Den gamle mahognisekretærs historie.pdf

Den gamle mahognisekretærs historie.pdf Den gamle mahognisekretærs historie.pdf

familiekroeniken.dk
from familiekroeniken.dk More from this publisher
17.07.2013 Views

10 1897 må have ment var, at den havde tilhørt hans egen oldefar, som altså var den samme som hans fars bedstefar. Ludvig Vilhelm Hertel – Engang i 1890’erne Efter Hans Wilhelm Hertels død i 1872 arvede sønnen Ludvig Vilhelm Hertel (1844–1909) både sekretær og ur. Ludvig Vilhelm Hertel blev først præst i Vejerslev på Mors, hvor han blev gift med Thomine Ludovika Husum (1842–1919). Da de ikke selv fik børn adopterede de i 1882 et barn født den 2. juni 1881 af en ugift mor. Efter adoptionen beholdt barnet sit fødenavn og kom til at hedde Jensine Kristine Hertel, men da forældrene ikke selv havde valgt hendes fornavne, kaldtes hun hele sit korte liv for Kitty. – Hun blev min biologiske farmor, men hun har altså ingen genetisk forbindelse til de tidligere Hertel’er eller Haffner’e. Thomine og Ludvig Vilhelm Hertel, samt deres datter Kitty (støttende sig til huset) ca. 1905

11 Slægten ELLER (1909 – foreløbig 2012) (Se også slægtsdiagram III på side 23) Kitty voksede op i Brænderup Præstegård på Nordfyn. Hendes far giftede hende i 1906 i sin kirke i Brænderup med den unge kapellan Paul Birger Eller (1876–1934). I 1907 fødte hun et dødfødt drengebarn og i 1909 fik de deres eneste overlevende barn Ludvig Vilhelm Hertel Eller (1909– 1996), opkaldt efter sin morfar, der døde kun en uges tid efter lille Vilhelms fødsel. Han blev allerede fra fødslen kun kaldt for Vilhelm, og han brugte selv kun på officielle papirer sit første navn Ludvig. Samme år købte Paul Birger Eller mahognisekretæren med tilhørende ur af sin svigermor, der nu var blevet enke. I 1912 døde Kitty kun 31 år gammel i barselsseng og den lille nyfødte dreng overlevede heller ikke. - Efter Kittys død indgik Paul Birger Eller i 1914 i et nyt ægteskab med Kitty’s ungdomsveninde Jensine Johanne Andersen (1888–1981). Kitty og Paul Birger Eller, marts 1908 (Ludvig) Vilhelm Hertel Eller (min far) skrev i 1987 på et stykke papir, som han indlagde i sin morfars bog om oldefaderen ”H. Wilh. Hertel”, følgende om den gamle mahognisekretær og uret: ”Da Paul Birger Eller (Vilhelms far) døde i 1934 fik hans enke i andet ægteskab, Jensine Eller, tilladelse til at sidde i uskiftet bo. Underskrevne, ældste søn af Paul Birger Eller og eneste søn af Kitty Hertel, var dengang ude på Østen og måtte give skriftlig tilladelse hertil. Enkelthederne i tilladelsen husker jeg ikke, men jeg antager, at et beløb på kr. 2.000, som jeg arvede efter min biologiske mor og som delvis betalte min studietid i København, betød, at jeg ikke kunne gøre krav på noget af bohavet. Omkring 1940 overlod min nye mor, Jensine Eller, mig sekretæren og

10<br />

1897 må have ment var, at den havde tilhørt hans egen oldefar, som altså var den samme som hans<br />

fars bedstefar.<br />

Ludvig Vilhelm Hertel – Engang i 1890’erne<br />

Efter Hans Wilhelm Hertels død i 1872 arvede sønnen Ludvig Vilhelm Hertel (1844–1909) både<br />

sekretær og ur. Ludvig Vilhelm Hertel blev først præst i Vejerslev på Mors, hvor han blev gift med<br />

Thomine Ludovika Husum (1842–1919). Da de ikke selv fik børn adopterede de i 1882 et barn født<br />

den 2. juni 1881 af en ugift mor. Efter adoptionen beholdt barnet sit fødenavn og kom til at hedde<br />

Jensine Kristine Hertel, men da forældrene ikke selv havde valgt hendes fornavne, kaldtes hun hele<br />

sit korte liv for Kitty. – Hun blev min biologiske farmor, men hun har altså ingen genetisk forbindelse<br />

til de tidligere Hertel’er eller Haffner’e.<br />

Thomine og Ludvig Vilhelm Hertel, samt deres datter Kitty (støttende sig til huset) ca. 1905

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!