Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
(roman)<br />
Sjón<br />
Dine øjne så mig:<br />
En kærlighedshistorie<br />
Oversat af Kim Lembek<br />
216 sider, 249 kr.<br />
Vindrose<br />
Anmeldt at Trine Buhl<br />
Islændingene har tradition for at<br />
fortælle historier, og som ny forgrundsfigur<br />
på den litterære scene<br />
i Island følger forfatteren Sjón fornemt<br />
traditionen op. »Dine øjne så<br />
mig« består af en række fortællinger,<br />
der tager sig ud som en fragmentarisk<br />
blanding af drømmesyn,<br />
anekdoter og mytologi. Den ene<br />
fortælling griber forstyrrende ind i<br />
den anden, men kædes løbende<br />
sammen af et fortællende jeg, der<br />
8<br />
Den enbårne søn,<br />
fortællingen<br />
Sjón følger på fornemste vis den islandske fortællertradition op og<br />
tilfører en række velkendte historier en humoristisk og virtuos drejning<br />
NR. 4 DECEMBER 2002<br />
fremstiller begivenhederne for en<br />
fiktiv læser.<br />
Romanens hovedfortælling<br />
udspiller sig i et pensionat i en<br />
landsby i Niedersachsen under<br />
Anden Verdenskrig. Her arbejder<br />
romanens hovedperson, den unge<br />
Marie-Sophie, som stuepige. En<br />
nat drømmer hun om en mystisk<br />
mand med en kuffert og en lyserød<br />
hatteæske, og da den samme<br />
mand dukker op i pensionatet den<br />
næste dag i skikkelse af en hårdt<br />
medtaget flygtning, får hun til<br />
opgave at passe og pleje ham.<br />
Marie-Sophie og flygtningen bliver<br />
anbragt i pensionatets præsteværelse,<br />
et levn fra dengang huset<br />
fungerede som horehus. Dér udvikler<br />
de langsomt et kærlighedslignende<br />
forhold, som resulterer i<br />
en kropslig og kønslig sammen-<br />
Dr. Franks deroute<br />
Eddie Thomas Petersen<br />
Kys<br />
491 sider, 348 kr.<br />
Samleren<br />
Anmeldt af Tore Rye Andersen<br />
»Kys« er Eddie Thomas Petersens<br />
første roman, men alligevel vil<br />
han allerede være kendt af de fleste<br />
som forfatteren bag tv-serien<br />
»Strisser på Samsø«. I den næsten<br />
500 sider lange »Kys« prøver<br />
Petersen kræfter med romanformatet,<br />
i en ambitiøs samtidsroman<br />
der vil give et tværsnit af Danmark<br />
omkring årtusindskiftet. Historien<br />
følger en stor gruppe danskere fra<br />
mange forskellige samfundslag,<br />
samtidig med at den behandler<br />
forskellige aktuelle fænomener<br />
såsom IT-boblen på aktiemarkedet.<br />
I centrum af det store persongalleri<br />
står den unge læge Frank,<br />
der som Dostojevskijs Fyrst Mysjkin<br />
involverer sig lidt for meget i<br />
andre mennesker, alt imens han<br />
forsømmer sit eget mentale helbred.<br />
I begyndelsen af romanen<br />
møder vi Frank i eksil i Nordjylland,<br />
og resten af bogen fortæller<br />
historien om, hvordan han<br />
endte dér. Ud over Frank møder vi<br />
en lang række venner, ekskærester,<br />
kolleger og slægtninge, bl.a. kæresten<br />
Lisa, en succesrig jetsetter<br />
fra et eksklusivt investeringsselskab;<br />
Thea fra Nordjylland med<br />
det indviklede kærlighedsliv; samt<br />
bumsen Billy, som Frank ved et<br />
tilfælde involverer sig i.<br />
smeltning. Som ét væsen undfanger<br />
de et nyt menneskebarn – en<br />
enbåren søn, der også viser sig at<br />
inkarnere romanens fortæller.<br />
I »Dine øjne så mig« genererer<br />
At læse Eddie Thomas Petersens »Kys« er som at se 15 timers<br />
»Strisser på Samsø« ud i én køre<br />
Fra bogens omslag ved<br />
Ida Balslev-Olesen<br />
Sjón<br />
»Det er et grundtræk for alt levende,<br />
at det stadigt forandrer sig,«<br />
forvandlingen nye fortællinger.<br />
Sideløbende med romanens hovedhistorie<br />
– eller fortællerens undfangelseshistorie<br />
om man vil —<br />
hører vi om ærkeenglen Gabriel,<br />
der forbereder sig på at nedkalde<br />
Dommedag over menneskene. Men<br />
ærkeenglen forføres af Djævelen<br />
og må pludselig se sig omformet<br />
til kvinden Gabriella. I en anden<br />
historie hører vi om den personlighedsspaltede<br />
Karl Maus, der<br />
forvandler sig fra at være den afventende<br />
trolovede til at blive sin<br />
udkårnes voldtægtsmand. Forvandlingen<br />
manifesterer sig i forskellige<br />
former i romanens mange<br />
historier, men på et mere overordnet<br />
plan tager den sig ud som en<br />
humoristisk og grotesk fordrejning<br />
af et i øvrigt velkendt stof. Den<br />
konstante skævvridning af det, der<br />
refereres til, virker som den samlende<br />
komponent i den ellers brudstykkeagtige<br />
fremstillingsform.<br />
Ved at tilføre en række velkendte<br />
historier en humoristisk og virtuos<br />
drejning, lykkes det Sjón at<br />
genføde fortællingen og at give<br />
den fysisk og legemlig form.<br />
Undervejs gør han os til vidne til<br />
fortællerens ubesmittede fødsel.<br />
Men vi oplever også — og dette er<br />
ikke uden betydning for romanens<br />
idé og form - hvordan nye fortællinger<br />
undfanges, som de fortælles.<br />
hedder det på et tidspunkt i romanen,<br />
og »Kys« følger da også<br />
romanpersonernes voldsomme<br />
bevægelser, deres op- og nedture.<br />
Det er i og for sig et sympatisk<br />
projekt, men det forvaltes indimellem<br />
temmelig urealistisk, som når<br />
den snavsede bums Billy viser sig<br />
at være en rigmandssøn, hvis<br />
opadgående vektor krydser lægen<br />
Franks nedadgående bane. Trods<br />
drømmen om uhindret social<br />
mobilitet, så har prinser det med<br />
at forblive prinser, ligesom tiggerdrenges<br />
aspirationer om en villa i<br />
Hellerup sjældent belønnes.<br />
Den ovenstående liste over<br />
romanpersoner er langt fra udtømmende.<br />
Der er nemlig rigtig mange<br />
personer i »Kys«, og der bliver<br />
ved med at dukke nye op gennem<br />
hele romanen. Det er som om forfatteren<br />
i sit forsøg på at lodde<br />
dybt vil favne så bredt som muligt,<br />
men de to ting er ikke altid forenelige,<br />
og i Petersens roman udelukker<br />
de faktisk hinanden. I sit<br />
forsøg på at lære så mange mennesker<br />
som muligt at kende, zapper<br />
romanen rundt og lærer derfor<br />
ikke rigtig nogen at kende til