searchable_0104-1954..

80
„at der findes en række kommuner, som orerhoredet ikke har fritidslokaler for ungdommen,
at de forhåndenrærende lokaler er temmelig små og ikke alle lige rel redligeholdte, og at de forhåndenrærende
garderober og toiletter er utilstrækkeligt indrettede,
at der kun sjældent forefindes den flerhed af forskellige lokaletyper, som man har tilstræbt de steder,
hror der er opført sognegårde eller arbejdes med planer herom,
at det åbenbart er forbundet med betydelige økonomiske ranskeligheder at drire forsamlingshusene
på en sådan måde, at de srarer til deres bestemmelse, og
at man derfor ofte ril rære nødsaget til at lade de økonomiske hensyn komme i første række."
Ungdomskommissionen har herefter, side 24, stillet forslag om, at man udbygger
forsamlingshusene til at blire sognegårde, hris opgarer skitseres som følger:
„Sognegården skal på een gang rære højskole, festbygning, idrætshus og dagligstue. Den skal
rære det naturlige midtpunkt, som søges frit og gerne, og som om sig skal genopbygge fællesskabet i sognet,
der mange steder trues af udriklingen — en udrikling, som intet andet sætter i stedet.
Hris man ril gå mere i detailler, kan sognegårdens opgarer formentlig deles således, idet rækkefølgen
til en ris grad bestemmes af deres forholdsmæssige betydning:
1) at rære en støtte for foreningsliret, som i det ridest mulige omfang i sognegården må kunne
få passende lokaler m. r. til sin rirksomhed, sårel hrad angår medlemmerne — både i det daglige og i
forbindelse med foreningernes møder og fester — aom administrationen m. m. Dette må gælde al foreningsrirksomhed
i sognet, således også f. eks. spejderne, der har brug for faste lokaler, som de alene bruger.
2) at kunne fungere som sognebdernes „storstue", hror familiefester og andre større arrangementer
kan finde sted.
3) at rære centrum for aften- og ungdomsskolearbejdet i det omfang, hrori dette kan forenes
med den ordning af skolebyggeriet, der ønskes gennemført.
4) i almindelighed at rære hjemsted for alle offentlige foranstaltninger i sognet, f. eks. sessioner,
uddeling af rationeringskort, offentlige foredrag, ralgmøder og ralghandlinger, teater- og biografforestillinger
o. s. r.
5) at rære sognets idrætsmidtpunkt, dels for så ridt angår dans, gymnastik og anden indendørs
idræt, dels for så ridt angår friluftsidrætten, såfremt man kan knytte sognegården og idrætspladsen til
hinanden.
6) at gire plads for lokaler, til brug for husflidsarbejdet og andre særlige fritidsbeskæftigelser
(hobbyrirksomhed), som mange steder på landet (der findes husflidsforeninger i 500 kommuner med ca.
25 000 medlemmer) spiller en orerordentlig stor rolle, men ofte lider under dårlige lokaleforhold, selr om
der også sine steder er opført særlige „husflidsskoler".
7) at rære tilholdssted for den helt ubundne fritidsrirksomhed, narnlig blandt den uorganiserede
ungdom, f. eks. red indrettelse af et klublokale, en læsestue eller et lokale til forskellig slags sport
og spil m. r., såsom bordtennis og bordbillard, samt i forbindelse hermed måske også et lille serreringslokale.
8) at rumme erentuelle børneinstitutioner, som der måtte rære behor for i sognet året rundt
eller i risse sæsoner, f. eks. ruggestuer og børneharer, medens der næppe kan blire tale om fritidshjem.
9) at yde et bidrag til løsningen af de unges boligproblem, idet der i en del landkommuner er et
rist behor for at hare nogle udlejningsrærelser til rådighed ikke mindst i betragtning af, at tendensen
efter kommissionens opfattelse mange steder — narnlig inden for landhåndrærket, men til dels også i andre
erhrerrsgrene — går i retning af, at lærlingene og andre yngre arbejdere, f. eks. landarbejdere og mejerister,
ikke mere har kost og logi hos læremesteren, således at tilstederærelsen af udlejningsrærelser muligris
ril kunne gøre sit til at afhjælpe manglen på eller i hrert fald ranskelighederne red at få arbejdskraft
på landet, det rære sig til landbruget eller til håndrærk og handel. (De herhen hørende spørgsmål er også
berørt i kommissionens betænkning om boliger for ungdommen og ril blire behandlet i en kommende betænkning
om ungdommen og arbejdsliret).
Den her foretagne opregning af forskellige felter, hror sognegården kan spille en rolle, er næppe
udtømmende, og på den anden side ril en sognegård, der mangler en eller flere af disse funktioner, meget
rel kunne udfylde en rærdifuld plads i sognets lir. De lokale forhold og de lokale behor er rigtigere end
alle teoretiske orerrejelser. Det er ikke mindst rigtigt at se på de praktiske muligheder for sognegårdens
rejsning og narnlig på den erentuelle nødrendighed af at tade opførelsen foregå etaperis".