Læs artikel. - Historie-nu.dk

www.historie-nu.dk www.historie-nu.dk - - side side side 4
4
fordi han anså at mennesket, i hvert fald det vestlige menneske 5
og kineserne, grundlæggende besidder en fælles rationalitet. I
praksis mente Weber det internationale lærde kollegie skulle tage
stilling til forskerens bidrag til den videnskabelige viden. Dette
krav stillede Weber, fordi han nok anså at virkeligheden er uendeligt
polariseret, men den fremtræder som én helhed for alle. Hermed
har Weber inddraget „intersubjektiv kontrol“, som en del af
verificeringen af forskningsresultaters gyldighed. „Intersubjektiv
kontrol“ er det bindemiddel i Webers metodiske begrebsapparat,
som gør det til en metode. For gennem intersubjektiv kontrol
indfører Weber en falcificerbarheds kontrol.
Kr. Erslevs metode.
I den historieforskning der opstod efter bruddet med
krønikeskrivningen, var man af den overbevisning, at man kunne
komme frem til historisk virkelighed ved så at sige at sigte kilderne.
Man anså, at sandheden om menneskets fortid lå gemt i de
historiske kilder, og denne sandhed gjaldt det om at finde gennem
grundig og korrekt kildekritik. Dette hang tæt sammen med
datidens positivistiske subjektfornægtende naturvidenskabelige
forskerideal. Epoken betegnes af historiografer
„kildepositivismen“, og blev efterfulgt af
„kendsgerningspositivismen“, der ofte opfattes som moderne
historieskrivnings egentlige arne, med de metoder der i Danmark
blev introduceret af Kr. Erslev 6 . Erslev erkendte indirekte, at
historieskrivning, altså forskernes slutninger på baggrund af
kilderne, er afhængige af hvilke spørgsmål forskeren stiller
kilderne, og i forhold til den tidligere historieskrivning var der tale
om en klart ændret opfattelse af kilderne og med mere plads til
forskerens rolle. Erslevs syn på kilderne betegnes „funktionelt“,
hvilket afspejler en delvis erkendelse om, at forskerens subjekt
er inddraget i forskningsprocessen 7 , og for Erslev så den historiske
forskningsproces ud som følger:
1) kildefremdragelse
2) kildekritik
3) etablering af subjektneutrale kendsgerninger
4) syntesedannelse (forfattelse af det aktuelle værk)
Punkt 1-3 i ovenstående erkendelseskæde, betegnes den
tekniske fase, og her anså Erslev, at forskeren objektivt, dvs.
neutralt, kunne etablere kendsgerninger, som udgjorde
byggestenene i et historisk værk. Erslev erkendte dog forskerens
aktive rolle i punkt 4: syntesedannelsen, men kun i
syntesedannelsen. Erslevs krav til historikeren i syntesedannelsen
er det lidet stringente, at han skal have menneskekundskab,
verdensforståelse og søge sandheden 8 .
Spørgsmålet om objektivitet var for Erslev spørgsmålet
om, hvorledes forskerens historiske erkendelse i den tekniske
fase var blevet til, og om forskeren havde været „objektiv“ under
punkt 1-3. Erslev opstillede som bekendt en del regler om,
hvorledes sådan noget foregår i „Historisk Teknik“. Udspaltningen
af forskeren i en positivistisk objektiv „kildefremdrager“ og en