Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
En røst fra fortiden<br />
Lola Baidel<br />
Som sendt fra himlen<br />
204 sider, 229 kr.<br />
Aschehoug<br />
Lola Baidel har sproget og overblikket til et flot comeback,<br />
men hun pålægger sig unødige begrænsninger<br />
Anmeldt af Jan Bruun Jensen<br />
Lola Baidel er lidt af et fænomen i<br />
dansk litteratur. Har hun ikke en<br />
plads i alle danskeres hjerter, så<br />
har hun det dog i vores litterære<br />
bevidsthed. Hun er om nogen gjort<br />
til eksponent for de sene 70’ers<br />
flom af småsentimentalt selvbekendende<br />
lyrik, og på den måde er<br />
det naturligvis interessant, når<br />
hun så mange år efter skriver en<br />
roman. »Som sendt fra himlen« er<br />
hendes første skønlitterære udgivelse<br />
siden begyndelsen af 80’erne,<br />
og den kunne godt have været<br />
et emne for <strong>Standart</strong>.<br />
At den ikke er blevet det, hænger<br />
sammen med, at Lola Baidels<br />
litterære aspirationer ikke har<br />
udviklet sig mærkbart gennem de<br />
forløbne 20 år. Hun har skrevet en<br />
ret ensporet kærlighedshistorie om<br />
den 48-årige, enlige mor Maya, der<br />
over Internettet kommer i kontakt<br />
med den lidt yngre Bo. Han har<br />
allerede både kæreste og børn, men<br />
vender alligevel godt og grundigt<br />
op og ned på hendes verden. Maya<br />
ved med det samme, at Bo vil Ⱦndre<br />
underteksterne på de film fra<br />
fortiden der kørte inde i hovedet<br />
på hende«, hun bliver aldrig igen<br />
den samme. Og det er måske også<br />
meget godt, kunne man tilføje.<br />
Maya er genert, ligefrem selvudslettende,<br />
og hun er for længst<br />
holdt op med at håbe på den store<br />
kærlighed, hendes »bedst fornægtede<br />
drøm«. Bo viser sig dog at<br />
Fra dæmonernes<br />
skraldespand<br />
Henrik Juul Jensen<br />
Stenhuset<br />
168 sider, 198 kr.<br />
Gyldendal<br />
være særligt indstillet på netop<br />
hendes behov — ikke mindst de<br />
seksuelle — og størstedelen af<br />
romanen handler om, hvordan<br />
hun lærer at give sig hen i tryg forvisning<br />
om, at hun er god nok, og<br />
at han i øvrigt nok skal tage vare<br />
på hende:<br />
For en kort tid blev der gjort plads<br />
omkring hende, så hun kunne<br />
danse frit, men igen kun til hun<br />
troede hun vidste hvor hun var på<br />
vej hen. Så overtog han føringen,<br />
hvirvlede hende rundt, tiltede<br />
hende og rettede hende op igen.<br />
Om og om igen til hun opgav,<br />
slappede af og lod ham føre.<br />
Den stadige pointeren af at Maya<br />
er en selvstændig og selverhvervende<br />
kvinde, benægtes af forfatterens<br />
ensidige insisteren på kærlig-<br />
Henrik Juul Jensen har ikke formået at foretage det sorteringsarbejde,<br />
der kunne have givet hans erindringer og fantasier almen interesse<br />
Anmeldt af Tore Rye Andersen<br />
Når jeg som menig anmelder indimellem<br />
spekulerer over, hvad der<br />
mon foregår bag de lukkede døre<br />
på <strong>Standart</strong>s redaktionsmøder,<br />
kommer jeg uvægerligt til at tænke<br />
på Maxwells dæmon. Fysikeren<br />
James Clerk Maxwell foreslog i<br />
1871 dæmonen som et tankeeksperiment,<br />
der skulle modbevise<br />
den anden termodynamiske lov:<br />
Fra sin plads ved en lille dør i<br />
skillevæggen i en lukket, todelt<br />
kasse skulle dæmonen ved skiftevis<br />
at åbne og lukke døren for de<br />
omkringfarende molekyler sortere<br />
dem, således at de hurtige molekyler<br />
blev koncentreret i den ene del<br />
af kassen og de langsomme i den<br />
anden. Den resulterende opdeling<br />
i en varm og en kold region ville<br />
imødegå den entropiske udjævning<br />
af temperaturforskellen, som<br />
den anden termodynamiske lov<br />
hævder er uafvendelig i et lukket<br />
system.<br />
Jeg skal ikke strække analogien<br />
ud over bristepunktet, men det<br />
forekommer mig, at redaktionens<br />
sortering af bøger i to grupper —<br />
de der ender på anmeldernes skriveborde,<br />
og de som ryger i redaktionens<br />
skraldespand — er meget<br />
lig dæmonens sortering af molekyler.<br />
Allerede inden de sekundære<br />
dæmoner, anmelderne, med deres<br />
smagsdomme får muligheden for<br />
yderligere at sortere mellem skidt<br />
og kanel, har redaktionens primære<br />
dæmoner foretaget en første<br />
(standin)<br />
hedshistorien. Når Maya ikke<br />
smelter som smør i Bo’s arme, spekulerer<br />
hun på om Bo vil ringe,<br />
om hun siger noget forkert, eller<br />
om hun måske selv skulle ringe.<br />
Hvis Maya i højere grad fremstod<br />
som et helt og selvstændigt menneske,<br />
havde både hr. Bo og læseren<br />
måske haft lettere ved at falde<br />
for hende.<br />
Romanen trænger i den grad til<br />
en sidehandling. På samme måde<br />
som Maya trænger til andet indhold<br />
i sit liv, og som Baidel trænger<br />
til nye temaer. Og det er på sin<br />
vis lidt synd, for Baidel har uden<br />
tvivl både sproget og overblikket<br />
til at skrive en roman, som påstår<br />
andet og mere end kærlighedsdrømmens<br />
indfrielse mod alle<br />
odds. Faktisk er afstanden mellem<br />
det levende sprog og den trivielle<br />
tematik ret iøjnefaldende.<br />
Det er tydeligt, at romanen kun<br />
vil være af begrænset interesse for<br />
<strong>Standart</strong>s kernelæsere. Det gør den<br />
hverken til en bedre eller dårligere<br />
roman inden for sin genre, for det<br />
har aldrig været dens intention at<br />
få <strong>Standart</strong>s læsere i tale. At den<br />
alligevel kunne have vist sig mere<br />
ambitiøs — også uden at bryde<br />
med sin genre — er så en anden<br />
snak.<br />
grovsortering, der på sin vis er<br />
endnu mere afgørende for en bogs<br />
skæbne end anmeldernes dom.<br />
Denne vigtige indledende sortering<br />
forbliver som regel usynlig for<br />
anmelderen såvel som læseren, da<br />
den foregår inde i redaktionens<br />
lukkede rum, men nu har dæmonerne<br />
midlertidigt forbarmet sig og<br />
givet os muligheden for et privilegeret<br />
indblik i deres skraldespand.<br />
Hér finder vi Henrik Juul<br />
Jensens roman »Stenhuset«.<br />
Bogens aldrende hovedperson,<br />
Andreas Benjamin Ask, sidder i et<br />
hus ved Vesterhavet og ser tilbage<br />
på sit liv. Fortællingen er stykket<br />
sammen af hans erindringer og<br />
refleksioner, og som en afspejling<br />
af erindringsprocessen er den fragmenteret<br />
og akronologisk i sin<br />
opbygning. Undervejs, men ikke<br />
nødvendigvis i nævnte rækkefølge,<br />
hører vi bl.a. om Andreas’<br />
mange barnepiger, om gymnasietiden,<br />
hvor kæresten Helene fik en<br />
sen abort, samt om forældrenes<br />
skilsmisse og senere død.<br />
Et gennemgående træk ved<br />
romanen er fortællerens store<br />
interesse for piger og deres fristende<br />
’kød’, som det så prosaisk hed-<br />
fortsættes på næste side<br />
NR. 4 DECEMBER 2002 31