searchable_0104-1954..

87
ning af afholdsdrikke fremdeles ikke bør rære til hinder for meddelelse af enkeltstående
lejlighedstilladelser til udskænkning af stærke drikke. Kommissionen forudsætter endridere,
at en stående tilladelse til serrering af srage drikke fortsat ikke udelukker, at
stærke drikke i særlige tilfælde, hror den stående tilladelse til serrering af srage drikke ikke
finder anrendelse, medbringes af indbydere til eller deltagere i prirate festligheder i redkommende
forsamlingshus, jfr. herred højesteretsdom af 15., norember 1932, U. f. K.
1933, side 30.
I forbindelse med rurderingen af udskænkningsforholdene i forsamlingshusene finder
kommissionen endridere anledning til at fremhære, at der hidtil synes at hare manglet en
tilfredsstillende bestemmelse om ansraret for, om berærtningen finder sted i orerensstemmelse
med berærterlorens forskrifter. I den af kommissionen af 1934 afgirne betænkning bler det
foreslået, at serreringsrirksomheden altid skulle forestås af en dertil udpeget 'person, og dette
forslag bler optaget i den gældende lor. Det er utrirlsomt rigtigt, at den første forudsætning
for, at forsamlingshusene kan opretholde en ris standard, er den, at en bestemt person
står for serreringen, men spørgsmålet er, om man kan blire stående herred. Man ril dels
kunne spørge, om der ikke også bør stilles bestemt angirne krar til rærten og gires regler
om hans adgang til fortsat at rirke som forsamlingshusrært i tilfælde af misbrug, dels kunne
rejse spørgsmål om, hrorridt det er tilstrækkeligt alene at interessere sig for rærten. Med
hensyn til det første spørgsmål bemærkes, at det fra de enkelte politikredse indhentede
materiale synes at rise, at flet ofte føles som et sarn, at den antagne forsamlingshusrært
som oftest ikke er uddannet i faget, hrilket også gælder den antagne medhjælp. Det anføres
i denne forbindelse, at ledelsen af serreringsrirksomheden i disse lokaler som regel ikke er
så fast, som tilfældet er, når det er en egentlig berærter, der står for arrangementet. En
berærter må for at opnå berilling dokumentere risse kralifikationer, og han risikerer red
ikke at holde den fornødne orden at miste sin berilling eller ikke at få den fornyet. For ham
betyder det tab af hans erhrerr, medens forsamlingshusrærten dels ikke skal opfylde særlige
betingelser for at opnå tilladelse til at forestå berærtningen, dels heller ikke synes
at løbe en tilsrarende risiko som berærteren. Kommissionen mener dog ikke på dette punkt
at burde stille forslag sigtende på en ændring af de gældende regler. Selr når det drejer sig
om meddelelse af egentlige berærterberillinger, har det ofte rist sig, at ansøgere til sådanne
berillinger f. eks. ikke er uddannet i faget. Det ril derfor næppe rære muligt at stille
krar om faglig uddannelse til forsamlingshusrærter, og man ril formentlig også kunne afstå
fra at opstille habilitetsbetingelser for disse rærter. Forsamlingshusenes bestyrelser må
antages kun at antage personer som forsamlingshusrajrter, som de pågældende bestyrelser
har tillid til. Derimod synes man i højere grad end hidtil at burde hare opmærksomheden
henrendt på det andet foran rejste spørgsmål om ikke alene at holde sig til forsamlingshusrærten,
idet det må forekomme naturligt, at også forsamlingshusenes bestyrelser inddrages
i billedet. De fra politikredsene modtagne oplysninger riser klart, at man risse steder fra
redkommende bestyrelses side går aktirt til rærks. Man har således nedsat ordensudralg,
der fører direkte tilsyn med festlighederne i redkommende forsamlingshus. En sådan fremgangsmåde
kan efter kommissionens opfattelse hare en gunstig rirkning, og kommissionen
kan, også efter at Foreningen af Politimestre i Danmark har ræret gjort bekendt med forslaget
og giret dette sin tilslutning, anbefale, at man i orerensstemmelse med princippet i
berærterlorens § 6, optager en regel om, at det retlige ansrar for den girne tilladelses benyttelse
ikke alene påhriler den antagne rært, men tillige forsamlingshusets bestyrelse. Selr om
bestyrelserne normalt føler deres ansrar på det heromhandlede område, må det skønnes
rigtigt, at princippet slås fast i loren.