searchable_0104-1954..

91
Det fremgår af det anførte, at der er giret tilladelse i henhold til § 23, stk. 2 (flere
stader) til 7 + 14 pølsestader, 16 smørrebrødsstader og 5 kafferognsstader.
9 store forretningsrirksomheder, der fremstiller is og pølser, står bag stadeindeharerne
og lererer rarer til disse. Hror mange forhandlere, hrert enkelt firma er lererandør
til, foreligger der ikke oplysning om.
Der er ikke indhentet oplysninger om forholdene i prorinsbyerne. Det er efterhånden
almindeligt, at der også dér er etableret stadesalg af pølser m. r.
De omhandlede tilladelser til forhandling og serrering fra bod kan i henhold til
berærterlorens § 23, stk. 1, kun gires for et år ad gangen. I bemærkningerne til det forslag,
som kommissionen af 1934 fremsatte, siges det, at det under hensyn til disse rirksomheders
særlige karakter er foreslået, at tilladelsen kun kan gires for 1 år ad gangen. Københarns
magistrat har, se den side 193 optrykte skrirelse, anført, at der næppe er tilstrækkelig
anledning til at foretage den nærnte begrænsning, idet man samtidig henriser
til, at der i medfør af § 23, stk. 4, er adgang til at tage tilladelsen tilbage, bl. a. når tilladelsen
har giret anledning til misbrug eller andet uheldigt forhold. Magistratens forslag
går herefter ud få, at tilladelsen kommer til at hare en gyldighedsferiode, der srarer til den for
berillinger i den pågældende kommune gældende, jfr. berærterlorens §§ 4 og 13.
Til belysning af det betimelige i, som af magistraten foreslået, at søge gyldighedstiden
for de i medfør af § 23 meddelte stadetilladelser forlænget, har kommissionen anmodet
magistraten om at oplyse, hror hyppigt de omhandlede stader skifter indeharer, ligesom
man har udbedt sig underretning om, i hrilket omfang den magistraten red paragraffens
4. stk. tillagte ret til i tilfælde af misbrug eller andre uheldige forhold at inddrage udfærdigede
stadetilladelser har ræret bragt i anrendelse.
Forsåridt angår kaffe- og smørrebrødsstaderne samt de tilladelser, der er tildelt
selskaber og personer til forhandling af pølser fra flere stader, foreligger der ikke tilgængeligt
materiale til oplysning om, hror ofte bestyrerne udskiftes. Derimod er det, forsåridt
angår de ørrige stader, oplyst, at stader med god omsætning kan drires af deres indeharer
gennem en længere årrække, eksempelris helt op til 30 år, medens mindre gode stader
kan skifte indeharer indenfor 1—5 år, hrorred bemærkes, at der normalt tillades en ris
oprykning til bedre stader efter anciennitet. De af magistraten meddelte oplysninger
til belysning af spørgsmålet har rist, at det gennemsnitlige tidsrum, i hrilket de pågældende
siden ikrafttræden af berærterloren af 1939 uafbrudt har ræret indeharer af samme stade,
har ligget omkring 4 år. Endelig har man med hensyn til spørgsmålet om stadetilladelsens
inddragelse i tilfælde af misbrug oplyst, at den magistraten hertil tillagte ^beføjelse i løbet af de
sidste 10 år gennemsnitlig er bragt i anrendelse een gang om året. Det kan formentlig antages,
at billedet i prorinsen ikke ril afrige ræsentligt fra, hrad der er oplyst om københarnske
forhold.
Kommissionen kan i princippet dele de betragtninger, der er kommet til orde i
den af kommissionen af 1934 afgirne betænkning angående dette spørgsmål. De omhandlede
næringer er af en særlig karakter, og det synspunkt, der ligger til grund for fornyelsesinstitutionen,
nemlig at indehareren under hensyn til risikoen for red gyldighedsfristens
udløb ikke at få adkomsten fornyet passer særligt på, må hare betydelig rægt,
når talen er om de heromhandlede næringer. Et stade på offentlig gade kan blire et samlingssted
for uheldige elementer. På den anden side må det erkendes, at begrænsningen til
1 år afstedkommer megen administration. Der kan også henrises til, at almindelige randrebrere
ikke indeholder nogen tidsbegrænsning. Kommissionen er stemt for forenklinger,
hror sådanne kan foretages, og da man i paragraffens stk. 4, som af magistraten