searchable_0104-1954..

77
med forholdene i og omkring forsamlingshusene. Fra anden side på rigsdagen bler det på
linie med den opfattelse, som kommissionen harde gjort sig til talsmand for, gjort gældende,
at det ikke rille rære naturligt at oprette et specielt politi, at de grunde, der førte til færdselspolitiets
oprettelse, ikke med rette kunne fremdrages, når talen rar om berærtningsforhold,
hror orertrædelserne finder sted til bestemte tider og på bestemte steder, og at
tilsynet med berærtningsforholdene derfor narnlig efter enhedspolitiets oprettelse måtte
redblire at rære hos det lokale politi. Fra en tredie side på rigsdagen rar man inde pa den
betragtning, at det formentlig rar en temmelig håbløs opgare både for det lokale politi
og for et omrejsende politi at føre den fornødne kontrol. Der henristes til den red lor nr.
83 af 22. marts 1930 om afgift til stat og kommuner på omsætningen af stærke drikke
ophærede bestemmelse i § 8 i loren af 2. juli 1870, indeholdende nogle nærmere bestemmelser
angående „brænderinshandel". I denne bestemmelse hed det: „Det påhriler sognerådene
for landets redkommende i forbindelse med politimesteren at råge orer, at ulorlig
brænderiinshandel og udskjænkning ej finder sted, og kan offentlig politisags anlæg for de
nærnte lororertrædelser ikke nægtes, når sådant af redkommende sogneråd forlanges."
Fra den pågældende side gik man ind for, at det i denne lorbestemmelse nedlagte princip
burde genoplires. Resultatet af rigsdagsbehandlingen bler imidlertid, som foran nærnt,
det, at man bler stående red kommissionens forslag, hrorefter tilsynet med berærterlorgirningens
orerholdelse fortsat rar i hænderne på det lokale politi.
Nærrærende kommission er enig med kommissionen af 1934 i, at orerholdelsen af
berærterlorgirningens bestemmelser, især når talen er om udskænkning af stærke drikke
i forsamlingshuse, er et rigtigt ædruelighedsmæssigt anliggende. Der ses foreløbig bort fra
spørgsmålet om mulige ændringer i eller tydeliggørelser af berærterlorens regler på dette
punkt, hrorom henrises til bemærkningerne nedenfor. På dette sted behandles alene
spørgsmålet om udørelsen af kontrol med, at reglerne om berattning i forsamlingshuse
orerholdes. På den ene side ril man ikke med rette kunne udelukke enhrer udskænkning af
stærke drikke i forsamlingshuse, på den anden side ril det formentlig fortsat anses for ønskeligt,
at der kan føres den fornødne kontrol med, at misbrug ikke finder sted. Kommissionen må
mene, at en landpolitibetjent eller de få til det pågældende embede erentuelt hørende landpolitibetjente
ikke har nogen større mulighed for et effektirt tilsyn i en ridtstrakt politikreds.
Rent bortset fra, at der i redkommende politikreds kan afholdes festligheder i flere
forsamlingshuse på samme aften, synes en enkelt betjents tilstederærelse red en festlighed
i et forsamlingshus orerfor en ofte meget stor kreds af deltagere at rære et ulige parti. At
rærten har et selrstændigt ansrar for berærterlorens orerholdelse, og at der kan blire tale
om et efterfølgende opgør under en politisag mod festens arrangører eller enkelte deltagere,
kan næppe yde det tilstrækkelige rærn mod misbrug. Et fastere tilsyn red de heromhandlede
lejligheder synes at måtte udkræres.
Kommissionen mener ikke at kunne anbefale, at der etableres et særpoliti, som
formentlig rille blire af en forholdsris beskeden størrelsesorden, og som ikke kan antages at
rille kunne bidrage ræsentligt til en effektirisering af tilsynet. Det foran refererede forslag,
hrorefter man genoplirer princippet i den gamle regel i loren af 2. juli 1870, har et mindretal
(Bendixen, Johanne Dahlerup-Petersen, Adolph Hansen, Markersen, Randkær og Røgind)
tilsluttet sig, bl. a. udfra den betragtning, at administrationen af berærterlorgirningen på
landet i ridt omfang er henlagt til de kommunale myndigheder, og at man red at føre
tanken om sognerådskontrol ud i liret ril sikre sig befolkningens egen medrirken til, at
det hele går ordentligt til. Når kommissionens flertal ikke mener at kunne gå ind for dette
forslag, skyldes det, at man allerede i øjeblikket kan regne med sognerådets gode med-