searchable_0104-1954..

70
bestemmelse om orerberillingsnærnets ekstraordinære berillingsmyndighed. Når denne
myndighed er tillagt eet organ, ril muligheden rære til stede for en ensartet praksis, og
orerberillingsnærnet har i en række tilfælde, hror der har foreligget en rimelig begrundelse
herfor, imødekommet henrendelser fra de lokale myndigheders side om foretagelse af
begrænsninger i berillingers indhold. Kommissionens flertal kan imidlertid ikke anbefale,
at begrænsningsbeføjeisen orergår til de lokale berillingsmyndigheder, hrorred berillingsområdet
rille frembyde et broget billede uden at rære til garn hrerken for publikum
eller erhrerret. Det side 37 anførte mindretal henholder sig til det dér anførte. For så
ridt angår spørgsmålet om fornyelse red de lokale berillingsnærns foranstaltning for
kortere åremål end det redtægtsmæssige henrises til de side 36—37 anførte mindretalsindstillinger.
Efter § 21, stk. 2 g, kan orerberillingsnærnet gire berærterberilling til jernbanetog,
luftfartøjer og skibe i fart. Orerberillingsnærnet har henledt opmærksomheden på,
at der er fremkommet andragende om berærterberilling til brug i statsbanernes motorkøretøjer
i international fast rutefart, hrilket andragende orerberillingsnærnet ikke har
ment at hare fornøden hjemmel til at imødekomme. Andragende om sådan berilling ril
også kunne tænkes fremsat af prirate indeharere af koncessionerede omnibusser, der går i
international fast rutefart. Det er anført, at der kan rære trang til en ris berærtning i
sådanne motorkøretøjer, at de på dansk strækning kørende omnibusser indgår som led i
internationale ruter — de af de resteuropæiske jernbaner etablerede Europa-buslinier —
og at det blandt de fra udlandet kommende turister har rakt forundring, at der ikke har
ræret mulighed for berærtning på dansk grund.
Det må bemærkes, at de pågældende faste, internationale ruter ikke må forreksles
med de turistomnibusrejser, som foretages af foreninger eller rejseselskaber. Sådanne
turistrejser må formentlig kunne ses ud fra synspunktet „sluttet bord", således at berærtning
i disse busser må betragtes som fri næring.
Kommissionen har drøftet, om der foreligger tilstrækkeligt grundlag for et forslag
sigtende til at imødekomme det således fremsatte ønske. Hensynet til kontinuiteten i
serreringsrirksomheden på de pågældende ruter kunne muligt tale for at åbne adgang til
serrering også på den danske strækning. På den anden side må spørgsmålet rist siges at
hare mindre praktisk interesse, idet kommissionen er af den opfattelse, at der på dansk
område ril rære mulighed for serrering på anden måde på disse ruter, og at der derfor
ikke kan siges at rære tilstrækkelig begrundelse for at stille forslag om en ændring af lorgirningen
få dette punkt.
I forbindelse med orerrejelserne af de under berærterlorens § 21 henhørende spørgsmål
har man drøftet spørgsmålet om, hrilke krar der ud fra sanitære hensyn bør stilles til
serrering i jernbanetog, luftfartøjer og skibe, jfr. § 21, stk. 2, g.
Bestemmelsen i § 9 foreskrirer bl. a., at de fordringer, der må stilles til størrelse
og indretning af berærtningslokaler, fastsættes i den stedlige politiredtægt. Virksomheden
kan ikke påbegyndes, før lokalerne er godkendt af politiet og sundhedskommissionen.
De pågældende bestemmelser, der tager sigte på almindelige berærtningslokaler,
kan ikke antages at omfatte de heromhandlede tilfælde, og kommissionen
er af den opfattelse, at det ikke er praktisk at foreslå de nærnte specielle lokaliteter
underkastet bestemmelserne i § 9. Under o rerb erillingsnærnets behandling af sager
af den omhandlede karakter har man imidlertid stået orerfor det forhold, at det er urist,
hrilken myndighed der orerråger, om bl. a. de sundhedsmæssige og sanitære forhold de
nærnte steder er tilfredsstillende. De pågældende transportmidler er rel underkastet et