Læs artikel. - Historie-nu.dk

I sit værk „Den protestantiske etik og kapitalismens ånd“
demonstrerede Weber anvendelsen af sin metode: etablering af
værdiforbindelser, anvendelse af idealtypen, og udspillet til
intersubjektiv kontrol. Skønt Weber som tidligere nævnt var
opmærksom på gyldighedsproblematikken, der søgtes verificeret
gennem intersubjektiv kontrol, nedprioriterede han
pålidelighedskriteriet i forbindelse med udnyttelsen af kvantitative
data 11 . Reaktionerne udeblev da heller ikke, for den lærde verden
var allerede vild med intersubjektiv kontrol. Jeg mener imidlertid
det er diskutabelt, hvorvidt man kan udstrække sin tillid til
intersubjektiv kontrol, i den grad som Weber tilsyneladende
ønskede.
Lighedspunktet mellem Webers metode og Erslevs er, at
forskerens uafhængighed og objektive værdifrihed postuleres som
en mulighed. Hvor Weber anså subjektinddragelse i
problemformuleringsfasen og i forbindelse med valget af
idealtypen uundgåelig, anså Erselv, at det subjektinddragende
fremkommer i syntesedannelsen. Endvidere er Webers metode,
som Erslevs, karakteriseret af kravet om at forskeren skal „ville
sandheden“. Man kan tale om, at i de to traditioner som Weber
og Erslev repræsenterer, anerkendes subjektets overordnede
rolle i forskningsprocessen ikke. For Erslevs vedkommende
opretholdt han forestillingen om neutralitet i dataetableringsfasen,
men accepterede dog forskerens rolle i anvendelsen af disse
data. Forsknings betingelse er, at forskning ikke foregår på
objektniveau, dvs. objekter og fænomener kan ikke studeres i
deres rene eksistens. Etableringen af kendsgerninger ud fra data
involverer uvægerligt forskerens erkendende subjekt. Og
forskeren arbejder med konstruerede kategorier, der gør, at
forskerens resultater bliver funktioner af de kategorier, der indgår
i forskerens spørgsmål. Og det er netop derfor, forskning hverken
er objektiv eller sand, men er hypotesedannelse om empiri, også
selvom hypoteserne til tider besidder en til vished grænsende
sandsynlighed.
-----------------------------
1Her efter Max Weber: „Samfunnsvitenskapens „objektivitet“, i:
Fivelsdal, Eigil: Max Weber, makt og buråkrati. pp.: 161-220.
Oslo 1971.
2Max Weber: „Die protestantische Ethik und der Geist des
kapitalismus“, i: „Gesammelte Aufsätze zur Religionssoziologie“,
bind I, p. 18-19. Thübingen 1920.
3Se f.eks.: Baird Robert D.: Category formation and the History
of Religions. Berlin New York 1971, eller: Luckmann, Thomas:
Invisible Religion. New York 1967
4Max Weber: Samfundsvitenskapernes „objektivitet“, p.168, i
Fivelsdal op.cit.
5 Max Weber: „Die protestantische Ethik und der Geist des
kapitalismus“, i: „Gesammelte Aufsätze zur Religionssoziologie“,
bind I, p. 1-16. Thübingen 1920.