Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart

More documents

Recommendations

Info

(lyrik) Homers Odyssé Oversat af Otto Steen Due Illustreret af Peter Brandes Otto Steen Due Ledsager til Homers ’Odyssé’ I alt 640 sider, 495 kr. Gyldendal Odysséen Peter Brandes og Homer Fra ord til billede 256 sider, 148 kr. Boggalleriet/Statens Museum for Kunst Anmeldt af Jørn Erslev Andersen Det er heldigvis en god og lukrativ konjunktur Otto Steen Dues Homer-oversættelser falder i. Det er længe siden interessen for den klassiske 44 NR. 4 DECEMBER 2002 Figur 1. Ilustration af Peter Brandes Brød og kebab griset til Homers »Odyssé« i proper tekst, fortolkning og billede græske og latinske litteratur har været så udbredt i alle bog-læsende lag. Så meget desto bedre er det da, at Dues oversættelser ikke alene er fyndige og finurlige, men at de tillige er koncise indlæg i den løbende debat om hvem eller hvad denne Homer nu egentlig er for en størrelse. Dermed bidrager de til nuanceringen af de ofte steoreotype billeder af ’antikken’. Man kan sikkert hurtigt blive enige om, at Homers »Iliade« og »Odyssé« hører til den lille eksklusive gruppe af europæisk litteraturs ubestridelige hovedværker. Slidstærke og ganske uanfægtede unddrager de sig tidens tand. Om de så også repræsenterer den europæiske kulturs ’oprindelse’ er måske mere tvivlsomt, det afhænger ikke så lidt af øjnene der ser, om man fx er af romansk herkomst med forkærlighed for den tidlige renæssance, om man har nærorientalsk eller nordafrikansk herkomst, om man er same, islænding eller grønlænder. Og endnu mere tvivlsomt er det at få styr på fænomenet Homer og de to store episke teksters gådefulde tilblivelseshistorie. I ledsagerne til de to oversættelser giver Otto Steen Due sine bud herpå. I ledsageren til Homers »Iliade« beskrives kort, klart og lærd traditionernes forskellige på fortolkninger af Homer, fra at han bliver opfattet som én digter af begge værkerne til at navnet Homer dækker over to forskellige forfattere til de to værker eller dækker over en ikke nærmere defineret flerhed af forfattere eller ligefrem repræsenterer det græske folks ånd eller samlede kulturelle stemme. Dette såkaldte ’Homeriske Spørgsmål’ kan naturligvis ikke afklares, men gennem sit intense og nøjagtige filologiske og translative arbejde med værkerne lægger Otto Steen Due tvivlsspørgsmålene frem på en ganske klar måde. Han deler en antagelse med os andre, nemlig at de to episke tekster dels repræsenterer det kulturelle forfald, der finder sted i overgangen fra en mundtlig til en alfabetiseret kultur, dels at de består af en samlet kunstvilje, hvor en række spredte materialer fra traditionen og mængden af udelukkende mundtligt formidlede sange om de to emner kompileres til egentlige sammenhængende værker. De forskellige dialektale, historiske, samfundsmæssige og tematiske spor, som er i værkerne og som en oversætter af Dues format selvfølgelig må forholde sig til, er da indicier på noget sådant. Men, som han bemærker i ledsageren til Homers »Odyssé«, så er det først i den endelige tekst, den endelige bygning, værkets sluttethed, genialitet og helt særegne karakter træder frem uanset hvor meget delelementerne end er stjålet fra andre. Oversættelsen af Homers »Odyssé« holder for os almindelige læsere niveauet fra oversættelsen af »Iliaden«. Teksten flyder afsted i uanstrengte hexametre og lader sig uden videre omsætte til tidens rap-kultur ledsaget af smidige kropsvrid, bankende grundrytmer og fingerknips. Også i denne oversættelse må man sine steder ty til »Ordbog over det Danske Sprog« for at få alle detaljerne med, hvad en række af dagens kritikere bemærkede allerede efter at været nået til første sangs tredje linie (’lynne’). Jeg skal ikke her genfortælle den velkendte historie, men blot gentage, at oversættelsen er fyndig og finurlig, akkurat som også Homers tekst er det. Man kan således tage følgende splatterpassage fra XXII. sang vers 15-21 for endnu engang (dvs. som i min anmeldelse af »Iliaden«) at appellere til os kebab-freaks på husarernes første række: Men han blev ramt af Odysses just dér hvor han sigted, i struben. Odden af pilen gik tværs gennem halsen og ud gennem nakken. Bagover gik han med ét, og pokalen faldt ud af hans hænder, og af hans næsebor stod der en fløjte af blodet der sprøjted af dem i to tykke stråler. Han spjætted med foden så bordet vælted omkuld og maden derpå blev kastet på gulvet, brød og kebab griset til.
Scenen er indledningen til Odysseus’ afsløring af sig selv efter hjemkomsten fra sit lange fravær og hævnen på bejlerne, hvor ’svinet’ Antinoos lige har rakt ud efter sit bæger og er den første der rammes af Odysseus’ skud. Peter Brandes har beriget Dues to Homeroversættelser med en række markante og gennemarbejdede illustrationer, således også til denne scene (se illustration 1). Brandes’ forstudier til illustrationerne er dokumenteret på en udstilling på Statens Museum for Kunst og i udstillingskatalogen »Odysseen. Peter Brandes og Homer. Fra ord til billede«. Katalogen åbnes af ’bevidsthedshistorikeren’ og træhesten Keld Zeruneith og hans noget selv-celebrerende indledning, men er ellers en nøgtern rapport om en omfattende og detaillerig kunstnerisk arbejdsproces. Bogen er i smuk layout og har mange illustrationer, endog flere som undertegnede finder mere vellykkede end de i værkerne optrykte. Katalogen kan også bruges til at finde nye sider af Homers tekst med, nemlig gennem Brandes’ billedunivers, herunder gennem en række værker i sindssygt flotte og velafstemte farver. Bogen kan således kaldes en slags ’billed-ledsager’ til Homer. De mange værker er gengivet på fornem vis, her vil jeg blot falde for min egen forkærlighed for det ’præ-homeriske’ efemere og skitseagtige og med opfordring til læserne om selv at læse Homer, selv at studere Due og selv se på Brandes blot bringe et lille fint vidnesbyrd om processen i værkstedet (se illustration 2). Figur 2. Illustration af Peter Brandes Morten Blok mindes Morten Blok Kabinet 1999-2002 63 sider, 148 kr. Samleren Knækprosa der gerne vil være mere Anmeldt af Rasmus Nikolajsen Morten Bloks tidligere bøger ligner ofte en fejring af angst, jeg har svært ved at synes om, men som alligevel fascinerer med sin for-meget-hed og sine til tider fine udkradsninger af liv i et sydeuropæisk (by)landskab. Hans femte digtsamling »Kabinet 1999-2002« er en mildere bog: Et mix af ‘jeg mindes’-digte hvor en blødere Blok sætter datid i perspektiv — og spredte nutidsdigte, som mere Blok-bloksk rapporterer fra et isoleret punkt i Sydeuropas varme. Minde-digtene (der udgør det meste af bogen) nævner typisk 3-4 hændelser eller lignende: »Enkelte sejre/ i tegning, men en fuldstændig mangel på evne/ til at fatte matematik«, og forsøger så at skrive dem sammen og flytte dem fra erindringsplanet op på et højere lyrisk plan. Sandsynligvis provokeret af en fars død og en drengs fødsel mindes digter-jeg’et således udspændt mellem tab og gevinst en hel masse begivenheder og personer. En enkelt konkret A Black Album Dan Turèll Here Comes Your 19th Nervous Breakdown & Lissom 48 sider, 200 kr. Forlaget Bebop Anmeldt af Bodil Hohwü Nielsen Bebops seneste Turèll udgivelse består af to digte fra 1973, »Here Comes Your 19th Nervous Breakdown« og »Lissom«. At genudgive digte er et heroisk foretagende. Vi er sikkert mange der gennem årene har gennemrodet antikvariaternes kasser for at finde de gamle udgivelser i håb om at finde de juveler, som er forsvundet i trængslen af nyudgivelser. De to digte er lige så forskellige, som de egentlig er ens, for vi befinder os i Turèlls ordrige univers. Den kosmiske digter træder frem lyslevende, moderne og sært gammeldags. Det første digt, »Here Comes«, er et langt håndskrevet digt der kredser om årsskiftet 1972-73. Et årsskifte markerer så formelt og barsk at tiden går, at nu’et ikke kan fastholdes, og at vi er ligeså dødelige som det gamle år. Det er den problematik Turèll får skrevet frem i sit digt. Håndskriften skaber nu-heden. Vi er tilstede (lyrik) begyndelse: »Jeg mindes at du lå og åndede« om et nyfødt barn, bliver efter et par mellemregninger med besøg i zoo og mørket forsøgt trukket op med slutlinjerne: »Du lå på brystet/ med armene trykket ind under dig./ Din ryg et ravnsort skjold«. Det er og bliver rapporter fra privatzonen. Og det kunne være okay, hvis det var det, digtene ville være og omkredse, hvis digteren gjorde et nummer ud af det, hvis han var klar over, at det lyder åndssvagt at starte et digt (eller 22) med »Jeg mindes«. Minde-digtene er knækprosa der gerne vil være mere — men er mindre (end f.eks. Bo hr. Hansens »knæk.idiot.eik.«). Jeg forstår ikke, hvorfor digteren tilsyneladende en gang om år tager sydpå til sit gamle angst-pensionat: »Mens toget kørte ud langs perronen/ tog luften til mellem os/ som kød revet ud af en flanke, så/ den blodigt faldt fra hinanden«. Måske fordi luftkødsbilledet er fint (av!), hvis man streger situationen. I hvert fald er nutidsdigtene med de sydlandske stemninger og tableauer, om fortidens angstdyrkelse kontra den angst, der nu er betinget af kærligheden til en kvinde og et barn, bedre end minde-digtene. Blødheden fungerer bedst i denne hårdere sammenhæng, men de gode iagttagelsesforløb kvæles stadig i attitude og snak. Genudgivelse af Dan Turèlls sorte hæfter fra 1973 lige her og nu hvor digtet bliver til. Den flydende og beslutsomme pen fyger hen over siderne, sommetider på langs af papiret, sommetider på tværs. Men som tiden og digtet går, og vi kommer nærmere årsskiftet – øjeblikket hvor tiden standser og går i gang igen – bliver skriften mere usikker og vibrerende. Blokbogstaver, citater og slagord befolker siderne og slutter i det besværgende »Not Fade Away«. »Lissom« er et anderledes struktureret digt. Otte sider med otte strofer på hver side, hver strofe på fire vers. Hvert vers indledes med et »ligesom« og alle strofer har rim. Digtet er befolket af tidens personer, af hverdagens ting og af livet. Her rimer Askepot med gnasket snot, børn man døber med blot amøber. Det er et svimlende digt, der med sin insisterende gentagelse af »lissom« suger læseren ind i en næsten hypnotisk tilstand. Når jeg har kaldt digtene gammeldags, skyldes det i høj grad, at de er bundet i en tid, i de tidlige 70’ere med Vietnamkrig osv. Man kan så spørge om de »gør« noget ved en læser i 2002, hvorfor er de stadig moderne? Svaret findes i digtenes uimodståelige friskhed. Den sikre poetik kan ikke fornægtes. Her skriver en sand digter, og han kan altid genkendes. Tak til Bebop for udgivelsen. NR. 4 DECEMBER 2002 45
Page 1 and 2: 4 Anmeldelser af ny litteratur 16.
Page 3 and 4: Henry Roth Kald det søvn (Call It
Page 5 and 6: (1988) og den knap så gode »Stron
Page 7 and 8: gi. Og det er egentlig ret provoker
Page 9 and 10: unds — en uvane som den har tilf
Page 11 and 12: Patos og mirakel Fremragende erindr
Page 13 and 14: styre, som siden Angolas uafhængig
Page 15 and 16: sin beretning: »Hvis jeg nu skal b
Page 17 and 18: Problemerne tårner sig op, da poli
Page 19 and 20: Ud i det blå Kirsten John Så mege
Page 21 and 22: mentsbyen, der gentager hinanden, s
Page 23 and 24: Tænk hvis du vandt i Lotto Romande
Page 25 and 26: Er det nu nødvendigt? Man kan væl
Page 27 and 28: ’Poesi’? Stillestående indhold
Page 29 and 30: siger hun. Det er sjovt. Og man for
Page 31 and 32: En røst fra fortiden Lola Baidel S
Page 33 and 34: … en grav i skyerne, en malstrøm
Page 35 and 36: på sin helt egen måde også er po
Page 37 and 38: En lille bog der gør litteraturen
Page 39 and 40: Merete Pryds Helle Ti fingre fra el
Page 41 and 42: Jón úr Vör på dansk Jón úr V
Page 43: Punkter & Patos Anne-Louise Bosmans
Page 47 and 48: ning af visse ords lange endelser.
Page 49 and 50: atur- og kulturhistoriske konstrukt
Page 51 and 52: Hilsner fra bogkælderen, bagerste
Page 53 and 54: lagte, så ærlige og så personlig
Page 55 and 56: normativ kvalifikation af erindring

Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?