searchable_0104-1954..

Berærtning for sluttede selskaber m. r.
Det har ræret underkastet nogen trirl, i hrilket omfang der kræres adkomst til
berærtning for sluttede selskaber. Det pågældende spørgsmål har ikke ræret trirlsomt, når
talen rar om en rirksomhed, der i dertil indrettede selskabslokaler drirer sådan berærtning.
En række berærtningsrirksomheder har afstået fra*den „offentlige" berærtning og har indrettet
sig på denne form for berærtning, og til disse rirksomheder er der knyttet berærterberilling
med dertil hørende pligt til betaling af omsætningsafgift. Trirlen er alene kommet
frem i tilfælde, hror forholdet ikke ligger så klart. Problemet har narnlig ræret drøftet
i forbindelse med den serreringsrirksomhed, der finder sted i forsamlingshuse, men spørgsmålet
kan hare interesse også i anden forbindelse.
Fra risse sider er der henrist til, at der ikke kræres adkomst til serrering red det
såkaldte sluttede bord, jfr. berærterlorens § 25, og at den form for berærtning, hrorred dennes
tidspunkt og omfang på forhånd aftales mellem den, der berærter, og den prirate „rært"
eller kreds af gæster, der har en fælles anledning til at samles, henhører under begrebet
sluttet bord. Det er herred som nærnt forudsat, at det forud for serreringen aftales, hror
stort et antal deltagere der skal berærtes, samt hrad der skal serreres. Ud fra dette synspunkt
ril stærke drikke alene kunne udskænkes under måltidet, og anden udskænkning
går ud orer lorbestemmelsens forudsætninger. Det ril, erkendes det, kunne rære forbundet
med ranskelighed at føre kontrol med, at reglen om det sluttede bord ikke omgås red en
pro forma aftale med rærten om øjeblikkelig berærtning. Såfremt reglerne ikke iagttages,
kan politiet dog efter foretagen adVarsel meddele tilhold om ikke at udskænke stærke drikke
red sluttet bord. Den her fremholdte betragtning hriler på det ønskelige i at kunne åbne
mulighed narnlig for landbefolkningen til at afholde prirate selskaber i det stedlige forsamlingshus,
men spørgsmålet har som nærnt også rist sig at hare interesse i andre tilfælde.
Imod den foran nærnte betragtning er det fra anden side anført, at det er berærterlorens
horedregel, at der kræres adkomst på berærternæring, normalt berilling til berærtningsdrift,
jfr. lorens § 1, 1. stk. At erhrerrsmæssig serrering er berærternæring, kan
der ikke rære trirl om, og såfremt lokalerærten påtager sig erhrerrsmæssig serrering
for selskaber, må der pårises hjemmel for undtagelse, hris denne berærtning skal holdes
uden for horedreglen. Den eneste undtagelsesbestemmelse, der her skulle kunne komme
i betragtning, er berærterlorens § 25. „Sluttet bord" og „sluttet selskab" kan imidlertid ikke
antages at rære synonyme udtryk. Bestemmelsen i § 25 benytter konsekrent udtrykket
„sluttet bord", og lorgireren må antages at rille hare taget afstand fra at ombytte dette
udtryk med „sluttet selskab". Traditionelt er sluttet bord pensionatsbordet, hror personer,
der er hinanden uredkommende, indtager ordinære måltider, og det er efter paragraffens
indhold tydeligt, at det er kostgængerens måltider — og kun disse —- der må serreres uden
adkomst. Der forudsættes en ris rarighed af forholdet mellem rært og spisegæst. Det er
også utrirlsomt, at lorgrunden til § 25 er at skaffe personer, der ikke har et hjemligt spise-