Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
(kritik)<br />
fortsat fra forrige side<br />
ekstreme lydrepertoire heller ikke.<br />
I begge tilfælde integreres ’instrument-støjen’<br />
som integralt moment<br />
i selve spillet, frem for, som mange<br />
anæmiske kritikere ønsker det, at<br />
fortrænge den. Sådan er det også<br />
hos de alt andet end blues-inspirerede<br />
»The Velvet Underground«.<br />
Her er der snarere tale om en<br />
avantgardistisk anvendelse af elektrisk<br />
overstyring og ’grim’ lyd-optagelse<br />
for at forlene en stærk sårbarhed<br />
eller sensiblitet især hos<br />
Lou Reed og Nico med en konfrontativ<br />
brutalitet og en John Cales<br />
klassisk dannede lydekstremiteter<br />
efter Stockhausen, Cage og Warhol.<br />
Springer man frem til el-guitareksperimentatorerne<br />
»Sonic<br />
Youth« og lydmaskinen »My<br />
Bloody Valentine« er situationen<br />
en helt anden end i tilfældene<br />
Hendrix og »The Velvet Underground«.<br />
I begge tilfælde handler<br />
det ikke om at undersøge og<br />
videreudvikle tilfældigt opståede<br />
og hidtil uhørte instrumentale<br />
muligheder, Hendrix’ fænomenale<br />
forvrængninger, wah-wah og feedback<br />
eller »The Velvet Underground«s<br />
langt mere primitive forstærkerhylen.<br />
Nu handler det om<br />
at forfine en højt udviklet teknik i<br />
et forsøg på at udvide eller ligefrem<br />
sprænge rock-musikkens<br />
grænser. Det resulterer i et fænomen<br />
kaldet ’støj-rock’. Men her er<br />
’støj’ ikke længere noget udelukkende<br />
tilfældigt, men del af et ofte<br />
gennemkomponeret og kompliceret<br />
lydflow. Her som i music concréte<br />
a la Else Marie Pade og i aktuel<br />
electronica er der tale om tilrettelagt<br />
støj.<br />
Set i et kompositionelt, analytisk,<br />
musikalsk udøvende eller lyttende<br />
perspektiv gør afstanden<br />
mellem tilfældig og tilrettelagt støj<br />
noget af en forskel. Begge må i jazz,<br />
rock og electronica siges at være<br />
lige vigtige, men deres perceptionelle<br />
og kulturelle antrit er vidt<br />
forskellige. Det er derfor også en<br />
smule futilt at tale om Hendrix,<br />
»The Velvet Underground«, »Sonic<br />
Youth« og »My Bloody Valentine«<br />
som om de spillede på den samme<br />
fender-guitar. Det gør de ikke, og<br />
de udnytter instrumentets støjmusikalske<br />
potentialer af både tilfældig<br />
og tilrettelagt art på vidt<br />
forskelllige måder. Hvorfor også<br />
fænomenet ’støj-rock’ i et æstetisk<br />
perspektiv må kobles med en<br />
teknisk og perceptionel side, der<br />
tager musikerens, komponistens,<br />
øjeblikkets, producerens og mediets<br />
konceptualiseringer alvorligt.<br />
48<br />
NR. 4 DECEMBER 2002<br />
Om et skånsk fænomen som<br />
»Bob Hund« tangerer genren ’støjrock’<br />
kan være lidt tvivlsomt. Men<br />
de udnytter på cd’en »bob hund«<br />
(2002), »10 år bakåt & 100 år framåt«,<br />
til fulde forskellene mellem<br />
den støj, der ledsager en live-optræden<br />
i en engelsk klub London<br />
23. maj 2001 og studie-optagelser<br />
fra gruppens 10 år. I begge tilfælde<br />
trykker de den af med en energi og<br />
nogle tekster, der i enhver henseende<br />
sparker fødderne væk under<br />
én, »Istället för musik: förvirring«.<br />
Og måske er deres musik i virkeligheden<br />
udtryk for, at et eminent<br />
udnyttet støj-potentiale, klassisk<br />
rock-musik, skånsk brovte-humor<br />
og en vis anarkistisk sans også<br />
simpelthen kan være udtryk for<br />
netop en energi. Det kunne være i<br />
et sådant både ubestemt og singulært<br />
transformationsfelt støj og<br />
musik kunne mødes. Så nu forlades<br />
scenen og øret hældes ind i<br />
»Bob Hund«, ind i en energi hinsides<br />
duracell-kaninernes monotone<br />
trommeri. God energi, altså.<br />
Rengøring som en hvid tornado i<br />
hjernens mugne og spindelvævsbesatte<br />
områder. Drik øl og bræk<br />
dig, som Bob Hund anbefaler de<br />
engelske og svenske tilhørere på<br />
live-cd’en. Også det støjer, men<br />
vist nok uden at — larme?<br />
Spørgsmålet om forskellene<br />
mellem larm og støj må vi nok<br />
hellere meditere en smule over<br />
ved en anden og mere passende<br />
lejlighed.<br />
(tak til Sara Alfort (bob hund) og<br />
Rasmus Steffensen (geiger:))<br />
»Ildfisken # 29« 2002 (cd)<br />
»geiger: # 6« 2002 (gratis århusiansk<br />
ROSA-skrift om bl.a. støjrock<br />
og electronica)<br />
Benedicta Pécseli (red.), »øjeblikkets<br />
antændelse«, Copenhagen<br />
JazzHouse 2001<br />
Torben Sangild, »The Aesthetics<br />
of Noise«, Datanom 2002<br />
Peter Vuust, »Polyrytmik og<br />
–metrik i moderne jazz«, Det jyske<br />
Musikkonservatorium 2000<br />
Bill Evans Trio, »Sunday at the<br />
Village Vanguard« (cd)<br />
Bill Evans Trio, »Waltz for Debby«<br />
(cd)<br />
Bob Hund, »bob hund« (2 cd)<br />
My Bloody Valentine, »Loveless«<br />
(cd)<br />
Sonic Youth, »Screaming Fields of<br />
Sonic Love« (cd)<br />
Big Brother & the Holding<br />
Company, »Cheap Thrills« (lp)<br />
Hot Tuna, »Live at the new orleans<br />
house, berkeley« (lp)<br />
Modernismen<br />
modereret<br />
Eksklusivt udvalg af Johannes Jørgensens<br />
litteraturkritik<br />
Johannes Jørgensen<br />
Essays om den tidlige modernisme<br />
Redigeret af Peer E. Sørensen<br />
222 sider, 234 kr.<br />
Forlaget Klim<br />
Anmeldt af Dag Heede<br />
Omslag: Joyce Grosswiler med maleri af Johan<br />
Rohde: “Johannes Jørgensen” (1925)<br />
I fjor udgav Forlaget Klim i deres<br />
nye, eksklusive serie af ’kulturklassikere’<br />
et udvalg af Johannes<br />
Jørgensens (1866-1956) tidlige litteraturkritik.<br />
Redaktion, lærd<br />
kommentering og efterskrift er lagt<br />
i Peer E. Sørensens kyndige hænder.<br />
Hans indsats er fremragende.<br />
På suveræn, om end ikke ganske<br />
pædagogisk vis bliver Jørgensens<br />
tekster analyseret, perspektiveret<br />
og problematiseret. Sørensens<br />
overordnede projekt er at moderere<br />
den danske modernismekonstruktion,<br />
der — groft sagt — ser<br />
modernismen som et dansk fænomen<br />
udsprunget i nittentresserne<br />
med Johannes V. Jensen som eneste<br />
forgænger. Johannes Jørgensens<br />
negativitetsæstetiske ungdomskritik<br />
fra halvfemserne viser ifølge<br />
Sørensen en fuldt udfoldet modernistisk<br />
sensibilitet, som i det videre<br />
forfatterskab erstattedes af religiøs,<br />
anti-modernistisk dogmatik.<br />
Jørgensen endte efter konverteringen<br />
til katolicismen i 1896 med<br />
at skrive sig ud af modernismen<br />
og ind i klassicismen.<br />
Udvalget strækker sig fra 1891<br />
til 1906 og illustrerer, hvor radikalt<br />
Jørgensen ændrede sine litte-