searchable_0104-1954..

81
Angående serreringsmulighederne i sognegårdene hedder det side 42—43:
„På en sognegård må der rære mulighed for serrering. Det er dels en forudsætning for en række
specielle anrendelser af lokalerne, dels kan det rære en faktor af økonomisk betydning for anlægets drift.
Endelig betyder selr en beskeden restaurationsrirksomhed ofte en ris tiltrækning for beboerne i et landsogn,
der ligger mere eller mindre isoleret — og det må rære en rigtig forudsætning for gennemførelse af
den saglige del af programmet, at både unge og ældre kan lide at komme på stedet. Erfaringerne fra eksisterende
anlæg riser, at spørgsmålet ikke er uden betydning.
Et café-lokale, der udelukkende anrendes til serrering, forekommer ristnok sjældent red rore
forsamlingshuse. Men det er i ørrigt et spørgsmål, om man ikke i højere grad burde rære opmærksom på
denne mulighed. Det er allerede nærnt under omtalen af klublokalerne, at man red planlægningen af en
sognegård er tilbøjelig til ensidigt at hæfte sig red ganske bestemte, saglige funktioner — møder, studierirksomhed
o. s. r. Men lokaler, der ikke er „nyttige" i almindelig forstand, kan meget rel få afgørende
betydning for den tilslutning, som er nødrendig — ikke mindst fra de unges side. Mange af dem lægger
en alt for stor del af deres penge på berærtninger, bare for at hare et sted at rære. Det kunne for alle
parter betale sig, om sognegården også bler stedet for stambordet. Selr en beskeden serreringsrirksomhed
— en slags ungdomscafé med billige priser — rille mange steder hare sin berettigelse og bidrage til, at langt
flere efterhånden bler draget aktirt ind i de former for ungdomsarbejde, som sognegården iørrigt skal
gire plads for.
Som nærnt red omtalen af forhallen burde man red en hensigtsmæssig udformning af dette lokale
kunne skabe en mulighed for serrering — ligesom man har det i en teaterfoyer eller i forhallen til et hotel.
Men normalt må man regne med, at det lokale, der anrendes til serrering, tillige skal kunne
tjene andre formål — f. eks. fungere som mødelokale. Den almindeligste løsning red de eksisterende forsamlingshuse
er den, at man benytter den såkaldte lille sal til serreringslokale. Normalt anrendes rummet
til bestyrelsesmøder, foredrag og mindre sammenkomster, men, under eller efter møderne finder der serrering
sted — og den lille sal anrendes også til serrering efter større arrangementer i forsamlingssalen.
I de her nærnte tilfælde er der i reglen kun tale om mindre serreringer.
Det er dog en selrfølge, at der også på anden måde må rære mulighed for serrering på sognegården.
Forsamlingssalen skal kunne fungere som sognets festlokale og må derfor rære planlagt, så der red officielle
eller prirate lejligheder kan arrangeres kaffebord eller større spisninger. Serreringsproblemet er
narnlig afgørende for de krar, der må stilles til sognegårdens køkkenindretning, og man kan i forsamlingshusene
finde det løst på flere principielt forskellige måder".
Om ejerforholdet til sognegårdene anføres:
„De forskellige hensyn, der således gør sig gældende, fører efter kommissionens mening til, at man
som den principielle ordning må anbefale, at sognegården etableres som en selrejende institution, og at det
som den næstbedste løsning må foretrækkes, at sognegården ejes og drires af kommunen. Disse former
er i højere grad end andre udtryk for et fællesskab, der omfatter alle i sognet. Der ril imidlertid, hror sognegården
etableres red ombygning af et forsamlingshus eller lign., risse steder rære en del grunde, der taler
for, at det bestående andelsselskab eller aktieselskab berares, og såfremt redtægterne for disse selskaber
tager det sidste af de orenfor nærnte hensyn i betragtning, nemlig hensynet til, at de offentlige midler ikke
må kunne komme enkeltpersoner til fordel, ses der ikke at rære noget i rejen for, at aktieselskabsformen
eller andelsselskabsformen kan rære formålstjenlig.
Man mener derimod ikke at kunne anbefale, at sognegården er i prirat eje, hrerken såfremt den
ejes af en enkelt, eller såfremt der står et interessentskab bag. I begge tilfælde ril den kun højst indirekte
kunne opfattes som en institution, som tilhører hele befolkningen, og ril derfor ranskeligt kunne opfylde
sin egentlige funktion".
Ungdomskommissionens fornærnte betænkning må rurderes i forbindelse med
boligstøtteloren, jfr. nu bekendtgørelse af 14. juni 1951 af lor om byggeri med offentlig
støtte og lor nr. 52 af 5. marts 1954 om forlængelse af byggestøttelorgirningen, der
bl. a. åbner adgang til ydelse af statslån til fritids- og forsamlingslokaler.
Ungdomskommissionen har ikke taget stilling til spørgsmålet om, hrorridt der bør
kunne gires sognegårdene berærterberilling med stajrke drikke. Betænkningen taler neutralt
kun om berærtning, idet man har anset det for naturligt, at spørgsmålet om udskænkningsretten
behandles andetsteds,
ii