Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Punkter & Patos<br />
<strong>Anne</strong>-<strong>Louise</strong> <strong>Bosmans</strong><br />
Punkter, poler og par<br />
59 sider, 169 kr.<br />
Borgen<br />
Christian Stokbro Karlsen<br />
Kerygma<br />
56 sider, 148 kr.<br />
Samleren<br />
Anmeldt af<br />
Jørgen Falkesgaard<br />
Minimalpoesi og maksimallyrik:<br />
To diametralt modsatte debutanter<br />
De er begge i midten af tyverne, de to debutanter<br />
<strong>Anne</strong>-<strong>Louise</strong> <strong>Bosmans</strong> og Christian Stokbro<br />
Karlsen. Samme generation, to verdener — og<br />
hver sit køn. Betyder det mon noget?<br />
Det var Torben Brostrøm, der — da han skulle<br />
promovere sin generations modernister (og<br />
sig selv) — kaldte deres genre for poesi til forskel<br />
fra forgængernes og traditionalisternes<br />
lyrik. Tillad mig, lettere forsinket, at stjæle<br />
betegnelsesforskellen. <strong>Bosmans</strong> skriver poesi,<br />
Karlsen lyrik. Men bemærk, at de to betegnelser<br />
— i modsætning til hos Brostrøm — ikke<br />
dækker over en kvalitetsforskel. De to debutanter<br />
er lige kedelige — bare på hver sin måde.<br />
<strong>Bosmans</strong> på den moderne måde, Karlsen på<br />
den gammeldaws. Karlsen er læst før og bedre<br />
hos en Bjørnvig og en Søren Ulrik Thomsen<br />
(det skulle også bare mangle), og <strong>Bosmans</strong> er<br />
læst før, men ikke bedre hos de minimalistiske<br />
prosaister med eller uden kontakt til Forfatterskolen.<br />
Det potenserede subjekt på post-romantisk<br />
naturrejse ud i Det Andet som det anderledes<br />
over for det selvopløsende, sårbare jeg på<br />
vej ind i (og ud af?) Den Anden som spejl;<br />
Freuds stærke borgerlige jeg over for en ny<br />
socialkarakter, periskop over for gyroskop, ud<br />
og ind — han og hun?<br />
<strong>Anne</strong>-<strong>Louise</strong> <strong>Bosmans</strong> »Punkter, poler og<br />
par« er en stramt komponeret samling på 48<br />
digte i fire afdelinger. Den første består af en<br />
række søsterdigte, hvor søsteren formodentlig<br />
er en udspaltet dominerende jeg-del som<br />
»loftslampen i spisestuen hjemme, hvor vi<br />
voksede op«, eller et møbel. Også jeg´et bliver<br />
let en ting, »et emne«, der hældes ud i søen,<br />
men sejrer dog til slut og bliver lidt sig selv i<br />
en erkendelse af, at »Vi er begge søster til en<br />
søster«. Men det er en skrøbelig identitet, der i<br />
tredje afdeling møder en han, »der ikke kan<br />
være mig«, og på baggrund af et forhold og et<br />
brud ender hos lægen, fordi hun ikke kan få<br />
hånd og ånd til at mødes, og foruroligende bliver<br />
til »lutter hænder«. For »Jeg er en anden,<br />
og han er tilfældig.« Og »Man kan ikke fordoble<br />
sit liv ud af intet.«<br />
Hvor foreningen skildres som »Jeg bliver til<br />
to. Mit liv bliver fordoblet«, skildres bruddet<br />
som: »Vi blev halveret«. Og der spørges til slut:<br />
»Hvor lang tid varer det ubærlige?« Det lyder<br />
måske her lidt lommefilosofisk og formelagtigt,<br />
men det virker faktisk som poesi. Og forunderligt<br />
er det, at dette usikre jeg-liv kommer til at<br />
udgøre en linje, et forløb, et hele, skønt det<br />
består af punkter: disjecta membra . Man kan<br />
(som undertegnede) være kritisk over for mini-<br />
<strong>Anne</strong>-<strong>Louise</strong> <strong>Bosmans</strong> (Foto: Peder Jansson)<br />
malisme, men hos <strong>Anne</strong>-<strong>Louise</strong> <strong>Bosmans</strong> er<br />
der i det mindste overensstemmelse mellem<br />
form og indhold. It works.<br />
Det gør det bestemt også hos Christian Stokbro<br />
Karlsen i »Kerygma«. Derudaf. Et motto fra<br />
(lyrik)<br />
Blake lyder: »Driv din kærre og din plov over<br />
de dødes bene«. Og det går over stok og ben<br />
hos Stokbro Karlsen. Intet liv uden død: »Busserne<br />
kommer et minut senere hver dag«.<br />
Hvabehar! Intet selv uden selvfølelse: »Jeg har<br />
vandret i verden for at røre dit kød,/ mens<br />
efteråret tager det skabte til sig«. Vi skal huske<br />
på det skabtes vaklen, men ikke glemme »visheden<br />
om en dag i morgen«. Man kan spekulere<br />
på, hvad der giver Karlsen(s jeg) dette overlevelsesoverskud.<br />
Selv vil det/han (bekendelsen<br />
er så personlig, at det bliver svært at<br />
skelne) utvivlsomt hævde, at det er det kerygma,<br />
den forkyndelse, der taler til ham som et<br />
selv og dermed sætter ham som selv: Den kristne<br />
forkyndelse af forløsning gennem forladelse.<br />
Men det har jo i den kristne tradition oftere<br />
ført til opblæsthed end til ydmyghed. Der er<br />
noget umiskendeligt katolsk ved Karlsen. Det<br />
er i virkeligheden ikke gudstjenestens forkyndelse,<br />
kerygmaet, han fokuserer på, men udenværkerne:<br />
Sølvstager, ornat, flagellanter, katakomber.<br />
Det er, hvad vi hører om i Karlsens<br />
Kvarter. Og derigennem en fokusering på<br />
momentet, oplevelsen. Det er karakteristisk, at<br />
hvor en traditionel kristen tanke om livet fra<br />
skabelse til forløsning er knyttet til årstidens<br />
Christian Stokbro Karlsen (Foto: Morten<br />
Holtum Nielsen)<br />
gang, så er hele sommerperioden fraværende<br />
hos Karlsen. Det er — som hos Nordbrandt —<br />
mest november. Hvor der i den kristne tradition<br />
er en (tids)linje, en udvikling, er der i den<br />
karlsenske kristendom kun momenter af oplevelse,<br />
punkter: kød, kalk og krydsforhør. Løsrevne<br />
ord. Men hvor er de smukke.<br />
Omslagstilrettelæggere har ofte et godt blik<br />
for indholdet i det, de skal illustrere. Således<br />
også her. På begge omslag optræder øjne. Hos<br />
Karlsen er øjet i centrum — det styrer begivenhedernes<br />
gang. Hos <strong>Bosmans</strong> ligger øjeæblet på<br />
gulvet, skubbet til side af en dør, der er blevet<br />
åbnet. Han og hun?<br />
NR. 4 DECEMBER 2002 43