Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart

More documents

Recommendations

Info

(lyrik) Søren Ulrik Thomsen Det værste og det bedste Tegninger af Ib Spang Olsen 55 sider, 199 kr. Vindrose Anmeldt af Morten Kyndrup Der er ingen grund til at lægge skjul på, at tanken om Søren Ulrik Thomsens nye digtsamling, »Det værste og det bedste« på forhånd ikke fremkaldte de mest positive forventninger. Tanken om den cool Bukowskis tilbagelænede 40 NR. 4 DECEMBER 2002 Bogens forside med illustration af Ib Spang Olsen Det værste som det bedste Digtning og tegning side om side brug af superlativerne »værst/ bedst« orkestreret af og for en Thomsen hvis største svaghed som digter i forvejen er hangen til distanceløs selvhenførthed? Og tanken om en illustreret digtsamling? Alt i alt ikke noget vanvittig appetitligt scenario. Selvom det aldrig er rart at blive skuffet i sine fordomme er det imidlertid i dette tilfælde svært at bevare surheden. Bogen er nemlig en perle. Digtene fungerer næsten ufattelig godt. Det gør de fordi de hver for sig opmonterer en monstrøs niveausammenstilling af næsten oxymoron-agtig karakter: På den ene side står superlativernes monumentale almengørelse og den digteriske forms egen alvor, og på den anden står en række helt dagligdags, singulære, situationsbundne, ja i mange tilfælde fuldstændig private oplevelser (selvom de i almindelighed kan genkendes af de fleste levende mennesker). Herigennem sker der en lykkelig gensidig befrugtning: Det dagligdags bliver storladent, og storladenheden får et skrålys, et blink i øjet og bliver — dagligdags. Det hjælper selvfølgelig at Søren Ulrik Thomsen som altid er helvedes godt digtende, ikke mindst med øret på rette sted. Men her forlenes hans ordkunst med en tone af lavmælthed eller ydmyghed midt i de store vingesus, der gør dem effektfulde også i et andet register, end det har været sædvanen. Digtene her er ikke bare kraftfulde forsøg på at forstå og gestalte verden. De vil også forstå sig selv. Om det nu er den ydre pastiche eller situationernes magt eller slet og ret de små smagsdommes storhed: der er simpelthen sket et eller andet, som utvetydigt henhører i afdelingen for »det bedste«. Og lad så være at der smutter en enkelt dosis uforgribelige universalier af typen »Guds tavshed« med i ny og næ. Ib Spang Olsens tegninger er i sig selv fantastisk gode, og de besidder indlysende nogle af de samme kvaliteter som Thomsens digte denne gang, i deres distinkte møde mellem en til bankerot grænsende prætention om almenhed på den ene side og en uundslippelig klæben til det enkeltstående dagligdags på den anden. Alligevel kommer man desværre let til at se tegningerne som illustration af digtene, ikke mindst fordi man ofte genkender digtenes situationer i tegningerne. Det er lidt synd, fordi det da svækker både ord og billeder. Det hjælper gevaldigt hvis man sørger for i hvert enkelt opslag at se på tegningerne før man læser ordene. Så forsvinder en stor del af den uheldige illustrationseffekt i forholdet mellem ord og billede. Er tegningerne først kommet til deres ret, kan også de betragtes igen og igen, og i spillet mellem ordenes og billedernes på én gang indlysende lighed og uoverstigelige forskellighed i både stil og position (bl.a. står tegningerne i tredje person og digtene i første) — synes deres indre dynamik for alvor at fungere. Men altså side om side, side for side. Så: »Det værste og det bedste« er faktisk en rigtig fin bog, der fuldt ud fortjener sin læsersucces.
Jón úr Vör på dansk Jón úr Vör Hvil din vinge i mit digt Udvalgte digte Oversat af Gorm Henrik Rasmussen og Magnús Gestsson 58 sider, 149 kr. Vindrose Anmeldt af Anders Abildgaard Jón úr Vör (1917-2000) tilskrives i sin første oversættelse til dansk (fra islandsk), »Hvil din vinge i mit digt, den begivenhed«, med »Fiskerlejet« (1946) at have skrevet den første »konsekvent moderne islandske digtsamling med frie, urimede strofer«. Hvordan man er konsekvent moderne uddybes ikke, med mindre de frie, urimede strofer Morten Søndergaard Vinci, senere 96 sider, 185 kr. Borgen Jón úr Vörs digtning præsenteres som moderne, hvilket er en tvivlsom betegnelse skulle kvalificere denne betegnelse. Men frie, urimede strofer er ikke »konsekvent moderne« i 1946. I hvert fald ikke i et internationalt perspektiv. Er det de frie, urimede strofer, betegnelsen refererer til, forekommer det stadig vanskeligt, at se det velplacerede i betegnelsen ’moderne’ med henblik på netop Jón úr Vörs digtning. »Den blå nat« lyder fx: Den blå nat over havet sender landet et blik som en forelsket mand. Skyen gør sig klar til at møde morgenens stråler. Poesiens bimlende eufori Mellem lykke og kaos bimler Morten Søndergaard derudaf i sin digtsamling »Vinci, senere« Anmeldt af Peer S. Høgsbro Bogen er delt i seks afsnit, der danner selvstændige serier. Titlen i det indledende afsnit »Landskaber« angiver den tematiske afsøgning af forholdet mellem sprog og omverden (træer, buske og fugle over for ordene). Vinci ligger i Toscana og igangsætter for Morten Søndergaard en lang række tanker, der dels forholder sig til det ydre, det naturlige landskab, og dels selve beskrivelsen af dette landskab: sprogliggørelsen af det oplevede og den medfølgende metaforisering af naturen. Han reflekterer (eller causerer) over emnet og synes samtidig at afvise muligheden af f.eks. at spejle sjælen i landskabet (»…landskabet ligger uden for enhver betydning«) og alligevel fastholde muligheden for digteriske tolkninger af en verden uden for sproget: »Hvert digt lyser sit stykke af verden op med sin lygte«. Andet afsnit, »I den vaskeægte vanvittige virkelighed«, forholder sig strøtankeagtigt og mindre metapoetisk til aktuelt stof og erindret gods, og følges i tredje afsnit op af en ekfrase (digt hvor man beskriver et visuelt kunstværk, eller i hvert fald tager sit udspring i det), »Nedtælling«, der starter sin tankebevægelse i en klassisk kunstopfattelse, der går ud på at skulpturen er et allerede foreliggende potentiale i stenen, der kun hugges frem af kunstneren, fordi han har det fornødne klarsyn til at finde dette stykke selvindlysende sandhed frem, at aktualisere (afledt af Aristoteles). Hvordan den »hvide marmormonolit« kan blive til billede (lyrik) Valget af den frie versform kvalificeres ikke umiddelbart af digtene selv. De frie vers (hvis historie er meget mere kompleks end som så) blev, bl.a. konciperet og praktiseret i relation til de metriske som en måde at forholde sig kritisk på til den litterære tradition ved i ’frie vers’ at afvige fra traditionens bundethed til de metrisk vers. Hos Jón úr Vör bliver resultatet det modsatte: en ukritisk overtagelse af traditionen (det skal understreges, at det ikke forholder sig således set i et udelukkende islandsk perspektiv) i strofer, der hverken er frie eller metriske, men upræcise. Billederne forholder sig heller ikke kritisk til tidligere litteraturs tilgang til subjektivitet, natur, religion og politik, hvilke er nogle af Jón úr Vörs temaer. Der er glimtvis udmærkede billeder. Men genitivmetaforer som fx »havets silkespejl«, besjælinger som fx »Fjeldet luder over os«, personifikationer som fx »stilheden spiller på aftenrødens harpe« samt apostroferinger som fx »Å, så lyse den fattige drengs drømme« danner hovedtendensen. Disse troper kan udmærket tage del i en moderne digtning. Det gør de ikke hos Jón úr Vör. Ikke at digtning nødvendigvis skal være hverken ’moderne’ eller billeddannende, og ikke at bogen ikke kan have nationallitteraturhistorisk interesse, men betragtet som en selvstændig, moderne digtsamling, og sådan præsenterer bogen sig og indbyder til at blive læst, er der andre moderne navne, der byder sig bedre til. fortsættes næste side Fra bogens omslag NR. 4 DECEMBER 2002 41
Page 1 and 2: 4 Anmeldelser af ny litteratur 16.
Page 3 and 4: Henry Roth Kald det søvn (Call It
Page 5 and 6: (1988) og den knap så gode »Stron
Page 7 and 8: gi. Og det er egentlig ret provoker
Page 9 and 10: unds — en uvane som den har tilf
Page 11 and 12: Patos og mirakel Fremragende erindr
Page 13 and 14: styre, som siden Angolas uafhængig
Page 15 and 16: sin beretning: »Hvis jeg nu skal b
Page 17 and 18: Problemerne tårner sig op, da poli
Page 19 and 20: Ud i det blå Kirsten John Så mege
Page 21 and 22: mentsbyen, der gentager hinanden, s
Page 23 and 24: Tænk hvis du vandt i Lotto Romande
Page 25 and 26: Er det nu nødvendigt? Man kan væl
Page 27 and 28: ’Poesi’? Stillestående indhold
Page 29 and 30: siger hun. Det er sjovt. Og man for
Page 31 and 32: En røst fra fortiden Lola Baidel S
Page 33 and 34: … en grav i skyerne, en malstrøm
Page 35 and 36: på sin helt egen måde også er po
Page 37 and 38: En lille bog der gør litteraturen
Page 39: Merete Pryds Helle Ti fingre fra el
Page 43 and 44: Punkter & Patos Anne-Louise Bosmans
Page 45 and 46: Scenen er indledningen til Odysseus
Page 47 and 48: ning af visse ords lange endelser.
Page 49 and 50: atur- og kulturhistoriske konstrukt
Page 51 and 52: Hilsner fra bogkælderen, bagerste
Page 53 and 54: lagte, så ærlige og så personlig
Page 55 and 56: normativ kvalifikation af erindring

Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?