Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
(roman)<br />
Renate Dorrestein<br />
Et hjerte af sten<br />
10<br />
Som en<br />
sagte askeregn<br />
(Een hart van steen)<br />
Oversat af Aino Roscher<br />
299 kr.<br />
Høst & Søn<br />
Hollandsk problemroman med stor litterær spændvidde<br />
Anmeldt af Henk van der Liet<br />
Det virker som om skillelinjerne<br />
mellem journalistik og skønlitteratur<br />
i stigende grad bliver anfægtet.<br />
Journalistikken præges mere og<br />
mere af litterære fremstillingsformer,<br />
og omvendt indoptager skønlitteraturen<br />
i større omfang dagsaktuelle,<br />
journalistiske stofområder.<br />
Samtidig minder en del af<br />
nutidens problem- eller debatromaner<br />
om halvfjerdsernes bekendelseslitteratur,<br />
idet det tit drejer<br />
sig om fiktionsværker der har<br />
udgangspunkt i oplevelser i intimsfæren,<br />
eller om at de blotlægger<br />
(tidligere) tabuområder af fysisk og<br />
psykisk art. Ligesom der herhjemme<br />
er kommet bøger som Kristian<br />
Ditlev Jensens »Det bliver sagt«, er<br />
der også i den hollandske litteratur<br />
i de senere år udkommet en<br />
række romaner der belyser problemer<br />
som: spisevægring, incest,<br />
pædofili, muskelsvind, dementi,<br />
osv., osv. I mange tilfælde handler<br />
det om bøger der opbløder, eller<br />
overskrider, grænserne mellem<br />
skønlitteraturens og brugslitteraturens<br />
domæner.<br />
Der er selvfølgelig ikke noget<br />
forkert i at debatlitteraturen blomstrer,<br />
men af og til ligner fiktionsværkerne<br />
til forveksling selvhjælpsbøger,<br />
og det kan være svært<br />
at få øje på deres kunstneriske<br />
kvaliteter. Eksempelvis er der i<br />
Holland for nyligt udkommet to<br />
romaner der hver på sin vis fokuserer<br />
på fænomenet fødselsdepression,<br />
eller fødselspsykose: Heleen<br />
van Royens »Den lykkelige husmor»<br />
og Renate Dorresteins »Et<br />
hjerte af sten«. Begge er oversat til<br />
dansk. Den helt afgørende forskel<br />
NR. 4 DECEMBER 2002<br />
mellem disse to fiktionsbøger er at<br />
førstnævnte aldrig æstetisk overskrider<br />
den journalistiske horisont,<br />
hvorimod Dorresteins roman<br />
om samme temaområde formår at<br />
forvandle debatemnet til et koncentreret<br />
og overbevisende litterært<br />
værk af format. Mens van<br />
Royen ikke giver afkald på læserbrevkasseprosaens<br />
begrænsninger,<br />
løfter Dorrestein stoffet op på et<br />
fuldgyldigt kunstnerisk niveau,<br />
både sprogligt og kompositionsmæssigt.<br />
I ryk, stødvise erindringsglimt<br />
og små antydninger skildrer »Et<br />
hjerte af sten« en ung kvindes dramatiske<br />
livshistorie. Og fordi<br />
romanens udformning svarer til<br />
hovedpersonen Ellen van Bemmels<br />
selvforståelse og oplevelseshorisont,<br />
kredser teksten i høj grad<br />
Omslag af Alette Bertelsen<br />
om det usagte, om fortiede, fornægtede<br />
og fortrængte oplevelser.<br />
Et sammendrag af romanhandlingen<br />
må derfor nødvendigvis skyde<br />
mål forbi, da det ikke kan tage<br />
højde for forfatterens finurlige<br />
præsentation af handlingen. »Et<br />
hjerte af sten« er således en roman<br />
i hvilken form og indhold går<br />
hånd i hånd.<br />
I al korthed skildrer romanen<br />
Ellen van Bemmel, som er en<br />
enlig kvinde i midten af trediverne,<br />
der forsøger at få bugt med et<br />
stort traume der rider hende som<br />
en mare. Det viser sig at hun sidder<br />
med familiens fotoalbum og<br />
genopliver sine barndomsminder.<br />
Hun voksede op i et kærligt og<br />
varmt hjem med tre søde søskende<br />
og nogle omsorgsfulde og stadigvæk<br />
småforelskede forældre. Men<br />
fotoalbummets blade er delvis<br />
tomme. Albummets pludselige<br />
afslutning hænger sammen med<br />
fødslen af familiens femte barn,<br />
Ellens lillesøster Ida. Uden at<br />
være sig bevidst om det har spædbarnet<br />
sat et skæbnesvangert og<br />
diabolsk forløb i gang der ender i<br />
en rystende tragedie der formeligt<br />
sprænger hele familieidyllen i<br />
stumper og stykker. Først i bogens<br />
slutning har læseren samlet brudstykkerne<br />
til et intenst, hårrejsende<br />
hele.<br />
Til trods for at det er hendes<br />
femte barsel forvandler moren sig<br />
nemlig radikalt efter Idas fødsel,<br />
hvilket er romanens omdrejningspunkt.<br />
Fra at være en kærlig, stabil<br />
og omsorgsfuld mor, bliver hun<br />
en mere og mere uberegnelig og<br />
paranoid person. Hverken hendes<br />
ægtefælle eller børnene forstår<br />
hvad der er på færde, og på grund<br />
af deres store hengivenhed og kærlighed<br />
til hende bærer de over<br />
med hende, og de lukker øjnene<br />
for det der er under opsejling. Det<br />
korte af det lange er at moren, i<br />
kølvandet på Idas fødsel, bliver<br />
fuldstændig sindssyg. Hun begynder<br />
at se syner, og hun får religiøse<br />
anfægtelser og vrangforestillinger.<br />
Alle, inklusive lægerne, regner<br />
med at problemerne vil fortage sig,<br />
men det sker ikke, tværtimod.<br />
Først mange år senere, da Ellen<br />
læser medicin, indser hun at<br />
moren faktisk fik en alvorlig postnatal<br />
depression der mundede ud<br />
i en (selv)destruktiv fødselspsykose.<br />
Kort tid efter fødslen, da Ellen<br />
var tolv år gammel, indtraf så<br />
»den ene dag, hvor livet eksploderede<br />
i hovederne på os som en<br />
bombe«, dagen hvorpå moren –<br />
under et anfald af kærlighedsvanvid<br />
– med undtagelse af Ellen og<br />
hendes handicappede lillebror<br />
slog hele familien ihjel. Ellen og<br />
hendes lillebror overlever ved et<br />
tilfælde. Han var blot fem år gammel<br />
og blev bortadopteret, hvorimod<br />
Ellen tilbragte en del år i<br />
børneinstitutioner.<br />
Ellens tilværelse står siden hen<br />
i de dødes tegn, ikke bare fordi<br />
hun er blevet patolog, men også<br />
fordi den store og fortrængte katastrofe<br />
har mørkelagt hendes liv.<br />
Hendes følelsesliv og kærlighedsevne<br />
er af lave fordi hun ikke<br />
formår at bearbejde ungdomstraumet,<br />
og fordi hun tynges af tårnhøje<br />
skyldfølelser. Men erindringsog<br />
bevidstgørelsesprocessen sættes<br />
i gang da hun 25 år senere selv er<br />
gravid og har købt sit tidligere<br />
barndomshjem hvor hun sidder<br />
med det delvis tomme fotoalbum.<br />
Titlen henviser til både Ellens<br />
destruerede følelsesliv og til familiegravens<br />
udformning hvor der er<br />
reserveret plads til hende, og hendes<br />
navn, på gravstenen. Men titlen<br />
antyder også at årsagen til den<br />
store katastrofe kan spores tilbage<br />
til den grænseløse hengivenhed<br />
som Ellens far nærede for sin<br />
kone, og som gjorde at han ikke<br />
turde se de mulige konsekvenser<br />
af sin kones psykiske forvandling i<br />
øjnene. Derfor skyldes katastrofen<br />
til dels også hans store kærlighed<br />
og blinde hengivenhed.<br />
»Et hjerte af sten« er en imponerende<br />
og rystende roman der er<br />
komponeret med fast hånd og<br />
streng sproglig proportionssans<br />
der gør at den aldrig tipper over i<br />
det melodramatiske. Det næsten<br />
ufatteligt store drama bliver fastholdt<br />
i en neddæmpet og kunstfærdig<br />
fremstilling der munder ud<br />
i en intens, rørende og simpelthen<br />
ypperlig roman. Men en god romans<br />
kunstneriske intensitet kan<br />
let blegne hvis oversætteren ikke<br />
råder over et dansk der er på<br />
højde med originaltekstens sproglige<br />
registre og nuancer. I nærværende<br />
tilfælde er det på sin plads<br />
at fremhæve oversætteren Aino<br />
Roschers fremragende indsats idet<br />
hans sikre sprogfornemmelse og<br />
idiomatiske opfindsomhed er med<br />
til at gøre »Et hjerte af sten« til en<br />
stor læseoplevelse.<br />
Litteratur altså!