searchable_0104-1954..

75
Der er således intet til hinder for, at lejlighedstilladelser i orerensstemmelse med de foran
angirne regler betinges af, at der lukkes til et nærmere angiret tidspunkt. Der er heller
intet til hinder for, at der fastsættes en senere lukketid for risse foreningsfester (landboforeninger,
borgerforeninger, rælgerforeninger og lign.) end for foreninger med mere underholdende
tendens, red hrilke fester der allerede tidligt på aftenen ril kunne begyndes
på dansen. At politiet kan fastsætte ophørstidspunktet, ril således kunne hare til følge, at
der for fester af samme karakter gælder forskellige lukketider i de enkelte politikredse. Det
er ikke anset hensigtsmæssigt at foreslå foreskreret en fælles lukketid, idet det må skønnes
naturligt, at denne fastsættes konkret inden for hrer politikreds i orerensstemmelse med
de lokale ønsker og under hensyn til de særlige forhold, der måtte foreligge.
Også bestemmelsen i § 33 om udskænkning af stærke drikke for gæster, der må antages
at rære berusede, og for unge under 18 år, finder anrendelse red udskænkning i henhold
til en lejlighedstilladelse.
Det ril af de foranstående bemærkninger ses, at kommissionen er af den opfattelse,
at lukkebestemmelserne og bestemmelserne i § 33 også må gælde, når der berærtes
med stærke drikke for prirate foreninger i forsamlingshuse i henhold til en lej ligheds tilladelse.
Fra forskellig side, herunder risse politikredse, er denne opfattelses rigtighed draget
i trirl. Vedrørende lukkespørgsmålet er der herunder henrist til, at forudsætningen for, at
det er berettiget at fastsætte lukketid for festligheder, der afholdes på grundlag af en lejlighedstilladelse,
er, at festen afholdes i lokaler, der kan sidestilles med offentlige berærtningslokaler,
og dette kan, forsåridt angår forsamlingshuse, kun antages at rære tilfældet,
såfremt disse benyttes til offentlige fester. Det anføres derhos, at den omstændighed, at
der i henhold til § 26, stk. 1, udkræres lejlighedstilladelse til en foreningsfest, under hrilken
der udskænkes stærke drikke for betaling, ikke i sig selr kan gøre redkommende festlighed
offentlig. Forsåridt angår § 33, er der giret udtryk for, at denne bestemmelse ligeledes må
forstås med den begrænsning, at bestemmelsen kun kgm bringes til anrendelse orerfor offentlige
sammenkomster.
Kommissionen må herorerfor anføre, at dens opfattelse af det pågældende spørgsmål
er i orerensstemmelse med handelsministeriets stillingtagen til spørgsmålet. Efter
§ 26 udkræres der, som tidligere nærnt, en § 22-tilladelse til afholdelse af en foreningsfest
med stærke drikke, hris festligheden ikke finder sted i almindelige restaurationslokaler.
Derred ligestilles disse fester med de af § 22 iørrigt omfattede festligheder, hrorred sårel
lukkebestemmelserne som § 33 finder anrendelse, jfr. § 22, stk. 6. At den konkrete festlighed
ikke er offentlig, synes uden betydning. Loren har nemlig stillet den på linie med den offentlige
festlighed. Kommissionen har det indtryk, at der indenfor andre politikredse, jfr.
således nogle af de side 144 ff. optrykte indberetninger, er tilfredshed med, at der kan fastsættes
en lukketid for de pågældende foreningsfester, og med, at bestemmelserne i § 33 finder
anrendelse. Kommissionen mener endridere at ride, at politiet administrerer de her henhørende
bestemmelser i orerensstemmelse med den stedlige befolknings ønsker. Man finder
anledning til at understrege, at der i denne forbindelse ikke er tale om sådanne prirate festligheder,
der ikke er foreningsfester. Sådanne prirate festligheder, er, som flere gange nærnt,
ikke reguleret af de nærnte bestemmelser.
Man finder derfor, at der fortsat bør herske den praksis, som handelsministeriet er
gået ind for. Der kan iørrigt henrises til bemærkningerne foran side 33 redrørende udlej -
ningslokaler samt til bemærkningerne nedenfor side 129—30, hror nærmere omtales spørgsmålet
om anrendelsen af § 33, stk. 2, på foreningsfestligheder i restaurationslokaler eller
særlige selskabslokaler.