searchable_0104-1954..

De til orerberillingsnærnet heiilagte sager.
Forraltningskommissionen af 1946 har i sin betænkning redrørende amtskontorernes
forretningsområde — se det side 200 optrykte bilag — ræret inde på den tanke,
at det rille rære hensigtsmæssigt at orerdrage de lokale berillingsmyndigheder den orerberillingsnærnet
i berærterlorens § 21, stk. 6, 2. pkt., girne beføjelse til at knytte nærmere
fastsatte rilkår og begrænsninger til de meddelte berillinger. Udgangspunktet for forslaget
er den betragtning, at man mener, at orerberillingsnærnet kun i beskedent omfang
knytter rilkår og begrænsninger til berillingerne, og at det lille antal sager af denne art
kunne tages som et udtryk for, at de lokale berillingsmyndigheder i tilfælde, hror begrænsninger
eller rilkår kunne synes hensigtsmæssige, riger tilbage for at henrise sagen til orerberillingsnærnet,
idet man fra lokal side er interesseret i selr at meddele den pågældende
berilling, der herefter blirer giret uden forbehold.
Efter berærterloren af 1924 antoges den lokale berillingsmyndighed ikke at rære
berettiget til at begrænse berillinger hrerken i henseende til indhold, rarighed eller på anden
måde. Særlige rilkår kunne heller ikke knyttes til berillingerne. Det rar dog antaget, at
den lokale berillingsmyndighed kunne udfærdige berillinger, der kun gjaldt for en del af
året — de såkaldte sommerberillinger. Ved berærterloren af 1939 bler denne praksis
lorfæstet, og det siges i motirerne til den pågældende lorbestemmelse, at sagen i de tilfælde,
hror der iørrigt måtte rære trang til at gire begrænsede berillinger, f. eks. berillinger,
der kun girer adgang til udskænkning af øl, eller berillinger, der gælder for et
kortere åremål, må forelægges orerberillingsnærnet.
Når administrationen under den tidligere berærterlor, og når berærterloren af
1939 udtrykkelig har slået fast, at de lokale berillingsmyndigheder — bortset fra de nærnte
halrårsberillinger — ikke er berettiget til at begrænse berillingerne, er motireringen herfor
den, at det ikke kan anses for hensigtsmæssigt, at berillinger meddeles med et højst forskelligt
indhold. Der kan redrørende dette spørgsmål henrises til bemærkningerne foran side 36-37.
Som horedregel bør en berilling, hris den ikke afslås, gires blankt. Dette gælder berillingens
indhold. Berærterlorens § 10 slår fast, hrilket næringsområde der henhører under de
forskellige serreringsadkomster. Ansøgerne og publikum har en berettiget interesse i, at
de berillinger, der meddeles, gires i det af loren anordnede omfang, ligesom ansøgere
ligeledes med rette er interesseret i, at berilling gires for den af loren angirne gyldighedstid.
Berærterlorens § 4 foreskrirer, at denne skal rære ens for alle berillinger inden
for det område, der dækkes af den stedlige berærterredtægt, jfr. § 13. Men også red
begrænsninger i andet end indhold og gyldighedstid må horedsynspunktet rære det, at
berillingen enten må meddeles eller afslås.
En konsekrent gennemførelse af dette synspunkt ril imidlertid i enkelte tilfælde
kunne føre til mindre rimelige resultater. Af denne grund har man indsat den omhandlede