Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart

More documents

Recommendations

Info

2 For lidt og for meget ... »Der er alt for mange ord i omløb i verden«. Således indledte Erik Skyum- Nielsen med et citat af Kjell Askildsen sin åbningstale ved årets bogmesse i Forum. Og der udgives alt for mange bøger. Til gengæld er der alt for lidt tid. Derfor er det nødvendigt at være kritisk og selektiv. At forlange noget og give bogen modstand. Og så at give sig tid til at læse de gode af slagsen og dermed — som Skyum-Nielsen udtrykte det: »tage tiden tilbage«. Svært er det at tage sig tid på den hektiske bogmesse — også fordi indslagene sjældent får mere end tyve minutter at udfolde sig på. Til nogle indslag er det alt for lidt, til andre alt rigeligt. Arrangementerne på Scenen tildeles lidt mere tid. Således også åbningen og den efterfølgende præsentation af »Litteraturrådets Skriftserie nr.2«, hvor »Bogens levetid« diskuteres. De fleste bidragsydere er enige om, at levetiden er for kort. Pinen ved ikke at kunne få fat i klassikere eller endog ret nyligt udgivne bøger kender alle, der har fået beskeden: »Desværre, den er udsolgt fra forlaget« af en velmenende ekspedient. Dertil kunne tilføjes den irritation, der uvægerligt kommer snigende, når den ret nye og ret kendte bog, vi gerne vil købe i gave til den og den, ikke står på boghandlerens hylde. Overbringes denne ‘nyhed’ så tilmed af en ekspedient, der ikke længere er velmenende, men overbærende, og som ser på én med udtrykket ‘tror du måske, der er salg i den bog’, mens hun skyndsomst forsikrer én om, at hun da kan bestille den, »og så går der jo kun et par dage, inden den er her«. Det er bare ikke pointen. Det sker simpelthen for tit, at man må gå forgæves, og det skyldes kort og godt, at der er for lidt plads. På forlagenes lagre og i boghandlernes bagbutikker. Lagerpladsen er for dyr. Derfor lever de fleste bøger et kort liv først i boghandlen, derefter på forlagets lager og så igen i boghandlen, nu på udsalg. Et for NR. 4 DECEMBER 2002 kort liv mener mange — også selvom nogle bøger genoplives som paperbacks eller i oversættelser i andre lande. Sidstnævnte har forfatteren Helle Helle skrevet om i sit bidrag til debatten. På Scenen sagde hun, at bogens levetid må være den tid, den lever videre i læseren — hvilket hun jo kan have ret i, men det forhindrer på den anden side ikke argumenterne for, at bogen har en for kort levetid, i at stå til troende. Men der udgives jo også bøger, som ikke har fortjent en længere levetid, end den meget korte, de får. De er en del af det hurtige show, der består af foromtale, reklamespots, anmeldelser, der endelig skal bringes på udgivelsesdagen, forfatterinterviews og pointgivning i form af stjerner, hjerter eller en anden form for letforståelig — og unuanceret — dom. Omtales bogen i »Alt for damerne« og i morgen-tv, er den hjemme. Fænger den ikke i en fart, fænger den ikke, for den er ikke gearet til at række ud over en eventuel nyhedens interesse. Jarl Borgen, grundlægger af forlaget af samme navn, skriver selverkendende i »Bogens levetid«: »Et utal af titlerne i en årsproduktion er enten fyld, gentagelser, idétyverier eller de bøger, der er de vigtige og nødvendige, men som er for lødige til læsermajoriteten«. For lødige. Det samme er måske hele diskussionen om bogens levetid — i hvert fald var der god plads på tilhørerrækkerne til dette arrangement. Først ved dets afslutning kom der flere til, men det (fortrinsvist ældre) publikum, der strømmede ind, kom for at høre Bo Lidegaard tale om Kragh-biografien. Ikke et ondt ord om den — tværtimod er det glædeligt, at det ikke kun er biografier om og af f.eks. frk. forhenværende pornostjerne, der har manges interesse. Biografier er i det hele taget bare bedre til at fange bredere. Fred være med det brede — og det hurtige, for ind imellem fanger det hurtigere én lidt langsommere, hvorved den smalle bliver bredere kendt. Som i tilfældet Søren Ulrik Thomsen, der pludselig har fået samtlige tanter i det ganske danske til ikke længere at synes, at digte er for svært og for elitært. Fedt. At nogle af dem, der læste ham før han blev omtalt i morgen-tv, så måske ikke synes, han er interessant længere, fordi han er blevet ‘for bred’, det er en anden (og mere tåbelig) sag. For problemet er jo ikke det brede. Problemet er, når trangen til at pleje de brede interesser gør, at Kjell bliver for speciel, hvorfor der ikke var plads til den norske forfatter, Kjell Askildsen på BogForum. Uden at gøre denne sag til bogverdenens Rushdie-sag, er det tankevækkende, at der mellem alle disse Katja’er ikke kan blive plads til en enkelt Kjell. Men betyder det, at vi skal vende os imod dette bogcirkus, denne markedsplads, hvor mere eller mindre litterære udskejelser faldbydes? For første gang har jeg hørt en boghandler sige, at der er noget godt ved, at bøger også sælges i supermarkeder. Det får nemlig folk, der ikke frekventerer boghandlen, til at købe bøger, og når de så på et tidspunkt får lyst til et større udvalg og nogle gode råd, vil de opsøge boghandlen. Det er nok ikke hele sandheden, men markedet udvides godt nok, selvom det også omfordeles, for boghandlerne har mig bekendt ikke mistet noget ved supermarkedernes indtog på bogmarkedet. Ligeså med denne messe. Den bliver aldrig en højmesse, der fremmer det højlitterære eller smalle, men at der er for lidt og for meget gør den ikke nødvendigvis fuldstændig fordærvet. Så nej, vi skal ikke afvise bogmessens mulighed for at nå et andet og bredere publikum. For nu at klappe os selv på ryggen skulle man i stedet give de udgivelser, der har fortjent det, et længere liv — bl.a. ved at forlænge deres levetid i omtalen af dem, ved at dyrke langsomheden i den ellers hurtige form, anmeldelsen og den korte artikel. Hvad vi derimod skal afvise er, at den smalle litteratur skulle være for smal til at deltage i den mumlen af stemmer, der stiger op fra bogmessen, super- og julemarkedet. Og når vi så får for meget af dette inferno af stemmer, tage imod Skyum-Nielsens opfordring til at lade en enkelt bog, den udvalgte, »tage et ordentlig stykke af tiden« i denne søde og fortravlede juletid. Lisbeth Christensen LITTERATURMAGASINET STANDART. 16. årgang nr. 4, december 2002. REDIGERET AF Brian Dan Christensen, Lisbeth Christensen, Mette Jørgensen, Helle Lindhardtsen, Kristian Mørk og Line Beck Rasmussen. REDAKTION AF STAND IN Brian Dan Christensen. REDAKTIONSSEKRETÆR Anders Jørgensen. FORSIDE tilrettelagt af Trine Stern. REDAKTION, ANNONCER OG ABONNEMENT <strong>Standart</strong>, Langelandsgade 139, 8000 Århus C. Tlf. 89 42 51 76. Fax 89 42 18 50. Giro 4 50 12 25. E-mail: standart.redaktion@sol.dk. Internet-adresse: www.standart.nu. ISSN 1602-2246. SATS Kalligraf, Skive. TRYK Zeuner Grafisk, Åbyhøj. UDGIVET MED STØTTE af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. UOPFORDREDE bidrag modtages gerne — dog uden forbindende. Deadline for bidrag til næste nummer er 27. januar 2003. Udkommer næste gang 4. marts 2003
Henry Roth Kald det søvn (Call It Sleep) Oversat af Karsten Sand Iversen 470 sider, 349 kr. Centrum Anmeldt af Michael Bach Henriksen Med oversættelsen af »Call It Sleep« skriver Centrum videre på en forlagshistorie, der med stor tydelighed viser, hvor vigtig kortkritikken engang imellem er. Da Henry Roth udgav sin mageløse debutroman i 1934 var der ikke mange, der tog notits af det. Der var tilsyneladende ikke salg i en roman, der med Niels Brunses Fra omslaget Spigeddi og bindasje Forrygende newyorker-immigrant-dansk oversættelse af Henry Roths klassiker »Call It Sleep«, som blander engelsk med jiddisch, talrige dialekter og selvopfundet amerikansk rammende karakteristik mixer James Joyce med Martin Andersen Nexø i sin skildring af purken Davids opvækst på Lower East Side i New York i begyndelsen af det 20. århundrede. Henry Roth der ligesom sin hovedperson var søn af jødiske immigranter fra Galicien, forsvandt herefter fuldstændig fra den litterære scene. Et kvart århundrede ventede han på gennembruddet uden at skrive noget af betydning. I 1960 genudsendte hans forlag imidlertid romanen, som kritikeren Irving Howe anmeldte på forsiden af »New York Times Book Review«, og så var succesen hjemme. »Call It Sleep« solgte over en million eksemplarer alene på grund af Howes omtale. Tiden var omsider blevet moden til Roths særprægede modernistiske immigrantfortælling om den sensitive og skrøbelige David Schearl, og lige siden har romanen haft klassikerstatus i USA. Genopdagelsen kom på baggrund af 1950’erne, der i amerikansk litteraturhistorie ofte kaldes »det jødiske årti«. En periode hvor Philip Roth debuterede, Isaac B. Singer og Saul Bellow blev anerkendte navne, og hvor akademikere som Lionel Trilling og Alfred Kazin påvirkede universiteternes litteraturstudier. Tidsskrifter som »Dissent« og »Commentary« var trods deres elitære præg så kendte i offentligheden, at Woody Allen i filmen »Annie Hall« kunne underholde med at NR. 4 DECEMBER 2002 (roman) foreslå en sammenlægning under navnet »Dysentery«! Der skulle altså en klartskuende kritiker og en ændret tidsånd til, før Roths bog fik den fortjente anerkendelse, og nu kan læsere også være med på dansk. I »Kald det søvn« ser vi verden gennem Davids øjne, men attraktionen er ikke romanens handling, der nærmest er ikke-eksisterende. Opmærksomheden samler sig derimod om Davids sanseindtryk, der blandes med intense stemningsbeskrivelser fra storbyslummen. Sprogbevidstheden er ekstremt høj, og der ligger en formidabel oversætterindsats bag den danske »Kald det søvn«. Til brug for romanens mange dialoger har Karsten Sand Iversen opfundet et fantastisk newyorker-immigrantdansk, der matcher det høje niveau i originalen. Hos Roth blandes »korrekt« engelsk med jiddisch, talrige dialekter og selvopfundet amerikansk, der fører læseren direkte ind i den amerikanske smeltedigels kaotiske virkelighed anno 1900. På dansk lyder det bl.a. således, når vores morsyge hovedperson drilles af de andre immigrantbørn: »Pivung´, pivung´, sut din moars padder.« Eller således, ligeledes fra slummen i »Nyjork«, hvor ungerne snakker om »kenarjefugle«, »en trijon ellestikker«, »spigeddi« og bandager: »Sikken kæmpe bindasje han havde på. Jeg så den. Va fik han´n for?« Iversens oversættelse er helt forrygende, og under den langsomme læsning af »Kald det søvn« mindes man om, hvilken litterær guldalder vi rent faktisk lever i. Mark Twain sagde engang, at det er svært at være profetisk, især med hensyn til fremtiden. Men mon ikke kommende generationer vil mene, at vor tids store dansksprogede værker ikke er skrevet af danskere, men af bl.a. Camus, Dante, Faulkner, Gogol, Homer, Mann, Proust og Pynchon, der alle er udkommet på få år i prægtige danske oversættelser? Nu er Henry Roth minsandten også tilgængelig og endnu en perle, stor som en appelsin, er dermed faldet i den danske litteratur-ban. Gør plads under juletræet. 3
Page 1: 4 Anmeldelser af ny litteratur 16.
Page 5 and 6: (1988) og den knap så gode »Stron
Page 7 and 8: gi. Og det er egentlig ret provoker
Page 9 and 10: unds — en uvane som den har tilf
Page 11 and 12: Patos og mirakel Fremragende erindr
Page 13 and 14: styre, som siden Angolas uafhængig
Page 15 and 16: sin beretning: »Hvis jeg nu skal b
Page 17 and 18: Problemerne tårner sig op, da poli
Page 19 and 20: Ud i det blå Kirsten John Så mege
Page 21 and 22: mentsbyen, der gentager hinanden, s
Page 23 and 24: Tænk hvis du vandt i Lotto Romande
Page 25 and 26: Er det nu nødvendigt? Man kan væl
Page 27 and 28: ’Poesi’? Stillestående indhold
Page 29 and 30: siger hun. Det er sjovt. Og man for
Page 31 and 32: En røst fra fortiden Lola Baidel S
Page 33 and 34: … en grav i skyerne, en malstrøm
Page 35 and 36: på sin helt egen måde også er po
Page 37 and 38: En lille bog der gør litteraturen
Page 39 and 40: Merete Pryds Helle Ti fingre fra el
Page 41 and 42: Jón úr Vör på dansk Jón úr V
Page 43 and 44: Punkter & Patos Anne-Louise Bosmans
Page 45 and 46: Scenen er indledningen til Odysseus
Page 47 and 48: ning af visse ords lange endelser.
Page 49 and 50: atur- og kulturhistoriske konstrukt
Page 51 and 52: Hilsner fra bogkælderen, bagerste
Page 53 and 54:
lagte, så ærlige og så personlig
Page 55 and 56:
normativ kvalifikation af erindring
show all

Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?