere historie er: Vores Far overtog den fra pastor Hertels enke, min bedstemor, og betalte – vistnok – 500 kr.
for den. Aftalen var, at jeg skulle have den for det samme, og det fik jeg da jeg selv giftede mig i 1935 (min far
oplyser i sit brev fra 1987, at han først fik den omkring 1940).
Desværre forstår jeg på Mors brev fra 1952, at jeg aldrig fik betalt hende hele summen (på kr. 250, jf. min farmors
brev fra 1952), hvilket jeg ville ønske, Mor havde sagt til mig for længst. – Men det har nok sine årsager.
Som du måske ved, var der nogle år, hvor Mor og jeg ligesom ikke rigtig forstod hinanden, og jeg er klar over, det
var min skyld. Heldigvis ved du og mine andre søskende også, hvordan forholdet mellem Mor og mig blev med
årene, og i de sidste 25-30 år tror jeg, vi havde et forhold, der var lige så varmt, som hvis jeg havde været Mors
biologiske søn. – Det er dejligt at tænke på, nu hvor vi alle savner Mor så usigeligt meget.
Nå, videre med sekretæren:
Under Fridas lange sygdom og p.gr. af mine gennem nogle år ret svingende indtægter var min økonomi blevet meget
anstrengt, og da sekretæren ikke kunne tåle overgangen fra en kakkelovnsfyret til en centralvarmelejlighed, gik den
i forfald. Den revnede og klappen var ved at falde af. Jeg prøvede selv at gøre noget ved det, men jeg er jo ikke
møbelsnedker, og til sidst blev Mor og jeg enige om, at Mor fik sekretæren tilbage og ville lade den reparere, hvilket
jo er sket på en smuk måde.
Jeg synes, det kunne være morsomt for dig at vide lidt om det gamle møbels omtumlede tilværelse: Fra et
officershjem i København til et præstehjem, først i Sdr. Felding, så i Moltrup, så i Brænderup, så i Nr. Vium og i
Skjern, tilbage til København, tilbage til Ribe, så til Herning og nu til sidst til et overlærerhjem i Rødovre!
Både Aase og jeg sender dig og Margareth og jeres børn mange kærlige hilsener.
Vi glæder os til, at vi ses i Roskilde (hos min faster Karen og onkel Svend) den 27.ds., for det gør vi vel?
(underskrevet:) Vilhelm