searchable_0104-1954..

searchable_0104-1954.. searchable_0104-1954..

statensnet.dk
from statensnet.dk More from this publisher
17.07.2013 Views

Berærtning i forsamlingshuse. Som indledning til en fremstilling af de problemer, som kommissionen har beskæftiget sig med redrørende forsamlingshuse, er det anset for hensigtsmæssigt at gire en orersigt orer de gældende bestemmelser om lejlighedstilladelser i henhold til berærterlorens § 22. Vedrørende spørgsmålet om forsamlingshusrærters erentuelle berærtning på andet grundlag end § 22 henrises til bemærkningerne nedenfor side 93-95, medens der angående nydelse af medbragte rarer i forsamlingshuslokaler henrises til bemærkningerne foran side 33-34. I. En fremstilling af de gældende bestemmelser om lejlighedsberærtning. 1. Bemærkninger om, i hrilke tilfælde lejlighedstilladelse kan gires. I henhold til bestemmelsen i berærterlorens § 26, stk. 3, kan der ikke knyttes berærterberilling med ret til udskænkning af stærke drikke til sådanne for samling sbygning er i landkommuner, der har til formål at afgire lokaler til afholdelse af den stedlige befolknings møder, sportsørelser m. r. Et forsamlingshus forudsættes dreret af et selskab, bag hrilket der står en kreds af borgere, der har sluttet sig sammen med det formål at tilrejebringe et samlingssted for stedets befolkning. Virksomheder, der drires af enkeltmand, kan ikke betegnes som et forsamlingshus i berærterlorens forstand, selr om de måtte benærne sig forsamlingshus. Med hensyn til selskabets formål bemærkes, at der ikke alene bør lægges rægt på selskabets redtægter, men også på forsamlingshusets rent faktiske benyttelse. Bestemmelsen i § 26, stk. 3, må også antages at gælde i tilfælde, hror der i redtægterne måtte rære optaget en bestemmelse, der hjemler berærtningsdrift med stærke drikke. Der er endridere ikke i praksis lagt større rægt på et forsamlingshus' lokaleforhold; bestemmelsen omfatter således ikke alene sådanne forsamlingshuse, der udelukkende består af en forsamlingssal og et enkelt yderligere lokale i forbindelse med et køkken. Tilstederærelsen af egentlige restaurationslokaler udelukker ikke, at der kan rære tale om et egentligt forsamlingshus, der ikke kan opnå berærterberilling med ret til udskænkning af stærke drikke. Bestemmelsen i berærterlorens § 26 omfatter alene forsamlingshuse i landkommuner og således ikke forsamlingshuse i købstæder og heller ikke forsamlingshuse i sådanne landkommuner, hror de for købstæder gældende regler måtte rære indført, jfr. berærterlorens § 12. Bestemmelsen angår endridere heller ikke forsamlingshuse på landet, der ikke har det i loren angirne formål, og heller ikke andre lokaler, f. eks. en håndrærkerforenings lokaler, selr om en sådan forening har det nærnte formål. Der er intet til hinder for, at et af den pågældende bestemmelse omfattet forsamlingshus opnår berærterberilling uden ret til udskænkning af stærke drikke.

73 Uanset bestemmelsen i § 26, kan politiet i orerensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen erentuelt fastsatte rilkår gire forsamlingshuse tilladelse i medfør af berærterlorens § 22 til red særlige lejligheder at berærte. En sådan tilladelse kan gires dels som en enkeltstående tilladelse, dels som en stående tilladelse, for stærke drikkes redkommende for indtil 3 måneder ad gangen, for andre drikke for indtil 1 år ad gangen. Disse tilladelser kan, hris tilladelsen efter politiets skøn har ræret benyttet på uangribelig måde, meddeles kontinuerligt, således at det ikke er påkræret, at der er et tidsmæssigt ophold mellem tilladelsens udløb og dens fornyelse. Tilladelserne girer imidlertid ikke adgang til almindelig berærtning, men som nærnt alene til berærtning red de særligt nærnte lejligheder. Som eksenifler på, til hrilke lejligheder tilladelse af den pågaäldende art kan gires, nærnes fester, herunder baller, møder, markeder, ralg, midlertidige udstillinger og basarer. Det er orerladt til politiet at skønne orer, hrorridt en giren anledning ril kunne ligestilles med de i loren opregnede tilfælde. I denne forbindelse henledes opmærksomheden dog på, at de i berærterloren af 1924 nærnte lejlighedstilfa^lde, „auktioner", „licitationer" og „jernbaneanlæg", er udgået af den nugældende berærterlor, og at der således næppe bør gires tilladelse red disse lejligheder. Tilladelse kan alene gires, såfremt den pågældende sammenkomst m. r. har en offentlig eller en ris offentlig karakter, jfr. herred handelsministeriets skrirelse af 23. februar 1939 til det folketingsudralg, der behandlede den forrige kommissions forslag, R. T. 1938—39, tillæg B, sp. 935—36. Som yderligere eksempler på, til hrilke lejligheder der kan gires tilladelse, kan nærnes serrering efter generalforsamlinger, foredrag, dilettantforestillinger, teater- og biografforestillinger, koncerter o. 1., hrortil en større kreds har adgang. Til offentlige foreningsfester ril der altid udkræres tilladelse efter berærterlorens § 22. Det samme gælder foreningsfester, der rel ikke er offentlige, men i hrilke der deltager ikke-medlemmer i ridere omfang end tilladt, hrorom kan henrises til bemærkningerne nedenfor side 131—33. Fra reglen om, at en tilladelse efter § 22 forudsætter, at festen m. r. har en offentlig eller en ris offentlig karakter, gælder den undtagelse, at der altid udkræres tilladelse, såfremt den „særlige lejlighed" er en foreningsfest, red hrilken der udskænkes stærke drikke, jfr. berærterlorens § 26, stk. 1. Denne bestemmelse, der således også omfatter fester, hror kun foreningens medlemmer er til stede, tager sigte på udskænkning af stærke drikke for betaling og gælder, uanset om udskænkningen sker uden fortjeneste for enkeltmand. Bestemmelsen omfatter også det rene sammenskudsgilde, hror f. eks. et medlem af en forening skaffer de stærke drikke, således at udgifterne fordeles på medlemmerne uden fortjeneste for nogen. Alene en gratis udlerering ril kunne passere, i hrilken forbindelse opmærksomheden dog henledes på, at en gratis udlerering efter tur blandt en forenings medlemmer ril kunne anses som en række sammenskudsgilder og derred som en omgåelse af bestemmelsen. Reglen forudsætter, at der finder serrering sted. Der foreligger således næppe udskænkning, såfremt hrer enkelt deltager medbringer de stærke drikke, som redkommende ril nyde red den pågældende lejlighed. Et arrangement, hrorefter f. eks. nogle deltagere medbringer øl, andre akrarit, til fordeling, må dog antages at rære et sammenskudsgilde. Der ril endridere udkræres tilladelse efter § 22 til afholdelse af foreningssammenkomster, red hrilke der alene berærtes med afholdsdrikke, såfremt foreningens medlemskreds er så omfattende eller dens organisation så løs, at der i rirkeligheden må antages at rære tale om offentlig berærtning. Der ril derimod ikke kunne gires tilladelse i medfør af berærterlorens § 22 til serrering f. eks. efter sportstræning (badminton, håndbold, gymnastik, skydning og lign.), 10

Berærtning i forsamlingshuse.<br />

Som indledning til en fremstilling af de problemer, som kommissionen har beskæftiget<br />

sig med redrørende forsamlingshuse, er det anset for hensigtsmæssigt at gire en<br />

orersigt orer de gældende bestemmelser om lejlighedstilladelser i henhold til berærterlorens<br />

§ 22. Vedrørende spørgsmålet om forsamlingshusrærters erentuelle berærtning på<br />

andet grundlag end § 22 henrises til bemærkningerne nedenfor side 93-95, medens der angående<br />

nydelse af medbragte rarer i forsamlingshuslokaler henrises til bemærkningerne<br />

foran side 33-34.<br />

I. En fremstilling af de gældende bestemmelser om lejlighedsberærtning.<br />

1. Bemærkninger om, i hrilke tilfælde lejlighedstilladelse kan gires.<br />

I henhold til bestemmelsen i berærterlorens § 26, stk. 3, kan der ikke knyttes berærterberilling<br />

med ret til udskænkning af stærke drikke til sådanne for samling sbygning er<br />

i landkommuner, der har til formål at afgire lokaler til afholdelse af den stedlige befolknings<br />

møder, sportsørelser m. r. Et forsamlingshus forudsættes dreret af et selskab,<br />

bag hrilket der står en kreds af borgere, der har sluttet sig sammen med<br />

det formål at tilrejebringe et samlingssted for stedets befolkning. Virksomheder,<br />

der drires af enkeltmand, kan ikke betegnes som et forsamlingshus i berærterlorens<br />

forstand, selr om de måtte benærne sig forsamlingshus. Med hensyn til selskabets formål<br />

bemærkes, at der ikke alene bør lægges rægt på selskabets redtægter, men også på forsamlingshusets<br />

rent faktiske benyttelse. Bestemmelsen i § 26, stk. 3, må også antages at<br />

gælde i tilfælde, hror der i redtægterne måtte rære optaget en bestemmelse, der hjemler<br />

berærtningsdrift med stærke drikke. Der er endridere ikke i praksis lagt større rægt på et<br />

forsamlingshus' lokaleforhold; bestemmelsen omfatter således ikke alene sådanne forsamlingshuse,<br />

der udelukkende består af en forsamlingssal og et enkelt yderligere lokale i forbindelse<br />

med et køkken. Tilstederærelsen af egentlige restaurationslokaler udelukker ikke,<br />

at der kan rære tale om et egentligt forsamlingshus, der ikke kan opnå berærterberilling<br />

med ret til udskænkning af stærke drikke. Bestemmelsen i berærterlorens § 26 omfatter<br />

alene forsamlingshuse i landkommuner og således ikke forsamlingshuse i købstæder og<br />

heller ikke forsamlingshuse i sådanne landkommuner, hror de for købstæder gældende regler<br />

måtte rære indført, jfr. berærterlorens § 12. Bestemmelsen angår endridere heller<br />

ikke forsamlingshuse på landet, der ikke har det i loren angirne formål, og heller ikke andre<br />

lokaler, f. eks. en håndrærkerforenings lokaler, selr om en sådan forening har det nærnte<br />

formål. Der er intet til hinder for, at et af den pågældende bestemmelse omfattet forsamlingshus<br />

opnår berærterberilling uden ret til udskænkning af stærke drikke.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!