searchable_0104-1954..

95
at henføre tilfælde af serrering for sluttede selskaber under begrebet sluttet bord skaber
efter kommissionens opfattelse en uklarhed, som det rar ønskeligt at få berigtiget. Det
foran forfægtede synspunkt, at de heromhandlede serreringstilfælde falder udenfor
berærterlorens område, ikke fordi der foreligger sluttet bord, men fordi der ikke er tale
om næringsrirksomhed, fører til, at udskænkning af stærke drikke ikke, hrad der hidtil
har ræret tilfældet, er begrænset til måltidet. Denne begrænsning, som red det sluttede
bord er lorhjemlet, jfr. berærterlorens § 25, stk. 2, sjmes heller ikke naturlig red de
heromhandlede lejligheder. Begrænsningen er på sin plads, når talen er om det egentlige
sluttede bord — spisepensionatet — hror man netop har ønsket at udelukke muligheden
for, at pensionærerne blirer siddende i pensionatet efter måltidet og drikker, men passer
ikke på det sluttede selskab, hror det er naturligt at betragte samræret som en helhed.
Man har orerrejet nødrendigheden af at foreslå det principielle synspunkt fastslået
i loren. Man er imidlertid nået til, at dette er orerflødigt; thi når der ikke er tale om
en næringsrirksomhed, falder forholdet uden for loren. Er det modsatte tilfældet, ril der
efter kommissionens opfattelse allerede efter lorens nurærende formulering foreligge
pligt til løsning af adkomst, jfr. lorens § 1, stk. 1, hrorefter der udkræres berilling til
berærternæring.
I forbindelse med det her behandlede spørgsmål er det fundet naturligt at strejfe
et beslægtet problem, nemlig spørgsmålet om berærtning red forening s sammenkomster.
Foran side 30 ff er omtalt det forhold, at det ril kunne forekomme, at lokaler udlejes
til brug red bl. a. foreningsfester, red hrilke deltagerne selr drager omsorg for berærtningen.
I disse tilfælde finder der imidlertid ikke berærtning sted i teknisk forstand, hrorfor
sådanne foreningssammenkomster ikke har interesse i den heromhandlede forbindelse.
Der ril endridere kunne henrises til bemærkningerne foran side 72 & redrørende berærtning
red foreningsfester i forsamlingshuse i medfør af en tilladelse efter berærterlorens
§ 22. Da denne bestemmelse, som tidligere nærnt, alene tager sigte på offentlige fester —
herunder offentlige foreningsfester eller sammenkomster i foreninger, hror kun medlemmerne
deltager, men hror stærke drikke udskænkes — ril heller ikke denne gruppe af tilfælde
blire behandlet her. På dette sted er det kun tanken at nærne den foreningsberærtning,
der er anset som fri næring, nemlig berærtning med afholdsdrikke i foreninger for disses medlemmer.
Med hensyn til spørgsmålet om, hrilke almindelige betingelser der kræres opfyldt
for at kunne karakterisere en forening som en lorlig forening, herunder spørgsmålet om,
hrorridt og i hrilket omfang foreningsmedlemmer er berettiget til at medtage gæster,
uden at dette medfører, at redkommende sammenkomster udkrærer tilstederærelsen af
en adkomst — berærterberilling eller § 22-tilladelse — henrises til bemærkningerne nedenfor
side 131-33.
Berærtning for foreningsmedlemmer under de angirne forudsætninger er som
nærnt hidtil anset som fri næring, jfr. herred den af kommissionen af 1934 afgirne betænkning
angående en rerision af berærterlorgirningen, rigsdagstidende 1938—39, tillæg A,
sp. 3435—36. Sådanne sammenkomster ril kunne finde sted i egne lokaler, og sådan berærtning
krærer i orerensstemmelse hermed ingen adkomst. De pågældende sammenkomster
ril endridere — udorer i restaurationslokaler eller særlige selskabslokaler, jfr. bemærkningerne
side 128 ff —kunne finde sted i kun for det enkelte tilfælde eller bestemte aftener lejede
lokaler, f. eks. i forsamlingshuslokaler, i hrilket fald der heller ikke er udkræret adkomst.
Motireringen for, at sådan berærtning har ræret holdt udenfor berærterlorens almindelige
bestemmelser, har ræret den, at denne berærtning har ræret betragtet som berærtning